Design- og interiørbranchens enere hyldes på Formland

Originalt, trendy og ’ONE of a kind’ bliver nøgleordene, når Formland Spring 2017 slår dørene op til det nye koncept ONE 2.-5. februar.

Louis Poulsen bliver én af mange interessante udstillere, der kan opleves på det nye designområde ONE på Formland Spring 2.-5. februar 2017. Foto: MCH/Tony Brøchner. .

13.01.2017

Sponseret

Formland

Når Formland åbner dørene til den 66. udgave af design- og interiørmessen 2.-5. februar, hylder de branchens toneangivende frontløbere inden for interiør, småmøbler, kunsthåndværk og belysning i det nye designområde ONE i Hal J.

- Formland er for alvor blevet branchens professionelle mødested, og vi er meget stolte og ydmyge over den fantastiske opbakning, vi har fået gennem 33 år. Derfor glæder det os rigtigt meget, at branchen også bakker op om vores nye koncept ONE, så vi sammen udvikler Formland i en spændende og inspirerende retning, siger projektleder Mai-Britt Risvig Flyvholm.

ONE-konceptet er skabt i samarbejde med trendforsker og livsstilsekspert Mads Arlien-Søborg, som i samråd med Formland-teamet har udvalgt en række visionære first-movers og high-end brands, der udstiller originalt og innovativt design - fra små unikke keramikere til etablerede high-end udstillere som HAY og Louis Poulsen.

Som en del af ONE kan besøgende også opleve et særligt upcoming-område kaldet ONEcurated by Mads Arlien-Søborg. Her kan eksperimenterende designstuderende og spirende talenter fremvise deres nyskabende designs, prototyper og kreative idéer.

Høje forventninger til ONE

Blandt de udstillere, der er udvalgt til at være en del af ONE, hersker der både spænding og høje forventninger til at skulle være en del af et nyt og attraktivt koncept på Formland Spring: 

- Vi glæder os meget til at være en del af ONE. Vores forventninger er høje, men vi tror på, at Formland kan leve op til dem alle. Det er 3,5 år siden, vi senest var på Formland, så vi er meget spændte på at vende tilbage, siger Lotte Fynboe, designer og ejer af OYOY Living Design.

Foruden OYOY Living Design kan man også opleve designvirksomheden Walnut Street, der medbringer fem brands på ONE i form af L:A Bruket, Yard Etc, By Wirth, Strups og Linedyr, og som ser frem til at være en del af det nye designområde:

- Vi har efterhånden været med på Formland en del år, og nu hvor Formland er den eneste danske platform, hvor vi kan fremvise vores produkter, er det ekstra attraktivt for os at blive set på Formland allerede i februar, så vi på den måde kan ramme en masse kunder tidligt på sæsonen, siger Christian Vedel Egly, partner i Walnut Street, og tilføjer:

- Vi håber, at ONE bliver et specielt attraktivt område med brands, som passer ind i samme segmenter og samme stemning med samme høje designkrav til udstilling og opsætning. Det har ofte været en succes, når Mads Arlien-Søborg har skabt noget på Formland, så det har vi høje forventninger til, at det bliver igen.

Fakta: 

Formland Spring 2017 finder sted i MCH Messecenter Herning fra 2.-5. februar.
Formland er en fagmesse, der gennem 33 år har samlet fagfolk med passion og kærlighed for design og interiør. Det er her, designbranchen mødes, netværk skabes, handler indgås og butikker opdateres med et væld af design- og interiørnyheder.  

ONE konceptet er støttet af Region Midtjylland.

Læs mere på www.formland.dk.

Yderligere information: Projektleder Mai-Britt Risvig Flyvholm, MCH, mbf@mch.dk, tlf. 9926 9944

Mere fra...

27.11.2023Formland

Sponseret

Speak Up!

27.11.2023Formland

Sponseret

Formland zoomer ind på gastronomiens verden

27.11.2023Formland

Sponseret

Formland’s grønne oplevelsesunivers

27.11.2023Formland

Sponseret

En branche i konstant udvikling kræver kreativ nytænkning

27.11.2023Formland

Sponseret

Formland investerer i fremtiden

Formlands Greenhouse bliver et oplevelsesunivers

06.07.2023Formland

Sponseret

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Copyright 2023