Dansk kunsthåndværk og design styrker det grønne aftryk

Danske Kunsthåndværkere & Designere, Kulturens Analyseinstitut og DDC - Dansk Design Center indgår nyt samarbejde for at styrke det grønne aftryk og skabe debat og nye købsvaner blandt forbrugerne. Målet er at udvikle en digital platform Green Craft & Design Guide, der giver både forbrugere og udøvere værktøjer til handle mere bæredygtigt.

Værk: Milk Jug af Atelier Tonni 2023. Genbrugsplast. Foto: Atelier Tonni

”Netop kunsthåndværk og design har potentialet til at vise nye veje og kvalificere samtalen om en mere bæredygtig forbrugskultur - og dermed også et mere miljøbevidst samfund”. Det mener Danske Kunsthåndværkere & Designeres forperson, Hanne Brøbech Sønnichsen, udtaler: 

“Kunsthåndværkere og designere kan ændre forbrugernes købsvaner og tale ind i samfundsdebatten. De udvikler nye materialer og produktionsmetoder, som vi oplever mere håndgribeligt i hverdagens produkter end klimaforskning og kommunikationskampagner. Vi glæder os til at udvikle et redskab, der kan gøre både udøvere og forbrugere klogere på, hvordan vi kan navigere i den uoverskuelige skov af regler og bureaukrati, som omgiver den grønne omstilling”.

Danmark står især svagt på Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion – et afgørende Verdensmål i indsatsen for et bedre klima. Her får Danmark brug for kunsthåndværkere og designere i udviklingen af nye, attraktive bæredygtige løsninger. Og de kan 

Vævet Herbarium, mælkebøtter 2024 af Christina Christensen.. Foto: Christina Christensen

bidrage på flere niveauer. Både ift. produkters holdbarhed, æstetiske løsninger, udvikling af nye materialer og design thinking, der kan være med til at reducere klimaaftrykket. Det kræver, at kunsthåndværkerne og designerne bliver klædt på til at imødekomme EU's nye krav til materialer og produktion - men også at forbrugerne bliver hjulpet til at ændre adfærd.

Mia Mysling Steentoft, designer i bæredygtig og cirkulær omstilling hos DDC - Dansk Design Center, uddyber:

"Vi skal gentænke måden, vi forbruger produkter og services på for at lykkes med den bæredygtige omstilling - for det er i høj grad en menneskelig omstilling, vi står overfor. Vi danskere står for de højeste forbrugerbaserede udledninger i verden med et årligt forbrug på 11 ton CO2e per indbygger. Det kan den danske design- og håndværkstradition ændre. Gennem design kan vi nemlig aktivere den menneskelige faktor og arbejde med vores adfærd, og der ligger et kæmpe potentiale gemt her i forhold til at løse klimakrisen. Hos DDC - Dansk Design Center ser vi det som en af samtidens største designudfordringer. En udfordring, der kræver nye bæredygtige design- og produktionstilgange, forbrugerinvolvering om recirkulation af materialer og nytænkning af, hvordan virksomheder indgår i værdisamarbejder. Vi glæder os!"

Projektet tapper ind i den aktuelle dagsorden om bæredygtighed på kulturområdet. Mange initiativer er allerede i gang, men i debatten mangler det specifikke fokus på kunsthåndværk og design samt vidensdeling på tværs af fagområderne. 
Jacob Teglgaard, specialkonsulent i grøn omstilling hos Kulturens Analyseinstitut, udtaler: 

”Hos Kulturens Analyseinstitut har vi et særligt fokus på den grønne omstilling i kultursektoren. Gennem undersøgelser og analyser skal vi sikre, at viden og best practice bliver delt på tværs af underbrancherne. Derfor glæder vi os over at kunne dykke ned i de udfordringer og muligheder, kunsthåndværk og design står overfor gennem en undersøgelse af de enkelte aktørers forhold til bæredygtighed. På den måde er vi også med til at kvalitetssikre indholdet på den digitale platform.” 

IDL

Green Craft & Design Guide

  • er et samarbejde mellem Danske Kunsthåndværkere & Designere, Kulturens Analyseinstitut og DDC - Dansk Design Center
  • bliver en open source digital platform, der rækker ud til forbrugeren og samler kunsthåndværk- og designfeltet om at producere mere miljøvenligt
  • er 1 ud af 5 støttede projekter under Statens Kunstfonds nye satsning ”Kunsthåndværk og design sætter dagsordenen”
  • er støttet af Statens Kunstfond og Augustinus Fonden.

Touch points, hvor forbrugerne kan tappe ind i debatten:

Folkemødet Bornholm - 13.-15. juni 2024
Frue Plads Marked - 8.- 10. august 2024
Kulturmødet Mors - 22.-24. august 2024
 

Dirty Dishes af Christina Schou Christensen. Udført i knust materiale fra knusemaskine og slam-ler fra slamkar.. Foto: Kasper Agergaard

Tanja Kirst væver tæpper med biofarver og naturlige materialer som ananas, citrus, hamp og tang. Foto: Nanna Navntoft

Relateret indhold

30.08.2024Designbase.dk

Ny direktør for Stockholm Furniture Fair og Stockholm Design Week

30.08.2024Designbase.dk

Albamatilde er årets designtalent på Formex

30.08.2024Designbase.dk

Albamatilde er årets designtalent på Formex

27.08.2024Lübech Living ApS

Sponseret

Fra den reneste råvare til smukke Vance Kitira lys

27.08.2024Designbase.dk

Jysk sparer gevaldigt på plastikemballagen

23.08.2024F&H Group A/S

Sponseret

Hoptimist er klar til halloween

23.08.2024Designbase.dk

Forskere fjerner farlig kemi fra tekstilproduktion

22.08.2024F&H Group A/S

Sponseret

Södahl varmer op til efteråret

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023