Hos Le Creuset elsker vi at eksperimentere med retter fra hele verden og tviste dem med lokale råvarer. Men for at få den gode smag frem i maden er det nødvenligt med det rigtige udstyr. Det er bl.a. også derfor, vi kommer med følgende nyheder:
To 3-PLY-pander
Le Creusets to nye 3-PLY-pander er velegnede til de fleste typer af madlavning ved middel til høj varme. Materialekombinationen med aluminium i midten omsluttet af rustfrit stål gør, at panden hurtigt fordeler varmen fra bund til kant, så maden tilberedes jævnt og ensartet. 3-PLY-panderne kan anvendes på alle komfurtyper samt i ovnen op til 260° C og tåler desuden opvaskemaskine. Der ydes livstidsgaranti mod fabriks- og produktionsfejl. Størrelse: 28 cm. Priser: Non-stick: 1.249 kr./ Ubelagt: 1.149 kr.
Lav sautergryde
Le Creuset introducerer nu en lavere version af den eksisterende 24-cm støbejernsgryde. Den lave gryde er imidlertid mere afrundet i bunden, hvilket gør den særligt velegnet til retter eller saucer, der skal omrøres hyppigt. Produktet er en mellemting mellem en støbejernsgryde og en sauterpande. Den lave gryde tåler ovn og er nem at servere fra. Der ydes livstidsgaranti mod fabriks- og produktionsfejl. Farver: Cerise, Shiny Black og Matte Black. Mål: 3,4 L/24 cm. Pris: 998 kr.