Barudstyr med karakter
Den populære Collar-serie fra Stelton udvides dette forår med yderligere to produkter; Collar isspand og Collar vakuum flaskeprop. De udgør, sammen med den eksisterende cocktailshaker og målebæger, Collar barserien.
Den populære Collar-serie fra Stelton udvides dette forår med yderligere to produkter; Collar isspand og Collar vakuum flaskeprop. De udgør, sammen med den eksisterende cocktailshaker og målebæger, der vandt barkategorien ved Tableware International Awards of Excellence i 2018, Collar barserien.
Isspanden er et vigtigt element til ethvert selskab, hvor der skal kølige cocktails eller drinks på bordet. Designet er enkelt og stilfuldt, og med sine dobbeltvægge har isspanden en termoeffekt, der gør, at isterningerne holder længere.
Collar vakuumproppen er perfekt, når resterne af vinen fra middagen eller festen skal gemmes til en anden dag. Med den indbyggede pumpefunktion fjernes luften fra vinflaskens hulrum, og når undertrykket er tilstrækkeligt, kan vinen stilles til opbevaring. Herved forhindres iltning af vinen, og den holder sig derfor drikkelig i længere tid efter åbning. Proppen kan også bruges som almindelig prop til kulsyreholdige drikke, såsom cava, spumante eller champagne, så der er ikke længere nogen undskyldning for ikke at fejre hverdagens små sejre.
Collar er det bedste af to verdener - Italiensk smag med et skandinavisk touch. Med sin matte, sorte silhuet og messingdetaljer har Collar karakter i overflod. Det elegante valg til hjemmebaren og et glimrende valg til dem, der gerne vil have god kvalitet og produkter, der skiller sig ud fra mængden.
PRODUKTINFORMATION
Design: Daniel Debiasi & Federico Sandri
Vejl. udsalgspris: Isspand DKK 499,95 // Vakuumprop DKK 199,95
Mål: Isspand Ø 15 cm / H 13 cm / volume 1,5 l // Vakuumprop Ø 4 cm / H 6 cm
Materiale: Rustfrit stål med Teflon®-/messingbelægning
Farve: Mat sort og messing / messing