Årets farve hos Nordsjö varsler optimisme
Valget er faldet på en gul farve, der skal udstråle optimisme, stolthed og kreativitet. Derudover har Nordsjö sammensat tre farvepaletter, der alle komplimenterer årets farve
Under navnet True Joy™ har Nordsjö lanceret årets farve for 2025. Farven er baseret på omfattende forskning inden for farver, design, kulturelle, økonomiske og sociale trends.
“Forandring giver mulighed for kreativitet og for at skabe noget nyt – og muligvis bedre. Med Årets farve fra Nordsjö og de tre ColourFutures 2025-paletter vil vi inspirere forbrugerne til at være kreative og opfatte deres hjem positivt,” siger farvechef hos Nordsjö Ann-Charlotte Linde.
I sammenhæng med lanceringen af True Joy™ har Nordsjö udvalgt tre farvepaletter, der skal kunne ledsage farven, alt afhængig af forbrugernes humør, eventyrlyst og designstil. Disse paletter hedder hhv. The Bold colour story, The Human colour story og The Proud colour story.
The Bold colour story – opfordrer til at forlade komfortzonen og give hjemmet et skud eventyr. Vovede farver kombineres med en neutral base, så rummet får et energisk og muntert præg. Paletten indeholder kraftige og neutrale farver, der skal komplimentere hinanden i kombination.
The Human colour story – hylder det håndlavede. Palettens bløde, jordagtige farver kalder på det kreative og at fylde hjemmet med unikke ting. Disse farver er neutrale jordtoner, der løftes i sammenhæng med True Joy™.
The Proud colour story – med sine kraftige farver indbyder denne farvepalet til at omfavne sin identitet og at have selvtillid nok til at skabe et både unikt og personligt hjem. I denne palet er farverne varme og hyggelige, og får et optimistisk præg, når de kombineres med True Joy™.