28.08.2017  |  Business  |  Branchenyt

Årets butikselev i Kop & Kande

Indhold fra partner Hvad er dette?

Årets elev i Kop & Kande fik masser af opmærksomhed på Formland

Hvert år i august kårer Kop & Kande den elev, der har gjort det allerbedst blandt mange dygtige elever. For at kandidere til titlen skal man naturligvis have udarbejdet en god fagprøve og kommet igennem sin eksamen med et flot resultat - men det er ikke nok. Der bliver også lagt vægt på, at eleven er en god og social kammerat, som bidrager til at skabe et godt sammenhold i klassen på Handelsfagskolen. Samtidig  skal eleven være engageret i sit arbejde og udvise interesse for butikkens liv - og naturligvis skal vedkommende have flair for service, salg og kundebetjening. Der var flere dygtige Kop & Kande elever, som kunne fortjene prisen, men valget faldt på Eline Frederikke Rosendal fra Kop & Kande Birkerød. Hun blev overrasket, stolt og glad, da adm. direktør Peter Rønn kårede hende og overrakte både diplom, blomster og 5.000 kr. 

Tags: Kop & Kande

  Designbase.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere