14.02.2023  |  Business  |  Branchenyt

Witt investerer i voksende kaffekategori

Indhold fra partner Hvad er dette?

Witt A/S erhverver sig aktiemajoriteten i exs nordic a/s

Distribution af kvalitetsbrands har de to virksomheder til fælles. Samt ønsket om at steppe et gear op. Witt vil styrke sin position i ’Specialty Coffee’ segmentet, og exs nordic ønsker at få deres premium produkter ud på endnu flere hylder.

exs nordic a/s er et familiedrevet brandhouse, der distribuerer et bredt udvalg af highend gastro- og kaffeudstyr til de skandinaviske lande. I sortimentet indgår bl.a. nogle af verdens bedste kaffebrands, som La Marzocco Home, Rocket Espresso, Comandante, Eureka, Acaia, Loveramics – og inden for køkkenmaskiner: den ultimative sværvægter, Varimixer Teddy (forhenværende Bjørn). exs nordic har base i København med eget kafferisteri, showroom og kaffebar, Yellow Bird Coffee.

Witt A/S, der distribuerer og udvikler kvalitetsprodukter til hele Norden, UK, Irland, Baltikum og Benelux-landene, er de seneste år blevet en betydelig spiller inden for Third Wave Coffee - ikke mindst i kraft af de populære, testvindende Sage espressomaskiner. Nu får Witt tilmed en oplagt mulighed for at producere og levere deres eget premium kaffe, så de bedste maskiner kan få de bedste bønner. Med investeringen i exs nordic stepper Witt op på både viden og kompetencer inden for Specialty Coffee segmentet.

En stærk konstellation

exs nordic fortsætter som selvstændig virksomhed med Witt som partner i kulissen. Morten Hou Østergaard, Managing Director, exs nordic forklarer: ”Med Witts stærke set up inden for distribution, logistik og marketing i ryggen får exs nordic mulighed for at nå bredere ud med alle vores produkter.”

”I exs nordic har vi fået en attraktiv brandportefølje ombord, som forstærker Witts position i kaffesegmentet – og vi glæder os helt enormt til at få skubbet endnu mere top kaffegrej ud til flere kaffenørder,” fortæller Kasper Witt, Business Development & Investment Director hos Witt.  

For yderligere informationer:

Kasper Witt

Business Development & Investment Director, Witt - kw@witt.dk

Claus Tange

Managing Director, Witt - claust@witt.dk

Morten Hou Østergaard

Managing Director, exs nordic - morten@exsnordic.com

Mere fra Witt A/S

Witt A/S

www.witt.dk

Witt A/S er Nordens stærkeste brand house. Vi repræsenterer og har agentur for en lang række internationale brands, men udvikler og distribuerer også produkter under eget navn. Fælles for vores mange forskelligartede brands er, at de udvikler eksklusive produkter og apparater til hjemmet med fokus på godt design. Witt har bl.a. udviklet sin egen serie af hårde hvidevarer i strømlinet, nordisk stil…

Se virksomhedsprofil  

  Designbase.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere