Three is a lovely crowd
Zone Denmark lancerer nu tre fine nyheder i den charmerende kollektion SINGLES. En trio af lysestager i superenkelt design, der matcher SINGLES bakkerne og den enkle nordiske indretning
SINGLES er Zone Denmarks kollektion af designlækkerier, der med jævne mellemrum lander enkeltvis i design- og interiør-butikkerne. Det er skarpe nyheder, der både frister til at forkæle sig selv og udgør oplagte gaveidéer. Og nu er der igen nyt fra SINGLES ...
Nemlig tre smukke og enkle lysestager, der varierer i højde og bredde. Stagernes matlakerede metal skaber kontrast til det bløde design, som fanger løbende stearin. De er forsynet med et lille hul i bunden, så man let kan trykke lysestumper ud.
Stagerne fås i farverne Mud, Khaki og Warm Grey og Black og kan kombineres med SINGLES bakkerne, der nu fås i nye matchende farver. Den største bakke fås i Black og Khaki, mens den smalle lanceres i Warm Grey, Mud og Khaki.
Forhandles af førende isenkræmmere, webshops, stormagasiner og design- og livsstilsbutikker. Hent mere information om produkter eller nærmeste hos Zone Denmark på tlf. 89 28 13 00.
Om SINGLES
SINGLES er en kollektion af flirtende design, skabt af Zone Denmark i samarbejde med innovative danske designere. Det er nyfortolkninger af velkendte produkter, der ikke er sat i verden for at imponere, men for at invitere. Singles rammer butikkerne i farverige dryp – én ad gangen – hvor de vil charmere sig ind hos dig, der elsker stærkt og forførende design.