Store små nyheder fra Villa Collection Denmark
Der er store og mange muligheder for at tilsætte hjemmets look – endnu – et lækkert strejf af skandinavisk design med de nye møbler fra Villa Collection Denmark. De nye designs er nemlig beskedne af størrelse, men høje på kvalitet.
Skamlen og skrivebordet, som begge er udført i olieret eg, er dekorative og veldesignede møbler, der gør sig godt i enhver type hjem. De glider ubesværet ind i den velkendte atmosfære af nordic living med et internationalt tvist, der kendetegner Villa Collection Denmarks overordnede atmosfæredesign.
Nordisk funktionalitet
Møblerne er skabt af amerikansk egetræ, men det enkle design er udpræget nordisk. Skamlen passer perfekt til skrivebordet og er samtidig nem og hurtig at inddrage, hvis man mangler en ekstra siddeplads ved sofabordet eller i køkkenet.
Med sin størrelse er skrivebordet let at finde plads til i et ledigt hjørne eller på et mindre kontor. Men det er også velegnet som fx aflægningsbord i entreen eller bag sofaen, hvor det gør sig godt som æstetisk velformet opbevaring for fx familiens coffee table books eller en smuk vase.
Flot finish
Det amerikanske egetræ er behandlet med vegetabilsk olie, der giver en flot finish, og som en særlig designfeature kan man på skamlens sæde se toppen af benene. Skamlen måler L 46,5, B 28 og H 45 cm, mens bordet måler L 100, B 44,5 og H 73 cm.
Begge møbler er lavet af træ, som er certificeret af FSC (Forest Stewardship Council). I en FSC-skov fælder man kun de træer, skoven kan nå at reproducere, og tager samtidig hensyn til den biologiske mangfoldighed – de to nyheder er med andre ord designs med god samvittighed.