Stofrester ender som unikke taburetter

Kinnarps genbruger stort set alle rester fra møbelproduktionen til nye produkter og energi på fabrikkerne

Hvert design er unikt fordi polstringen er lavet af overskudstekstil..

07.03.2019

Sponseret

Kinnarps

Bæredygtighed er gennem de seneste år blevet et mantra for de fleste moderne virksomheder. I takt med klimaforandringer og rovdrift på klodens ressourcer er virksomheder blevet tvunget til at tænke bæredygtighed ind i leverandør- og materialevalg, så de med god samvittighed kan sætte et lille mærke på produkterne.


Hos møbelproducenten Kinnarps har man valgt at gå skridtet videre. Her skal bæredygtighed og innovation helst resultere i et produkt, så kunden helt konkret kan se, hvilken indflydelse de kan have på en bæredygtig produktion.

”80 procent af et møbels klimapåvirkning skyldes materialet, så hvis vi skal skabe en langsigtet virkning, er vi nødt til at finde nye løsninger vedrørende råstoffer og materialer. Vi har udviklet et materialekredsløb, hvor produkter kan genindvindes og omformes uden nye store tilskud af materialer og energi. Det betyder, at vi hele tiden har meget fokus på alle vores restmaterialer. Både det træ, metal og stof vi bruger i vores produktion”, fortæller marketingchef hos Kinnarps Rose-Maria Poll.

Hvert design er unikt fordi polstringen er lavet af overskudstekstil.


Stofrester bestemmer designet
Et godt eksempel på Kinnarps innovative tilgang til bæredygtighed er taburetten Patch. Hos Kinnarps datterselskab Materia har udviklere siden 2016 arbejdet på et projekt, som skal finde anvendelser for overskudstekstilet i nye produkter.

Resultatet er blevet den unikke taburet Patch, som er designet af Mia Cullin og Axel Bjurström. Patch er fuldpolstret med overskudstekstil fra Materias polstringsværksted.
Taburetten fås i syv farveskalaer, og alle betrækkombinationerne er unikke. Farvekombinationen på Patch bestemmes af dagens overskudstekstil, og kunden kan derfor ikke vælge mellem bestemte farver, men kun mellem farvegrupper.

”Dagens overskudstekstil er afgørende for, hvilke forskellige stoftyper og mønstre, der kan kombineres. Overskudstekstilet sorteres i syv forskellige farvegrupper, og netop disse anvendes sidenhen i Patch. Hver eneste taburet får sin helt egen unikke kombination af teksturer og nuancer indenfor farveskalaen, fortæller Rose-Maria Poll.

Kinnarps ville gerne bruge alt overskudstekstil til Patch, men det kan ikke lade sig gøre at nå 100 procent, da stof, der indeholder mange forskellige farver eller meget store mønstre, ikke fungerer med designet.

”Det bliver spændende at se, hvordan kunderne tager imod Patch og den kendsgerning, at stoffet er fastlagt på forhånd. Vi vil naturligvis være behjælpelig med billeder og materialeprøver i hvert enkelt tilfælde, så vi på den måde kan være proaktive og hjælpe vores kunder med at træffe bæredygtige valg, siger Rose-Maria Poll.


The Better Loop
Istandsættelse og genanvendelse har længe været nøgleord i bestræbelserne på at spare på ressourcerne i møbelbranchen. Udviklingen understøttes af EU, som netop nu udarbejder nye kriterier for offentlige indkøb af kontormøbler.
Kriterierne, som er en guide til offentlige udbud, tager udgangspunkt i ét grundlæggende spørgsmål: Har din organisation virkelig behov for at købe nyt? Eller kan I istandsætte og genanvende?
Som en af de største leverandører af indretningsløsninger på markedet er Kinnarps helt bevidst om sit ansvar for at gå forrest i kampen for at reducere ressourceforbruget i møbelproduktionen. Kinnarps har derfor iværksat en forretningsmodel, The Better Loop, som skal sætte hele genbrugstanken i system og sikre cirkulære møbelstrømme.

”Vi skal designe vores produkter, så vi anvender så meget som muligt af den indgående råvare, minimerer spildet og muliggør genanvendelse af materialet, siger Rose-Maria Poll og fortætter:

”Vi har derfor identificeret tre strategiske områder indenfor rammerne af The Better Loop; Re:fresh, Re:use og Re:cycle. Det betyder bl.a., at en del af det uundgåelige stofspild anvender vi sammen med genvundet PET-plast som fyldning i flere af vores lydabsorberende elementer”, siger Rose-Maria Poll.

Et af de produkter er den lydabsorberende skærm Prim, som er designet Christian Halleröd. Prim er både effektiv og bæredygtig med hensyn til ressourcer. Alle lydabsorbenter består af Re: fill, et unikt materiale lavet af en blanding af Kinnarps’ egne affaldsmaterialer, polyester og PET-plast.

”Ved at omdanne vores egen produktionsaffald til en genanvendelig ressource, er Prim et komplet genanvendeligt valg. Den lydabsorberende skærm består af 50 % genvundet materiale. 25 % er overskudstekstil fra vores fabrik i Skillingaryd, og 25 % er genvundet PET-plast,” understreger Rose-Maria Poll.

Selvforsynende på energi
Det er ikke kun tekstilrester, som anvendes i nye produkter. Også trærester og andet brændbart affald indgår i produktionen.

”Vi presser brændbart affald til brændselsbriketter, der bruges til opvarmning af vores fabrikker såvel som dele af lokalsamfundet. I vores produktionsenheder i Kinnarp, Skillingaryd og Worms har vi helt vedvarende opvarmning ved forbrænding af eget overskudstræ. Briketterne erstatter 2.400 m3 olie”, fortæller Rose-Maria Poll.

Den store fokus på bæredygtighed i hele produktionsapparatet, lige fra idé til transport, har betydet, at Kinnarps i dag genanvender eller bruger 95,5 procent af restmaterialet i nye produkter eller i produktion af energi.

17.03.2020Kinnarps

Sponseret

KINNARPS præsenterer undersøgelse om arbejdsmiljøet i klasseværelser

08.04.2019Kinnarps

Sponseret

Bejdset askefinér – en farvestærk nyhed på kontoret

07.03.2019Kinnarps

Sponseret

Stofrester ender som unikke taburetter

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Copyright 2023