Stærk elegance fra Gense
Siden Gustav Eriksson for mere end 165 år siden grundlagde Gense, har brandet udmærket sig som en af Nordens største og mest kendte leverandører af høj kvalitet og stærk funktionalitet.
Blandt Genses mest populære serier er Fuga – der nu også fås som Steak- og grillbestik.
Det var designeren Tias Eckhoff, der tilbage i 1962 tegnede bestikserien Fuga. Lige siden har serien med de bløde linjer og det slanke look været utroligt populært. Fuga er behageligt at spise med, og det klassiske look gør det velegnet til både hverdag og fest. Det samme gælder naturligvis den seneste tilføjelse: Fuga Steak- og grillbestik.
Funktionelt og formsikkert
Store steaks eller ovnstegte kyllinger til efterårets hyggelige gæstebud. Grillede grøntsager og koteletter med familien en sommeraften – det nye Fuga Steak- og grillbestik matcher enhver lejlighed.
Siden den spæde begyndelse har Gense været kendt for evnen til at kombinere det klassiske og det nyskabende. Og Fuga er et pragteksempel på, hvordan Gense formår at kombinere høj materialekvalitet med et både funktionelt og formsikkert design.
Kongelig kvalitet
Det nye Fuga Steak- og grillbestik, som klæder både en cool, rustik borddækning og et stiligt middagsbord, mixer raffineret et blankt hoved med et mat skaft – begge dele i rustfrit stål.
At produkterne er af højeste kvalitet fik brandet i 1982 papir på, da Gense modtog titlen som Kongelig Hofleverandør fra den svenske konge – og Fuga Steak- og grillbestik er endnu et eksempel på brandets klare, præcise og subtile design.