Spørgsmål og svar Stefan Nilsson: "Manglen på nye tanker betyder, at farver betyder alt"

Baseret på hvad du har set på messer og designuger i år, hvad er de mest betydningsfulde strømninger i indretningsverdenen lige nu?

"Der er en enorm usikkerhed lige nu. Det, og det faktum, at vi ikke har mødtes i to-tre år, betyder, at vi ikke ser mange nye tanker. Usikkerhed får os til at holde igen med kreativiteten.

Derfor er indretningsverdenen fyldt med produkter lanceret fra arkiverne. Der er så mange relanceringer lige nu, at vi snart får en klar modreaktion. Ikke i 2022. Men det kommer i 2023. Så enhver, der kan lide 50'erne, 60'erne og 70'erne, skal benytte sig af lejligheden nu. For meget snart er det utrendy.

Manglen på nye former og tanker betyder også, at vi engagerer os enormt i farver. Det er ikke rigtig nogen farvekombination eller noget farvekort, der er mere rigtigt. Det handler om farve i alle varianter. Det kan være pasteller i kombination eller beige og champagne eller mørkere farveskalaer. At vi taler mere om farve skyldes naturligvis, at der er så få nye former. Det er stadig sædepuder og små borde (som før), men nu taler vi måske om, hvilken farve de er i, snarere end hvilken form de har. En af Europas mest interessante designere lige nu er svenske Tekla Evelina Severin (@teklan på Instagram), der virkelig profilerede sig som farveekspert. Du kan selvfølgelig også medregne italieneren Cristina Celestino eller den britiske indiske Mahdavi her. Det hele har at gøre med farve.

Bæredygtighed er stadig på alles læber, men vil tage et skridt tilbage i de kommende år. På en pressekonference i Milano sagde messens præsident Maria Porro ting som "vi bør ikke skynde os med bæredygtighed" og "et produkt, der holder længe, er også bæredygtigt". Det er for at udelukke udstillere, der ikke laver bæredygtige produkter, men måske "gode" produkter - som italienerne Cappellini, Moroso og de andre."

Hvordan vil det påvirke design, produktion og forbrug af indretning i de kommende år?

"Jeg synes, det er svært at lave en realistisk og relevant vurdering på to-tre år. Fra et forbrugsperspektiv ser jeg, at vi ønsker at købe færre ting. Samtidig er "fast fashion"-tankegangen stigende i indretningsverdenen, hvor vi forbruger på samme dårlige måde, som når vi forbruger mode. I dag køber folk en lysestage til 20 kroner og ved at den holder kort tid. Så – vi har et stærkt ideal om at forbruge mindre, samtidig med at vi øger billighedsforbruget.

Hvis man ser på den unge generation, bliver det meget spændende at se, hvordan disse 20-årige forbruger. De er forskellige. De adskiller sig på mange måder fra os midaldrende, de har helt forskellige værdier. Vil de bygge udekøkkener på samme måde som de 30-årige?

Jeg er dog optimist, når det kommer til form. Jeg er sikker på, at vi vil se en ny kreativitet meget snart. Helt nye tanker. Som for eksempel på Eurocucina-messen  i juni. De nye køkkener er helt usynlige. Ventilatoren sidder usynlig i væggen, induktionsovnen er en del af stenbænken, mixeren skubbes ned under bænkens overflade med videre. Alt er bare glatte overflader. Ikke engang en kaffemaskine står fremme. Hvilke produkter vil du have i sådan et køkken?

Jeg er sikker på, at der kommer masser af nye. Vi skal bare stoppe med at relancere det gamle og se fremad."

Er der nogen overordnet trend eller signaturprodukt, der er typisk for 2022?

"Jeg vil sige, at det handler om farve. Vi vil se tilbage på perioden 2021-2026 som de år, hvor vi forpligtede os til den rigtige slags gul sammen med den rigtige slags terracotta.

De unge voksne født i begyndelsen af 00'erne, hvad karakteriserer dem som indretningsforbrugere?

"Generation Z er dem, der er født omkring 1998-2015. Meget enkelt kan man sige, at disse unge er fuldstændig digitale, pragmatiske og socialt og bæredygtigt engagerede.

Når det kommer til det pragmatiske, kan man sige, at de ikke er nær så interesserede i oplevelsesdrevet forbrug som vi ældre. Alt dette "fnug", der findes omkring mærker, er ikke interessant. Et klart eksempel er, hvordan Victoria's Secret arbejder meget med erfaring, men hvad nutidens unge mennesker ønsker at forbruge, er mærket Aerie, et firma, der arbejder med rigtige mennesker og uden retouchering i billederne. Udtryk som "rå, ægte og relaterbar" kan findes her. Og glem ikke mangfoldigheden. Alle bør være med. Alle seksualiteter, køn, hudfarver, handicap og alt, hvad det kan være. Slut med bodyshaming".

Vi er nødt til at forbruge møbler på en mere bæredygtig måde, mens lave priser stadig er et vigtigt konkurrenceredskab. Hvordan vil industrien tackle det?

"De undersøgelser, jeg læser, handler om, at de fleste mennesker ønsker at forbruge færre ting. Forhåbentlig færre og bedre. Og mere holdbart. For industrien er det vigtigt at se på cirkulære løsninger, ikke kun med hensyn til materialer, men også hvordan produktet håndteres, når forbrugeren bliver træt af det.

Jeg synes, det er interessant at se, hvordan for eksempel Nespresso arbejder på at få sine aluminiumskapsler i et cirkulært system. Måske skulle vi have et depositum på glaslysestager? Faktisk forsøger svenske Cervera at udvikle noget sådant med sin Cervera Vintage. Nej, de har ikke løst det hele vejen, men man prøver noget nyt, og det kan jeg godt lide.

Jeg mener, at butikken i fremtiden absolut skal have flere tjenester knyttet til sin forretning. Reparationstjenester og cirkulære tjenester er kommet for at blive.

Holdbarhed og indretning. Det er et stort og svært spørgsmål. Jeg understreger – det handler ikke kun om materiale, det handler om andre ting. Flere virksomheder forsøger sig nu med udlejning af produkter. Måske er det en måde?

Hvad med alle de ting, du har set indtil videre i år, gør dig håbefuld for fremtiden for indretningsindustrien?

Håbefuld... Jeg vil sige, at der sker mange spændende ting i grænsefladen mellem slutbrugeren og butikken, dvs. i detailhandlen. I løbet af året har jeg haft tid til at rejse lidt, og i Paris har Printemps åbnet hele syvende etage i stormagasinet for vintage og reparation. I London har Selfridges generelt lavet et klart afsnit i  indgangsniveauet for de pågældende områder. Da jeg var der, testede de masser af nye bæredygtige materialer og meget mere. Især London var meget spændende. Brexit har fået mange ikke-europæiske lande til at stoppe med at levere til Storbritannien. For eksempel var det næsten umuligt at finde noget fra Iittala i byen. I stedet bringer man nye leverandører fra Commonwealth-området ind. Jeg fandt masser af canadiske, australske og endda afrikanske leverandører. Detailhandlen ændrer sig virkelig, og det føles bare sjovt. På designsiden sker der ikke meget i 2022.

Hvad er du blevet mest overrasket over i 2022?

"At virksomhederne stadig klarer sig. Der har været et boom i boligindretning under pandemien. Så kom der krig, varemangel og inflation. Der sker så meget på kort tid. Faktisk er jeg overrasket over, at så mange stadig har energien. Så er jeg meget glad for alle farverne. Der er virkelig meget lidt ny form, så fokus er på farverne."

Hvilke messer har du haft tid til at besøge i år?

"Heimtextil, Formland, Maison &Objet, Salone del Mobile, 3 Days of Design, Formex , Stockholm Design Week i februar og september og Stockholm Creative Edition i maj, Dutch Design Week i Eindhoven og Architect at Work i Oslo.

Jeg tog ikke til Clerkenwell i London, som jeg har hørt meget om, og ikke New York Design Week, som jeg har hørt ikke levede op til forventningerne."

Hvordan har de været sammenlignet med før pandemien?

»Jeg vil gerne svare, at de har gjort det godt. Man kan selvfølgelig kradse i overfladen, men jeg synes stadig, at messerne har været gode. Det er selvfølgelig mærkeligt, at store mærker som for eksempel. Alessi er ikke på Maison & Objet. Eller at italienske virksomheder som Cappellini ikke er på Il Salone i Milano. Men det giver en mulighed for at afsætte tid til andre aktiviteter. Okay. Jeg har haft det godt og lært noget hver gang."

Hvad tænker du om messernes rolle i fremtiden?

"Jeg kan godt lide messer. Virkelig. Jeg sammenligner, hvordan det er, når jeg går i byen i Milano eller i løbet af 3 Days of Design. Under disse  showroom-arrangementer har jeg måske tid til at besøge 8-10 showrooms på en dag. På en messe har jeg tid til at tale med 50-60 virksomheder på en dag. Det er messernes absolutte styrke. Truslen mod messernes fremtid er, hvis de store virksomheder dropper ud, så man skal være både på messe og i showroom. Hvad sker der for eksempel med Formex, hvis Mateus, Orrefors Kosta Boda, Linum og alle de andre store virksomheder vælger at droppe ud?

Alle taler om, at der er mere brug for sociale kontaktflader på messer. Vi skal mødes og mødes. Jeg synes for eksempel, at Formland har en unik position med sine sociale rum med stilfulde restauranter som magneter. Selv Ambiente forsøger dette, men Formland gør det bedre. Men jeg forstår mærker, der så bliver irriterede, "de skal ikke lokke folk væk fra min stand...". Så løsningen er ikke helt indlysende.

Jeg tror ikke, at det digitale er vigtigt for messer. Det indebærer en masse koordinering, og det er ikke rigtig lykkedes for nogen. Maison &Objet og Messe Frankfurt investerer massivt i området, men det er gerne e-mails, der ender i skraldespanden. Jeg hørte rygter om, at  især Clerkenwell lykkedes med en digital løsning, men jeg så det ikke selv.

Jeg ved, at fremtiden for messer er usikker. Men vi vil altid skulle mødes og vise nyheder, som købere skal bringe ind i deres butikker. Hvad siger organisationen Svensk Handel? Der er omkring 1.000 indretningsbutikker i Sverige. Skal vi have så stor en messe som Formex til 1.000 butikker? Jeg kan godt lide messer og kan godt lide at forsvare deres eksistens – men jeg forstår, at fremtiden faktisk er usikker."

trendstefan.se