Södahl serverer naturlig nydelse
I samarbejde med designer Pernille Folcarelli har Södahl skabt serien Bedtime Botanical, der med sine botaniske designs giver en let atmosfære af natur og ro i soveværelset.
Med en række smukke tilføjelser til serien lader Södahl nu den poetiske stemning sænke sig over hele huset.
Pernille Folcarelli skaber sine designs med et skarpt blik for naturens og botanikkens enestående detaljer, som på smukkeste vis får lov at folde sig ud i Folcarellis forstørrede motiver. Som noget nyt fås nu også puder og viskestykker med det fine udtryk, der kendetegner Bedtime Botanical.
Tempeltræets ynde
Det nye sengelinned i Bedtime Botanical-serien bærer navnet Ginko biloba, som er det botaniske navn for tempeltræet. Træets vifteformede blade spreder sig yndefuldt over sengesættet, der både med sit motiv og sine blå nuancer skaber en naturlig ro – som i et søvnens tempel.
En stærk renforcévævning giver det lækre sengetøj god komfort og lang holdbarhed. Det er lavet i 100% GOTS-certificeret økologisk bomuld og lukkes med lynlås i både dyne- og pudebetræk, som måler henholdsvis 140 x 200 cm og 60 x 63 cm. Leveres i genanvendelig stofpose i samme kvalitet.
Fejende fint
Motivet med tempeltræets smukke blade fås også som både pude og viskestykke. Det samme gælder motiverne Grass og Oat grass, hvor fejende fine aftryk af friske græsser skaber en let og romantisk stemning.
Viskestykkerne måler 50 x 70 cm, mens puderne måler 50 x 50 cm, og begge dele er naturligvis i 100% GOTS-certificeret økologisk bomuld. Endnu et stærkt udtryk i en stærk kvalitet fra Södahl.