Södahl har nyt til soveværelset på tapetet
Med det nye, smukke blomsterdesign Garden Bloom, som er inspireret af romantiske tapetmotiver, føjer Södahl endnu et luksuriøst sengesæt til sortimentet.
Garden Bloom er produceret i satinvævet, økologisk bomuld og inviterer med sine rolige farver inden for i en atmosfære af afslappet velvære. Det samme gør Poetry-sengetæppet, som nu fås i farven Clay.
Enkelt og elegant i sit look – og naturligvis produceret af 100 % økologisk bomuld og i henhold til GOTS, den mest ambitiøse økologiske standard inden for tekstiler. Garden Bloom er endnu et eksempel på Södahls høje kvalitet i design og materialer, og det luksuriøst glatte og silkebløde satinvævede sengetøj giver en fantastisk komfort – og en følelse af naturlig ro i soveværelset.
Nordisk naturlighed
Garden Bloom er inspireret af både godt kunsthåndværk og den nordiske natur, og det gælder også i de to blide farvevarianter. Sengesættet fås nemlig i en varm Beige og flot Grey, som begge taler smukt ind i nordisk natur og designtradition, og samtidig er et perfekt match til det underspillede, luksuriøse udtryk.
Diskrete og praktiske lynlåse understøtter komforten i Garden Bloom, der fås i størrelserne 140 x 200 cm og 140 x 220 cm – og er som skabt til at sætte nye, vidunderlige drømme på tapetet.
Poetisk Bohemeatmosfære
Naturen er også på spil i det fine, vævede Poetry-sengetæppe, der med sine naturfarvede kvaster i hjørnerne har et unikt og moderne bohemelook. Det lette, bløde tæppe er semitransparent og vævet med rynkeeffekt, som er med til at skabe en tilbagelænet, indbydende stil – i 100% OEKO-TEX®-certificeret bomuld.
Poetry-sengetæppet fås nu også i den lækre, varme farve Clay, i størrelserne 150 x 260 cm, 200 x 260 cm og 240 x 260 cm, og er som skabt til at drapere over sengen i det luksuriøst afslappede soveværelse.