Så åbnede Paustian på Lille Torv i Aarhus

Allerede tilbage i december kom Paustian skiltet op på facaden af det Meulengrachtske palæ på Lille Torv i Aarhus, og efter en omfattende transformation er butikken nu åbnet.

Pressebillede: Paustian.

Den 9. marts åbnede Paustians nye design- og bolighus på Lille Torv i Aarhus, i bygningen der tidligere husede Illums Bolighus Aarhus. Men nu efter 3 måneders transformation står et nyt designunivers klar med et bredt udvalg af både klassisk, skandinavisk design og internationalt design – fra accessories, livsstils- og designobjekter til fashion og møbelikoner.

Med åbningen har Paustian nu tre design- og møbelbutikker; Paustian Lille Torv i Aarhus, Paustian v /Strøget i København og Paustian i Utzon-huset i Nordhavn.  

'Paustian er på en spændende rejse, hvor vi gerne vil endnu tættere på kunderne. I København har vi udvidet med en fantastisk ny Paustian butik, der ligger ved Strøget i hjertet af København, så Paustian nu har 2 butikker i København. På landsplan er Paustian således inde i en kraftig udvikling for at imødekomme kundernes behov”, lyder det fra Frantz Longhi, adm. direktør og medejer, Paustian i en pressemeddelelse.
 

Direktør og medejer af Paustian i Aarhus, Susanne Kristensen i butikken på Lille Torv..

Opgraderet sortiment

Bolighusets tidligere sortiment er blevet udvidet med design og brands med international kant samt design, som ikke er helt så udbredt i Aarhus, stadig side om side med det klassiske og det skandinaviske. Derudover rummer den nye butik et omfattende udvalg inden for fashion, noget der adskiller Paustian på Lille Torv fra Paustian ved Strøget i København og i Nordhavn.


’Vi fastholder omkring 75% af vores klassiske kollektion med mærker som f.eks. Royal Copenhagen, Louis Poulsen og Fritz Hansen. Og samtidig kommer vi gradvist til at opgradere kundeoplevelsen ved at krydre med 25% ny kollektion, hvor vi integrerer mærker som f.eks. Vitra, Warm Nordic, Cassina, Zanotta, Paustian Furniture Collection og mange flere. I vores fashion afdeling tilfører vi nye brands som Aspesi, Karl Lagerfeld, Jérome Dreyfuss og Valentine Gaulthier. Vores kundeloyalitets-program med rabatter fortsætter, og allerede opnåede rabatter i butikken kan fortsat indløses. Nu glæder vi os til som Paustian Aarhus at tilbyde en design- og kundeoplevelse på et niveau, som byen ikke har oplevet før,” siger Susie Kristensen, medejer og direktør i det nye Paustian i Aarhus og tidligere medejer og direktør i Illums Bolighus Aarhus.


Samtidig flyttes Paustians design- og møbelbutik fra Østbanen og integreres i det nye design- og bolighus på Lille Torv som nu kommer til at have dygtige indretnings- og designeksperter i afdelingen på 2. sal. Paustian Erhverv Aarhus vil fortsat holde til på Østbanen i Aarhus.
 

www.paustian.dk

Dimex aps

Sponseret

Nordstil Summer 2026: Fokuseret og fuld af nye produkter til efterår og vinter

Formland

Sponseret

Udstillere klar med spændende nyheder på Formland Spring

Relateret indhold

27.07.2026Designbase.dk

BOLIA åbner to butikker i London

20.07.2026Designbase.dk

Forbrugerombudsmanden: Planlæg Black Friday i god tid

16.07.2026Designbase.dk

Adelante udvider porteføljen med to premiumbrands

09.07.2026Designbase.dk

idd cologne indgår partnerskab med Design Season Cologne

03.07.2026Designbase.dk

Erhvervstilliden falder – men SMV'erne holder modet oppe

02.07.2026Designbase.dk

Creative Denmark lukker – brancherne går hver til sit

01.07.2026Designbase.dk

New Designers samler fremtidens designtalenter

30.06.2026Designbase.dk

Online markedspladser: En genvej til vækst – men også til afhængighed

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023