Roon & Rahns bud på verdens fedeste skostativ
Moodstand er det perfekte skostativ til entréer, hvor der ikke bliver gået på kompromis visuelt.
Æstetik, funktionalitet, materialer af høj kvalitet og konkurrencedygtige priser matcher sjældent. Det måtte vi sande under processen i forsøget på at designe vores bud på verdens fedeste skostativ.
I et marked, hvor vi netop synes der er mangel på dette, ville vi gøre os umage med at give vores seriøse bud. Resultatet blev Moodstand som endda kan bryste sig med et Made in Denmark stempel.
Under vores research fandt vi hurtigt ud af, at der var langt mellem de ekskusive og praktiske skostativer. Alligevel tog det over halvandet år før vi var tilfredse Nicki van Roon
Moodstand er det perfekte skostativ til entréer, hvor der ikke bliver gået på kompromis visuelt. De tværgående egestave i røget eg kan nemt justeres i højden, alt efter behov, og kan derfor tilpasses til alle typer fodtøj klipklapper, sneakers, stiletter og endda små børnesko. Moodstand kan rumme op til 16 par sko og kan stilles på gulvet eller monteres på væggen.
Moodstand kommer i flat-packed emballage som er produceret af genbrugspap og forarbejdet pulp - som man kender fra bl.a. æggebakker.
Vi vil gerne sende et signal om, at vi mener, man som virksomhed er ansvarlige for at bidrage til at tænke bæredygtighed ind i sin aktivitet.
En af de store udfordringer, var at Moodstand skulle kunne pakkes i flad emballage, så den er billigere at fragte, nem at tage med under armen og samtidig yderst brugervenlig i forhold til, at den kan samles på få minutter uden brug af værktøj René Hansen
Som navnet antyder, er dette justerbare, magnetiske skostativ efterfølgeren til vores populære Moodboard.
Det giver god mening at blive i samme entré-segment, og vi kan arbejde videre på den brandværdi, som vi har opbygget gennem Moodboard.
Samtidig har vi en målsætningen om at opbygge et sammenspillende interessant sortiment, hvilket vi ser som et led i strategien om at komme ind på det internationale marked.
Moodstand fakta:
- Kan tilpasses alle typer fodtøj
- Kan stå på gulvet eller hænges op på væggen (usynlige beslag på bagsiden)
- Kommer flat-packed, og samles helt uden brug af værktøj
- Bæredygtig emballage af 100 % genbrugsmaterialer
- Udført i massivt voksbehandlet eg og røget eg samt plexiglas
- B: 98 cm H: 65 cm D: 18-27 cm
- Designet og produceret i DK hos Specialsnedkeriet i Vejen
- Vejledende udsalgspris: kr. 2.399,-