Rids kvaliteten op med Blomsterbergs
Nogen siger dejsnitter, andre kalder det en ridsekniv. Kært barn har mange navne, også den nye ridsekniv fra Blomsterbergs.
Kniven flugter fantastisk med Mette Blomsterbergs sikre sans for kvalitet og detaljer og giver surdejsbrød, baguetter og andet bagværk et lækkert løft.
Ridser hjælper brødet til at åbne sig og hæve, som det skal, ligesom nogle former for ridsning kan give en lettere krumme. Men at ridse sit brød handler ikke mindst om at give det karakter, og måden man ridser sit brød på er faktisk en slags signatur, som giver brødet et genkendeligt look.
Perfekt præcision
Med den nye ridsekniv fra Blomsterbergs kommer alt fra franskbrød til filone, et flot italiensk brød med spidse ender og skrå ridser i skorpen, til at stå knivskarpt – bogstaveligt talt.
Den lækre, skarpe dejsnitter er skabt til at udføre perfekte og præcise ridser, som gør det nemt at lave flotte mønstre og sirlige dekorationer i dejen.
Elegant gave
Funktionaliteten er som altid i top, og samtidig har ridsekniven et lækkert, eksklusivt look. Den er lavet i egetræ og udstyret med en lækker strop i læder, der gør det nemt at hænge den op i køkkenet – så den altid er lige ved hånden.
Kniven er 19,3 lang, og der medfølger fem snitteblade og sikkerhedshætte. Det er en elegant gaveide til enhver vært eller værtinde, der som Mette Blomsterberg går op i forkælelse, nydelse og knivskarp kvalitet.