Restaurant domæne har fordoblet antallet af gæster

Michelinstjernen har givet et kæmpe boost. Siden "Restaurant domæne" den 12. juni 2023 – blot et år efter åbningen – blev hædret med den fornemme michelinstjerne, er gæsterne strømmet til. Men makkerparret Jens Vincent og Joakim Thomassen hviler ikke på laurbærrene.

Siden "Restaurant domæne" den 12. juni 2023 – blot et år efter åbningen – blev hædret med den fornemme michelinstjerne, er gæsterne strømmet til.. Foto: Restaurant domæne

09.04.2024

Sponseret

Nanna Hede Aaby, Witt

Det har ikke skortet på begejstrede anmeldelser fra de madanmeldere og gæster fra nær og fjern, der har besøgt den spektakulære, kuppelformede bygning omgivet af græs og træer i Gødstrup. Ingen har på noget tidspunkt betvivlet hverken håndværket eller ambitionerne hos folkene bag ”Restaurant domæne”, men at det hele er gået SÅ stærkt, er nu alligevel kommet bag på Køkkenchef Jens Vincent. 

”På mange måder er det hele gået så hurtigt, at vi virkelig skal huske på at nyde det hele. Vi startede restauranten i foråret 2022, og ret hurtigt fik vi pæn omtale og opmærksomhed fra de større dagblade og guides i landet.”

”Selvom vi havde gæster fra første åbningsdag, så var der ikke med fuldt hus hver dag, men det steg løbende. Byggeproces, konceptudvikling og opstart tog en masse tid og energi, og lige pludselig var der gået et år - og Joakim og jeg sad i et fly på vej til Finland efter at have modtaget en invitation til uddeling af de nordiske michelinstjerner.”  

”Jeg stoler på min mad, på Joakims service og på vores dygtige personale og er ekstremt stolt og kun mere sulten efter forbedringer, justeringer og den utopiske ”perfektion”. Nu laver vi lidt ændringer i menuen og tilføjer lidt friskhed og nye retter til at matche det spirende forår! Så vi fortsætter - og kun mod det bedre!”, fortæller Jens Vincent.

Ambitionen med ”domæne” har fra starten været at give gæsterne en ekstraordinær helhedsoplevelse med fokus på smag og kvalitet, så vidt muligt med brug af lokale råvarer og producenter, men altid med frihed til at eksperimentere og forfine. Bag restauranten står virksomheden Witt, der har lagt jord, bygning og økonomi til at stable restauranten på benene – med ønsket om at få Midtjylland på det gastronomiske landkort. Det må siges at være lykkedes. 

For yderligere info. kontaktes Jens Vincent, Head Chef, jvo@restaurantdomaene.dk.


Højopløselige billeder: https://we.tl/t-Hkize6Fqgu

Mere fra...

23.04.2024Witt

Sponseret

Skån miljøet, drop flaskevand og køb en filtreringskande

17.04.2024Witt

Sponseret

Espressokværnen til den kræsne kaffeelsker

16.04.2024Witt

Sponseret

Witt A/S overtager distributionen af Aiper kabelfri poolrobotter i Norden

10.04.2024Witt

Sponseret

Bryg kaffe som de professionelle baristaer

09.04.2024Witt

Sponseret

Restaurant domæne har fordoblet antallet af gæster

04.04.2024Witt

Sponseret

iRobot introducerer ny prisvenlig 2-i-1 basisrobot: Roomba Combo Essential

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Copyright 2023