Oslo Design Fair planlægger tryg gennemførelse i august

Norges Varemesse, som ejer Oslo Design Fair, offentliggør, at de trods coronakrisen, fortsat planlægger at afholde den årlige messe med nye tiltag og sikkerhedsmæssige foranstaltninger.

Trods coronakrisen, vurderer Oslo Design Fair, at det godt kan være hensigtmæssigt at afholde messen. Foto: Oslo Design Fair..

“Oslo Design Fair har i 36 år bidraget til øget handel mellem producenter, indkøbere og butikker. Det tror vi er vigtigere end nogensinde. Derfor har vi besluttet at gennemføre Oslo Design Fair i august”.  

Sådan lyder det i en pressemeddelelse, som Norges Varemesse netop har offentliggjort. Arrangørerne bag Oslo Design Fair samarbejder med kommuneoverlægen i Lillestrøm i forhold til at udvikle konkrete tiltag, der skal sikre, at messens deltagere trygt kan være med til afholdelsen i august. Dette indebærer blandt andet større afstand mellem standene og besøgende samt øget fokus på håndhygiejne.

Derudover bliver der vurderet yderligere indsatser med henblik på at sikre en så tryg messedeltagelse for alle parter som muligt. 

“Vi har foretaget store ændringer i programmet, har god dialog med myndigheder og vurderer yderligere tiltag som situationen udvikler sig. Vi sætter sundhed i fokus, men ønsker også at bidrage til at vores udstillere igen kan komme i gang med handlen. Vi er i dialog med kommuneoverlægen og politi, og vi tror på, at arrangementet kan gennemføres, dog i en anden form end normalt. Samtidig har vi fuld forståelse for, at vores udstillere kan have vanskeligheder og er usikre i forhold til lukkede landegrænser eller andet, og vi har derfor informeret dem om, at de kan afbestille deres stand helt frem til den 19. juni, uden økonomiske forpligtelser”, siger Liv Kindem, kommerciel direktør hos Norges Varemesse. 

En lidt anderledes messe
Med sine 40.000 kvadratmeter vurderer Norges Varemesse, at der vil være plads nok til en gennemførelse, som ikke bidrager til øget smittespredning. Den norske regerings forbud mod arrangementer med over 500 deltagere vil endvidere ikke gælde for messen, da arrangementet vil afvikles på en anderledes facon. 

“Forbuddet mod større arrangementer kan imødekommes ved at planlægge et andet og lidt enkeltere arrangement: Mere målrettet handel - mindre til inspiration og trends. Vi vil løbende holde udstillere og besøgende informeret om, hvad det vil betyde i praksis og håber på forståelse for, at dette ikke er helt afklaret endnu”, siger Liv Kindem.

Der vil således ikke være et professionelt program eller tendensudstilling - dette vil i stedet finde sted på messen i januar 2021.

For nyligt udarbejdede Oslo Design Fair desuden en spørgeskemaundersøgelse, der viser, at 80 procent af de indkøbere, der deltog i fjor, planlægger at dukke op igen til messen i august. For Liv Kindem understreger det yderligere, hvor vigtigt arrangementet er for landets interiørbutikker. 

“Dette siger alt om, hvor vigtig Oslo Design Fair er for at kunne foretage indkøb og fylde butikkerne med rigtige varer, så handlen til efteråret og frem mod julen kommer godt i gang”, siger hun. 

- HCL

Formex

Sponseret

Kreativitet og bæredygtighed i fokus på Formex i januar

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

14.01.2025Designbase.dk

Flere unge kan nu få deres første arbejde

13.01.2025Designbase.dk

Ny lov muliggør equity crowdfunding

09.01.2025Designbase.dk

Så mange danske virksomheder gik konkurs i 2024

08.01.2025Designbase.dk

Antallet af butikstyverier stiger

07.01.2025Designbase.dk

Positiv ledelsesadfærd kan mindske risikoen for depression og angst

06.01.2025Designbase.dk

Danskerne bekymrer sig for miljø og klima, når de handler på Temu

03.01.2025Designbase.dk

Fuldt fokus på EU’s konkurrenceevne

30.12.2024Designbase.dk

Dansk Erhvervs cheføkonom: Dét vil få økonomisk betydning for danske virksomheder i 2025

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023