Nytænkning kendetegnede Stockholm Furniture Fair 2024

Med fællesskab i centrum blev årets messe et laboratorium for nytænkning og eksperimentering. De 18.000 gæster kunne blandt andet få afløb for legelysten i baren Surface Club, designet af studiet Lab La Bla, hvor gæster kunne muntre sig med en minigolfbane!

Surface Club by Lab La Bla. Foto: Erik Lefvander/Stockholmsmässan

Årets Stockholm Furniture Fair var mindre i omfang, men fokus i år var ifølge direktør for Stockholm Furniture Fair Hanna Nova Beatrice på god kuratering, oplevelser og frisk energi. Og netop energien kom til udtryk i de 270 udstilleres stande, der overraskede med et højt niveau af interaktivitet for de besøgende.

”I år havde udstillerne lagt mere i at gøre deres udstillinger aktiverende og i at organisere events, oplæsninger og golfturneringer. De besøgende havde stor glæde af det og vi mener at det er vejen frem. Messer har brug for kuratering og miljøer der kan stimulere,” fortæller Hanna Nova Beatrice.

Smuk bæredygtighed

Bæredygtighed og design gik op i en højere enhed i de tankevækkende udstillinger med emner som skovbrug, lokal produktion og affaldshåndtering i centrum. Jordens Arkitekter havde med deres store installation Farming Architects en vision for hvordan design og byggeri kan se ud i en bæredygtig fremtid.

Helt i tråd med messens bæredygtighedsfokus blev messens møbler og byggeelementer desuden genanvendt i nye sammenhænge efter messens ophør. Årets æresgæster, italienske Formafantasma, solgte fx møblerne fra deres udstilling Reading Room som signerede eksemplarer og udstillingens stof skal genbruges i nye projekter på en kunstskole. Bøgerne fra Reading Room doneres til designskoler.

Årets designer er dansk

Traditionen tro blev der også i år uddelt priser på den svenske møbelmesse. Udstillingen Greenhouse, der hvert år byder på nye og spændende designtalenter, havde i år 30 udstillere, og det blev designduoen Bursell/Svedborg der vandt Greenhouse Best in Show-prisen for deres piedestaler af blandede materialer. 

Og så lagde Stockholm Furniture Fair som altid scene til prisuddelingen Scandinavian Design Awards, og den eftertragtede pris Årets Designer gik i år til danske Cecilie Manz for hendes simple design kombineret med kompliceret teknisk og håndværksmæssig forarbejdning.

Messen fik flotte anmeldelser fra både købere, arkitekter og medier, hvilket vidner om at Stockholm Furniture Fairs nytænkning har båret frugt.

”Som messe er det vores mål at stimulere markedet og fremme industrien. Forretning er kernen i alt – men det er også vigtigt at have det sjovt, fremme talenter og samle det skandinaviske designfællesskab. Det er på tide at vi gentænker det traditionelle messeformat,” slutter Hanna Nova Beatrice.

Næste år finder Stockholm Furniture Fair sted 4-8 februar på Stockholmsmässan.

IDL

Stockholm Furniture Fair

Sponseret

Stockholm Furniture Fair 2025 fremhæver fremtidens konstruktion og hænderne bag håndværket

Formland

Sponseret

Speak Up!

Reading Room af Formafantasma.. Foto: Stockholmsmässan

Foto: Stockholmsmässan

Foto: Stockholmsmässan

Relateret indhold

20.02.2025Designbase.dk

Den europæiske møbelindustri: Status, udfordringer og udsigter

13.02.2025Designbase.dk

Danskerne vil ”bo bedre” med miljømærkede møbler

22.01.2025Stockholm Furniture Fair

Sponseret

Stockholm Furniture Fair 2025 fremhæver fremtidens konstruktion og hænderne bag håndværket

06.01.2025Designbase.dk

"På FurnitureFair kan man se, mærke og prøve"

27.12.2024Designbase.dk

Ny platform for ser dagens lys på Stockholm Furniture Fair

16.12.2024Designbase.dk

Stor interesse for ny messe for den danske møbelbranche

13.12.2024Designbase.dk

Et nyt samarbejde i dansk møbelindustri

11.11.2024Designbase.dk

Vegansk læder hos TAKT

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023