Nyt barkoncept i design, der overrasker
ROCKS opgraderer den traditionelle hjemmebar med lækkert udstyr i nye sprøde farver og organiske former – ikke mindst med øje for kvinder, der holder af godt design, afstemte farveskalaer og lækre cocktails i godt selskab.
Zone Denmark har gjort op med det forudsigelige formsprog i udstyret til hjemmebaren. Denne del af ROCKS-kollektionen er udviklet i samarbejde med designeren Anne Qvist, der har tænkt nye farver og blødere kurver ind i produkterne.
Og ja, det er kvinderne, der er tænkt på med ROCKS. Udstyr som shaker og jigger fås nu med lækre, matte overflader i nuancerne Black, Nude og Warm Grey. Et look, der frister til berøring og en lille smule show off, når vennerne kommer til en drink.
Serien byder selvfølgelig på shaker og jigger (målebæger), men også en kombineret squeezer og støder, der fx kan presse lime til mojitos og lokke smagen frem i mynten. Røreskeer i to længder (25 og 28 cm) i blankt stål sørger for, at der kan mixes velsmagende drinks i forskellige glashøjder.
Forhandles af førende webshops, isenkræmmere, stormagasiner og design- og livsstilsbutikker og på www.zonedenmark.dk. Nærmeste forhandler oplyses hos Zone Denmark på tlf. 89 28 13 00.
Priser fra 99,95 DKK.
Om ROCKS
Med ROCKS kommer cocktailbarernes stjernestunder til dig med ultralækkert design til din private vin- og cocktailbar. Invitér det gode selskab, og lad ROCKS skabe stemningen med nye farver, former og originale detaljer, der begejstrer både den kritiske bartender og den kræsne designelsker.