NYHED: LYNGBY BY HILFLING DE LUXE EDITION
Lyngby by Hilfling, som lægger stor vægt på respekten for det originale design, har været en tur i porcelænsarkiverne.
Den originale ikoniske Lyngbyvase fra Lyngby by Hilfling er blevet danskernes darling, og det er forståeligt nok, når man ser på den enkle riflede søjleform, der passer ind i alle hjem og stilarter. Og så er vaserne smukke både sammen og hver for sig og med og uden blomster.
Lyngby by Hilfling, som lægger stor vægt på respekten for det originale design, har været en tur i porcelænsarkiverne og har hentet inspiration til at tage en af klassikerne fra det oprindelige sortiment op nemlig Lyngbyvasen med en fin lille guldkant.
Den nye Lyngby by Hilfling De Luxe Edition består af hvide porcelænsvaser i tre størrelser med en smal guldstribe i kanten, for dels er der noget klassisk og elegant over guldet, og dels har det jo vist sig, at guldstriber er voldsomt eftertragtede for tiden. De guldkantede Lyngbyvaser hører som nævnt til blandt det oprindelige Lyngby-sortiment, og selv om det umiddelbart gør vasen lidt mere fin, passer det godt ind i tidens trend med det lille metal-touch. Og det sjove ved den nye De Luxe udgave er, at den faktisk kan fremstå ret rå i den rette sammenhæng.
Lyngby by Hilfling De Luxe Edition, vase med guldkant, 15 cm, 399,95 DKK
Lyngby by Hilfling De Luxe Edition, vase med guldkant, 20 cm, 599,95 DKK
Lyngby by Hilfling De Luxe Edition, vase med guldkant, 25 cm, 899,95 DKK
Forhandles blandt andet hos Imerco og Illums Bolighus.
Nærmeste forhandler oplyses på Tlf. 61 69 53 59