Naturlig ro og minimalistisk design fra Villa Collection Denmark
Inspirationen fra naturen fortsætter med at sætte sit præg på Nord-serien fra Villa Collection Denmark, som nu udvides med nye produkter. Nyhederne forstærker seriens velkendte, bløde og organiske former, der så smukt komplementerer den minimalistiske og nordiske indretningsstil. Med et fokus på både æstetik og funktionalitet, kan Villa Collection Denmark nu præsentere to hurricane lysestager og en multifunktionel holder – designet til at forene praktisk anvendelighed med elegant design.
Naturligt og nordisk
Nord er en praktisk og smuk serie af boligtilbehør, der fanger essensen af nordisk design med sit organisk inspirerede udtryk. Serien fungerer som et naturligt fokuspunkt i ethvert rum, hvor dens bløde former og naturlige æstetik bringer en følelse af ro og naturlighed ind i hjemmet. Designet er forankret i inspiration fra naturen, hvilket afspejler den nordiske tilgang til indretning, hvor funktionalitet møder minimalisme.
Til alle slags lys
En af de nye tilføjelser er hurricane lysestager, som forener rustik charme med raffineret enkelhed ved at kombinere en base i polyresin og en glascylinder. Hurricane-stagerne spreder hyggeligt lys og kan bruges med enten kronelys, bloklys eller fyrfadslys. Glasset sikrer, at lyset ikke går ud, selv når stagen står i et vindue eller et andet sted med en smule træk. For at tænde lyset, løftes glasset nemt, hvilket tilføjer et praktisk element til det æstetiske design.
Hold styr på det hele
Den multifunktionelle holder er også ny, og ligesom de øvrige dele i serien er den fremstillet i polyresin, som er kendt for sin bløde finish og holdbarhed. I køkkenet kan den bruges til at hænge kopper på. På badeværelset fungerer den fremragende til at opbevare smykker på en elegant måde, og i entréen hjælper den med at holde styr på nøglerne.