Kompromisløs kvalitet, sort på hvidt
Zone Denmark lancerer nu sit bud på, hvordan du tager opvasken med stil. Den nye opvaskeserie DIISH er kompromisløs kvalitet og gennemtænkt design, sort på hvidt. Proportioner der passer, materialer der holder og detaljer, der kræset for.
DIISH er en lille revolution ved vasken. Med opvaskebakke, tallerkenstativer, bestikholder, dispensersæt samt karklud og børste rummer serien alt, du skal bruge. Men den gør det vel at mærke uden at optage al pladsen. DIISH er et sublimt eksempel på, at de største designs har fokus på de helt små detaljer. Det er det prisvindende designteam Mavro/Lefèvre der står bag.
Serien DIISH sælges som to dele. Dels et opvaskesæt, dels en opvaskebakke med tallerkenstativ og bestikholder.
Opvaskesæt med skjulte talenter
Rammen om opvaskesættet er en caddy i pulverlakeret metal. Forrest står to dispensere i keramik. En til opvaskemiddel samt en lidt lavere til håndsprit eller håndsæbe. På bagsiden er der en diskret, næsten usynlig, tørreplads til den medfølgende karklud i strik samt holder til opvaskebørsten. En sidste detalje er den lille bundbakke, der opsamler overskydende vand, så det ikke ender på køkkenbordet.
Stilfuld ven ved vasken
DIISH opvaskebakken er udført i silikone, så den ligger stabilt og skridsikkert på bordet. Inspirationen til det fine boble-mønster er fundet i sæbebobler. Det har dog også en praktisk funktion, da glas får mere luft og hurtigere kan tørre.
De to tallerkenstativer i pulverlakeret stål kan rumme helt op til 16 tallerkener. Når de ikke er i brug, kan de let lægges indeni hinanden og placeres i bestikholderen. På den måde fylder sættet minimalt og kan hurtigt pakkes væk.