WEBSHOP I FOKUS
By KlipKlap's to kollektionlanceringer i august, KK Backrest samt Exclusive Collection, vil begge udelukkende være tilgængelige via egen hjemmeside. Dette er en strategisk beslutning fra by KlipKlaps side, for at tilbyde forbrugerne produkter der supplerer den nuværende kollektion, samt et udvalg af mere eksklusive materialer.
EXCLUSIVE COLLECTION
Navnet dækker over 3 bestsellers, relanceret i et nyt tekstil fra Kvadrat. KK Kids Chair, KK Kids Sofa samt KK 3 Fold Sofa, lanceret i det miljøvenlige stof, Revive, fra Kvadrat.
Revive er inspireret af havne og fiskerbåde og består af en vævning med 2 lettere kontrastfyldte tråde, som tilføjer en flot dybde til produkterne. Materialet er udelukkende fremstillet af genbrugsflasker, og er produceret med omtanke for miljøet og belastningen af de naturlige ressourcer.
Med denne lancering tager by KlipKlap et skridt i en mere miljøbevidst retning som fremover vil stå højt på deres dagsorden. Hele den nuværende kollektion er OEKO-TEX 100 certificeret.
KK BACKREST
KK Backrest er en tilføjelse til kollektionen af foldemadrasser. Et ryglæn der findes i både en kort og en lang version, der begge giver en behagelig støtte men samtidig opfordrer til leg og tumleri. Ryglænene er udstyret med et skridsikkert underlag som gør dem anvendelige på de fleste overflader. Fra den bløde madras i soveværelset til gulvet i stuen