Jeg er sgu min egen

Med den vision har Bahne opbygget en kæde på 20 butikker rundt omkring i landet. Men det er også den vision, der har gjort at Bahne i Frederiksberg Centret fik Designbaseprisen 2018. Butikken er unik, den er helstøbt, og intet er gjort, uden der ligger tanker bag. Det handler om at skabe oplevelser for kunderne, og det gælder indretningen, produktsammensætningen og opbygningen af rummet.

Jacob Bahne..

Nytænkning og en fremsynethed, der ikke ses mange steder, er blandt årsagerne til, at Bahnes forretning i Frederiksberg Centret vandt Designbaseprisen 2018.

Butikken i Frederiksberg Centret åbnede for tre år siden, og er indrettet med stor respekt for det fantastiske rum, der danner rammen om butikken.
”Vores plan var fra begyndelsen at skabe en fleksibel butik, derfor er reolerne på hjul, så de kan rykkes rundt, og skabe nye oplevelser for forbrugerne”, fortæller Jacob Bahne, der står bag Bahne-butikkerne, og han fortæller, at butikken faktisk har en større trafik end de fleste andre Bahne-butikker. ”Og vi kan se, at mange kunder, besøger butikken oftere”, lyder det.

For at støtte op om den tendens, er det også essentielt, at butikken løbende får mange nye varer på hylderne. ”Der skal ske en rotation i varerne, netop for at skabe det liv, vi ønsker”.

Rundt omkring i butikken kan man læse statements som Velkommen hjem, Behold bare skoene på, Du skal se det hele – lidt hjælp til, hvor du skal starte eller Coffee is for closers. ”Målet er, at kunderne skal føle sig godt tilpas, og det er de små ting, der gør det”, forklarer Jacob Bahne.

Når man træder ind i butikken, mødes man af området med de mest designrettede varer; og det er her, den største løbende udskiftning sker. Men her såvel som i resten af butikken kombinerer Bahne de klassiske designbrands med moderne, nyt design, så der skabes et spændende designunivers.
”Når det gælder salg af interiør, handler 50 pct. om styling”, mener Jacob Bahne.

I butikken findes et godt miks af designklassikere, velkendte designbrands og ting, der er oppe i tiden netop nu. Hertil kommer, at Bahne har to egne brands; Miss Etoile og Margit Brandt med hver deres udtryk.

”Men vi elsker designbrands”, slår Jacob Bahne fast med et smil, ”og den sprødhed de giver til butikken, derfor er det vigtigt, at vi holder det relativt høje designniveau – også med vores egne varer”.

Masser af inspiration
Ved indgangen står varerne på reoler, men den midterste reolsektion – den i øjenhøjde – er forbeholdt inspiration; stillebens, der kan hjælpe kunden til at se varerne i sit eget hjem. På podier midt i butikken vises nyhederne.
”Det har vi valgt, fordi vi faktisk har en af centrets elevatorer, der går op igennem butikken, og rigtig mange kunder kommer faktisk den vej ind. Så den er i princippet en hovedindgang nr. 2”.

Det er også midt i butikken, at disken findes, og bag den er der også skabt inspiration for kunderne.

En computer står her også, eller som Jacob Bahne kalder den; en orienteringscentral, hvor kunderne kan orientere sig på Bahnes hjemmeside, og herefter finde varerne i fysisk form i butikken.
”Vi har også indført et system, hvor vores medarbejdere har iPads med rundt i butikken, og mens de står med kunderne, kan de gennemføre salget direkte på kassen, hvorefter de kan vælge, om de vil have varen med hjem, eller om den skal sendes”.

Området Design Darlings har Bahne således dedikeret til mindre, lækre, nye brands og skæve ting med en god historie. Det kan være en enkelt ny vase eller en kop, der ellers ville drukne i mængden på en hylde. Her får de nye designs ekstra attention, og ved hvert produkt kan kunderne læse historien om designeren og produktet, så man også får den med hjem.

I ”træhuset”, der ligger markant i butikken, og deler rummet op, er der vekslende fokus på et brand, en stil eller en designer i en periode”.
Og lader man øjnene vandre rundt i rummet, opdager man, at hele den ene kæmpestore, 19 meter høje væg er et kunstværk af René Holm. Og det kan man også gå på opdagelse i. ”Jeg synes, det giver en storhed til butikken, og så er det nyt og spændende”, siger Jacob, der videre fortæller, at ”Gavefabrikken” er endnu et område, hvor man har samlet alle de sjove, anderledes, underlige og søde gaveideer til under 100 kr. – alt det, der ellers skaber rod i butikken.

Grønne planter og fokus på mad
I Bahne i Frederiksberg Centret er der fokus på grønne planter, som dekoration i butikken og til salg, fordi det netop er én af de ting, der er oppe i tiden.

Andre områder, der er fokus på, er køkken og wellness.

”Madværkstedet” kalder Bahne afdelingen for køkkenudstyr, og hvor netop dén afdeling mange gange fremstår kedelig og rodet, er den i Bahnes Frederiksbergbutik bygget enkelt og appetitligt op – og med mulighed for at se de enkelte gryder og pander.

I ”Madværkstedet” har man også suppleret med egne varer; en køkken si i guld og andet, der kan pifte segmentet lidt op. På tavler rundt omkring står forskellige sayings, der gør køkkenoplevelsen mere personlig.

”Vi har søgt at skabe en balance mellem det kreative, og at det samtidig skal være let at finde rundt i”, forklarer Jacob Bahne, og fortæller at gourmetafdelingen med lækre olier, eddiker og andre delikatesser til køkkenet ikke er den, der giver det store overskud, men som er med til at skabe stemningen i butikken. ”Og derfor skal den være der”, siger han.

Wellness er et område, der er meget stort fokus på – og derfor har det også fået meget og markant plads i butikken. Her findes selvfølgelig håndklæder, bademåtter m.v., men her findes også lækre spa-produkter fra L:A Bruket og fra det nye danske brand Ecooking.

”På få år er omsætningen i netop wellness-segmentet steget med 30-40 pct. Derfor har vi valgt, at det ikke er her, kunderne kan finde en sæbepumpe til -50 pct., men hvor de i stedet kan finde de lækre produkter til selvforkælelse”, fortæller Jacob Bahne.

Fra wellness-afdelingen ledes man over i Bahnes modeafdeling, og her fortæller Jacob, at man for et halvt år siden tog børnetøjet ud og i stedet fokuserede på accessories.

I modeafdelingen er udtrykket helt bevidst anderledes end i boligforretningen, for Jacob Bahne mener, det er vigtigt, at der skabes universer.

Kunderne matcher butikkens image
I Frederiksberg Centret, der i øvrigt har vundet en lang række priser for indretning og opbygning, matcher kunderne butikkens image. Derfor er den 1.300 m2 store butik også et sted, hvor Bahne med sine i alt 20 butikker rundt omkring i landet afprøver forskellige koncepter.

Faktisk fortæller Jacob Bahne, at butikken ligger nr. 1 på omsætning i kæden 11 af årets 12 måneder. ”I julemåneden overhales den af nogle af de butikker, der ligger i de store centre og som har en tungere tradition omkring julesalget”, fortæller han.

Spørger man ind til Bahnes succes, mener Jacob, at en del af grunden er, at man ikke har en firkantet beslutningsproces. ”Vi kan hurtigt tage stilling til tingene og gøre noget ved det”, siger han.

Selv har han trukket sig fra den daglige ledelse, som han lader adm. direktør Benjamin Røpke tage sig af.

”Det betyder, at jeg kan investere flere kræfter i at lade mig inspirere, i at finde nye produkter og i at samarbejde med mennesker, der kan tilføre noget til Bahnebutikkerne”.

Seneste nye butik er Bahne i den gamle Regina Bio i Århus, og her er det meningen, at man vil teste endnu flere nye tiltag af, bl.a. indretter man for første gang en café. ”Det er et stort skridt for os, for det er et helt nyt område. Men det handler igen om at give kunderne en oplevelse, at sikre, at der sker noget aktivt i butikkerne”, fortæller Jacob, der også slår fast, at man gerne holder events i butikkerne, og at pop-up områder er noget, man vil indføre i bl.a. Frederiksberg Centret. ”Det kan være en blomsterdekoratør, en bager eller andet, der får et område i butikken i en periode”.

For Jacob handler det om at holde øjne og ører åbne, og se hvad der sker i tiden, og han mener bl.a. at omnichannel bliver afgørende i fremtiden.
”Vi kan vise 30 Stelton kander i butikken, men vi kan vise 200 på nettet, derfor skal der være en synergi imellem onlineplatformen og den fysiske butik. Dermed kan en medarbejder tjekke lageret online og købe varen til kunden, mens man står med kunden i butikken. Og her vil vi gerne være i front”, lyder det. ”Bortset fra det, tror jeg også, det bliver et reelt kundekrav i fremtiden, at der er synergi mellem butik og webshop, og de forventer bare, at vi løser den opgave. Så i stedet for at se det som en gene, ser vi det som en fantastisk mulighed”.

Jacob Bahne mener, det i bund og grund handler om at skabe et community, så kunderne får et tilhørsforhold til brandet Bahne. Netop for at styrke den del yderligere, har man netop ansat en person, der kan koncentrere sig om den proces.

Man må tage omkostningerne for at skabe noget
Bahnes vision er ”Jeg er sgu min egen”, og det er Jacob Bahnes klare holdning, at man må tage nogle omkostninger her og nu for at skabe noget på den lange bane.

”Det er jo en af fordelene ved at være en ”gammel” virksomhed. Vi behøver ikke skabe resultater fra kvartal til kvartal. Vi har tid til at lade tingene vokse”.

Faktisk stammer Bahne tilbage fra 1965, hvor Jacobs forældre startede en 150 kvm stor butik i Slagelse. Det blev senere til tre butikker i området, og 2 butikker i Jylland som man ejede i samarbejde med Sinnerup. For 25 år siden valgte Jacob at forlade sit job i A.P. Møller og gå ind i virksomheden, og med hans ambitioner og et fantastisk medarbejder team udviklede kæden sig til de 20 butikker, den tæller i dag samt et engrosselskab med base i Vejle.
I Bahne prøver man gerne ting af. ”Man kan ikke gøre en forskel uden at hoppe ud i ukendt territorie ind imellem”, lyder det, ”og ofte er det jo ikke værre, end at det kan laves om igen”.

Korte kommandoveje og hurtige beslutninger er en af Bahnes helt store fordele. Bag virksomheden er en bestyrelse, ligesom Jacob Bahnes bror, Troels Bahne er finansdirektør og Helle Bahne, der er gift med Jacob, tager sig af tøjdelen af virksomheden.

Spørger man Jacob Bahne om fremtiden, slår han fast, at overskriften er et digitalt hovedfokus. ”Det er her alt andet vil udspringe fra – det er igennem det digitale, at vi skal styrke de fysiske butikker ved at få systemerne til at gro sammen og arbejde sammen”.

Og så slutter Jacob Bahne i øvrigt af med at fortælle, at modtagelsen af Designbaseprisen 2018 blev fejret i butikken i begyndelsen af oktober med et glas champagne til alle butikkens kunder.

Designbaseprisen

Designbaseprisen uddeles til den mest innovative og nytænkende detailbutik inden for design- og livsstilsbranchen i Danmark lige nu, og prisuddelingen sker i et samarbejde mellem erhvervsmagasinet Designbase og International Home + Housewares Show i Chicago. Således vandt Bahne foruden Designbaseprisen også en nominering til Global Innovation Awards (gia), hvor verdens mest fremtrædende detailhandelseksperter udvælger verdens bedste detailbutikker. Med i prisen er dermed også en rejse til Chicago til International Home + Housewares Show og gia-uddelingen.

Formex

Sponseret

Kreativitet og bæredygtighed i fokus på Formex i januar

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

20.12.2024Designbase.dk

Julemærkehjemmene modtager over en million kroner fra Salling Group

19.12.2024Designbase.dk

Små erhvervsdrivende får nu lettere ved at oprette bankkonto

19.12.2024Designbase.dk

Ny guide giver SMV’er værktøjer til at navigere i EU’s krav til cybersikkerhed

16.12.2024Designbase.dk

Danskerne købte for rekordmange penge i julen 2023

12.12.2024Designbase.dk

Svanemærket tildeler Svanemærket 2023 til Høie

12.12.2024Designbase.dk

Få styr på medarbejdernes overskydende ferie

11.12.2024Designbase.dk

De potentielle cybersikkerhedstrusler i 2025

10.12.2024Designbase.dk

Dansk konkursstatistik november 2024: Historisk nedgang, men udfordringer består

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dimex
Messe
Nordstil - Bestillinger afgives i nord

Som det nordlige knudepunkt tiltrækker Nordstil hvert år adskillige købere om bord - det er her den nordtyske detailhandel og mange flere bestiller innovative produkter til deres sortiment. Masser af impulser og et udvalg af produkter, der ikke er andre steder i sigte i norden!

Dato

11.01.2025

Tid

10:00

Sted

Hamborg

TRADE POINT A/S
Messe
“Together 2025”: A new exclusive collaboration replacing IMM Cologne in January

Danish design takes center stage this January as 10 leading Danish design companies join forces to host a new exclusive in-house fair from January 13–17, 2025. The event, titled “Together 2025” replaces the traditional IMM Cologne week with a coordinated showcase of Danish innovation, style, and craftsmanship.

Dato

13.01.2025

Tid

10:00

Sted

Denmark

Dimex
Messe
HEIMTEXTIL 2025: Tæpper og måtter boomer

Efter successen sidste år får produktgruppen tæpper endnu mere fokus med dobbelt så mange udstillere fra tæppebranchen på Heimtextil 2025 fra 14. - 17. januar.

Dato

14.01.2025

Tid

08:00

Sted

Frankfurt am Main

Dimex
Messe
Heimtextil - International messe for bolig- og kontrakttekstiler

Den internationalt unikke platform for bolig- og kontrakttekstiler og tekstildesign. Oplev sæsonens trends, tekstil bæredygtighed, verdens største udvalg af boligtekstiler samt produkt- og informationstilbud til boligindretning, gæstfrihed og megatrend søvn. Globalt kombineret og passioneret præsenteret.

Dato

14.01.2025

Tid

10:00

Sted

Frankfurt

Maison&Objet
Maison&Objet

Oplev det bedste inden for design og interiør på Maison&Objet 2025 i Paris, en førende global begivenhed for professionelle i design- og livsstilsindustrien.

Dato

16.01.2025

Sted

Paris Nord Villepinte Exhibition Centre

Formex
Messe
Formex

Formex – the most important meeting place for Nordic interior design

Dato

17.01.2025

Tid

10:00

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023