iF Gold Award kroner Zone Denmarks 2021-prisfest

Med overrækkelsen af hhv. to iF Awards og en iF Gold Award trækker det danske designbrand Zone Denmark sin 15. designpris hjem i 2021.

iF Awards.

Hos Zone Denmark har man i de senere år intensiveret samarbejdet med håndplukkede danske designere, og resultaterne høster løbende anerkendelse hos internationale designjuryer. ”Vi udvikler meget målrettet, og skarphed i produkternes funktionalitet og udtryk er afgørende for os,” fortæller Design & Brand Manager, Michael Bruun.

Men det vinder også priser. I halen på seks Red Dot Awards, to German Design Awards, en German Brand Award og to priser i USA alene i 2021 henter han og resten af Zone-teamet nu også tre iF Awards i land. De to første går til hhv. ’Bird’, som er en fin nyfortolkning af den klassiske vinprop, der tillader at flasken ligger ned, designet i samarbejde med mencke&vagnby – og til UME dispenseren med sensor til håndsæbe og desinfektionsgel, der allerede har vundet adskillige andre priser til Zone Denmark og designpartneren VE2.

Endelig går der en iF Gold Award til glasserien ROCKS, designet til den moderne cocktail- og vinelsker. De smukke, enkle mundblæste glas er skabt i samarbejde med designteamet Mavro//Lefèvre. Juryen gav flg. begrundelse for prisen:

“Clear lines, minimalist in its own right and marking a new modernity in glassware: the ROCKS Crystal glass series is simply outstanding. The base is solid while still appearing light and almost floating. The company's approach to carbon footprint, including in the packaging, is admirable.”

iF International Forum Design uddeler årligt 75 Gold Awards, men da vinderne kåres blandt 10.000 indsendte designs fra 60 nationer, er der god grund til at poppe champagnen.

”En ren prisregn, som den vi oplever her, bekræfter, at vi gør noget rigtigt,” fortæller Michael Bruun med et underspillet smil. ”Men succes rummer også en risiko for magelighed – og den er vi opmærksomme på at styre udenom. Det er jo i sidste ende forbrugerne, der afgør, om vi er bestået med vores designs,” konkluderer Design & Brand Manageren.

iF Awards

iF International Forum Design GmbH har siden 1953 stået bag en af de mest anerkendte designkonkurrencer og er dermed verdens ældste uafhængige designorganisation. Juryen bag iF Design Award er kendt for sin integritet og uvildige bedømmelser af de op mod 10.000 designs, der hvert år indsendes fra mere end 60 lande.  

Mere fra...

21.11.2024F&H Group A/S

Sponseret

Gense giver klassisk design nyt liv til moderne behov

21.11.2024F&H Group A/S

Sponseret

Termokande-nyhed fra Zone taler ind i tidsånden

31.10.2024F&H Group A/S

Sponseret

Södahl sætter rammerne for en god nats søvn

30.10.2024F&H Group A/S

Sponseret

Nordiske lyspunkter fra Villa Collection Denmark

30.10.2024F&H Group A/S

Sponseret

Nyhed: Prisvindende vase lanceres i mini-format

29.10.2024F&H Group A/S

Sponseret

Naturlig ro og minimalistisk design fra Villa Collection Denmark

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Copyright 2023