Godt design bliver man glad for at bruge

”Vi forsøger altid at tilføre vores design ny værdi. Men allervigtigst er det dér udefinerlige ”lille ekstra”. Det siger Claus Jensen, der med Henrik Holbæk har drevet Tools i 35 år. I de seneste 25 år har de to designet for Eva Solo. Formsproget er enkelt og minimalistisk, og med den afdæmpede æstetik har de gennem årene skabt Eva Solo-serier, der for længst er blevet designklassikere.

Claus Jensen og Henrik Holbæk danner sammen designduoen Tools. De har arbejdet sammen i næste 35 år, og de seneste 25 år har de skabt design-serier for Eva Solo, der for længst er blevet designklassikere. Foto: Eva Solo .

”Godt design er et produkt, man bliver glad af at bruge”. Det siger Claus Jensen, der sammen med Henrik Holbæk skabte designduoen Tools for 35 år siden. Og netop nu er det 25 år siden, de to etablerede et samarbejde med Eva Solo.

Igennem årene har Claus og Henrik skabt enkelt og innovativt design, de har designet alt fra elektronik til medicinsk udstyr, livsstilsprodukter, husholdningsprodukter og møbler, og de har høstet over 350 awards, hvilket gør dem til de mest prisvindende danske designere nogensinde.

I dag arbejder Tools efterhånden udelukkende med forbrugerprodukter. 

”Det betyder, at produkterne skal appellere til forbrugeren. Hvis det er relevant, forsøger vi at arbejde med en tilført værdi. Det kan være en særlig egenskab eller noget, som gør produktet ekstra attraktivt. Den drypfrie egenskab på kander og karafler i Eva Solo serien har været et godt holdepunkt. At ting kan foldes sammen eller foldes ud eller stables. Men vigtigst det dér udefinerlige “je ne sais pas”, der gør at man foretrækker netop dét produkt”, forklarer Claus, og han fortsætter:”

”Tidligere var vi lidt mere optagede af at finde på noget helt nyt og “tænke ud af boksen”. Forbrugerne har egentlig aldrig været så vilde med det, men det har tiltrukket iværksætterkunder fra hele verden. Det er jo netop det, man vil som iværksætter gerne vil; være synlig og skille sig ud. Vi har brugt adskillige mandeår på disse skønne og inspirerende kunder, men vi har aldrig tjent en krone på det. Vi trøster os med at den franske stjernedesigner Phillipe Starck, uden sammenligning i øvrigt, gør det samme. Forskellen er, at han véd det er velgørenhed”, siger Claus med et smil.

Henriks yndlingsprodukt er Eva Solos bålfad. Foto: Eva Solo .

Den digitale revolution

De to mødte hinanden allerede før deres studier, og har snart 35-års jubilæum sammen. 

”Mens vi studerede, oprettede vi “Tegnestuen 4. sal” i vores 2-værelses-med-kammer lejlighed på Vesterbro. Vi lavede mest grafisk design, og derfor købte vi en kopimaskine for 25.000, som vi var så stolte og benovede over, at vi nogle gange stod op om natten bare for at kigge på den”, fortæller Claus. ”Da computerteknologien var moden i slutningen af vores skoletid, tog vi et banklån og for - hold nu fast - 60.000 kroner købte vi en demomodel af en Apple computer og var således med helt i fronten af den vilde, digitale revolution”.

Claus og Henrik fik tegnestue i Københavns havn, skiftede navn til Tools® og fik flere kunder, som de cyklede rundt til iført jakke og slips og med deres murstenstunge mobiltelefon i bælteholderen.

”Vi knoklede, men vendepunktet blev, da designeren og nu bedste veninde Maria Berntsen samlede en gruppe af potentielt succesfulde unge designere, og vi sammen udstillede på en messe for brugskunst. Her mødte vi en jysk ingeniør, der producerede jernlysestager, han selv svejsede sammen af tynde jernstænger. Han stillede os en åben opgave, noget der siden er blevet vores specialitet: Design noget, som er nemt at lave, og som kan sælges i store mængder! Vi vendte tilbage med en cd-holder bukket i én tynd metalstang - helt uden svejsninger. Den blev en overraskende succes og solgte i sin levetid i mere end en million enheder”.

Men så kom der et opkald fra virksomheden bag varemærket Eva Trio. 

Virksomheden havde tillige varemærket EVA som i 50’erne og frem var husmødrenes foretrukne med deres ikoniske pålægsmaskine. Det gamle varemærke EVA gav vi tilføjelsen SOLO - fordi 50’ernes husmor er blevet single, og med vores efterhånden årelange erfaring med grafik og reklame fik vi skruet et sammenhængende koncept sammen. Varemærket EVA SOLO var en realitet. Første lancering var på plads og blandt dem - heldigvis og lidt tilfældigt - det produkt, som skulle vise sig at være virksomhedens bedst sælgende nogensinde og noget helt nyt på markedet: En grydelap af silikone. Uden den havde Eva Solo nok ikke eksisteret i dag”, lyder det fra Claus.

Med den afdæmpede æstetik har Claus Jensen og Henrik Holbæk gennem årene primært slået deres navn fast med design til køkkenet og boligen, og deres Eva Solo-serier er for længst blevet designklassikere. 

Den tætte samarbejdsrelation mellem Tools og Eva Solo har spillet en afgørende rolle for udviklingen af de mange, mange Eva Solo-produkter, som designduoen nok er allermest kendt for, og Tools er i dag stadig primus motor på videreudviklingen af Eva Solo-kollektionerne – både til køkkenet, stuen og haven.

Claus’ yndlingsprodukt e drikkeflasken med strop. Foto: Eva Solo .

Strategien var at “opdage” problemer, ingen andre gad at løse

Tools første kunde, ham med cd-holderen, tvang Claus og Henrik til at tænke anderledes. ”Han havde ingen penge, så der skulle tænkes alternativt.  Vi sad i uger og måneder og bøjede metalstænger og foldede pap, og vi udviklede en strategi, der gik ud på at “opdage” problemer, som ingen andre gad at løse. Det blev f.eks. til en karkludeholder - som i øvrigt er det ældste af vores produkter, der stadig er i produktion hos Rosendahl”.

Claus og Henrik besøgte loppemarkeder og ledte i køkkenskuffer for at finde et overset produkt, de kunne forny. Men da arbejdet med Eva Solo begyndte, var det som om verden eksploderede i muligheder, fortæller Claus. 

Innovative produkter skulle der dog stadig være plads til: Bl.a. en køkkenvægt med indbygget målebæger. ”Den bestod kun af tre dele; et glasbæger, et metalbæger og en kæmpe fjeder. Det var ret skørt og kompliceret at fremstille, men det gav opmærksomhed og designpriser”, siger Claus smilende.

I dag ligger fokus på produkter, der er smukke og funktionelle frem for innovative. ”Det er det, forbrugerne vil have”.

Holder I stadig af de ”tidlige” design?

”Jeg tror, at man for at komme videre, må forlade det gamle. I hvert fald for en tid. Vi prøver at rydde skabe og skuffer for gamle produkter, så der er plads til at tænke nyt. Udover i Danmark bor vi i Frankrig og i USA. På den måde oplever vi indretnings- og madkultur udenfor vores egen boble. De første designs skabt i Danmark tilhørte nok en storbykultur. Med vores stenhus i udkantsfrankrig dannedes forestillinger om landlig idyl og simpel skønhed. Det blev til vores porcelænsskåle med metalhank. Men det er en følelse og en reference, der har vist sig at være langvarig, også i de produkter, vi arbejder med nu”.

Blandt de seneste nyheder er serien af køkkenudstyr. Foto: Eva Solo .

Et nyt tiltrængt fokus på bæredygtighed

Spørger man, hvordan Claus ser designudviklingen igennem de 35 år, Tools har været en del af designbranchen, forklarer han:

”Forbrugerprodukter er blevet billigere. Design er en oplevet værdi, men ikke nødvendigvis fordyrende. Der er opstået det, IKEA kaldte for “demokratisk design” og de har helt klart medvirket til at sænke prisniveauet for forbrugerprodukter”.

”Men i løbet af de seneste 35 år er der opstået en ny generation af designproducenter. Da vi begyndte, var der en vrede mod de konservative møbel- og lampeproducenter, som stædigt satsede på deres sikre klassikere. I dag er diversiteten langt større. Som designer giver det nye muligheder for samarbejder, og forbrugeren får et bredere udvalg.

Der er i årrækken også sket en forandring af forbruget. Væk fra inventar og redskaber og over til elektronik og digitale tjenester, og de seneste år har bevidstheden om vores forbrug og dets indvirkning på kloden, påvirket tankegangen”.

Der er kommet en tiltrængt fokus på, at vores forbrug skal være bæredygtigt, mener han. Problemet med produkter skabt af særlige genbrugsmaterialer er tilgængeligheden af materialerne på produktionsstedet, og det er komplekse problemstillinger at have med i designfasen, siger han.

”Og så ville det nok vil have en større positiv virkning, hvis produkterne kunne repareres eller vitale dele udskiftes. Som et positivt eksempel har Bang & Olufsen lanceret en ny platform for deres højttalerprodukter, hvor elektronikken er udskiftelig, så produktet kan følge med udviklingen. Gælder det mindre komplicerede produkter, kan man fokusere på, at produkter af forskellige materialer nemt kan adskilles i fraktioner og affaldssorteres. Men ideelt skal vi designe tingene, så de holder længst muligt”.

Pumpetermokanden i rustfrit stål og egetræ er et nyt Eva Solo produkt fra Tools. Foto: Eva Solo .

Med udgangspunkt i egne behov 

Inspirationen henter designduoen i sine egne behov. ”Man spørger ind imellem sig selv, hvorfor ingen har lavet et produkt, der fungerer på en bestemt måde, og som man lige har regnet ud. Dér har vi fordelen af, at vi jo bare kan lave det”, lyder det.

Når det gælder boligtilbehør, er de to også konstant nysgerrige på, hvordan andre indretter sig og hvilke produkter, de vælger at stille frem. ”Ethvert besøg i et fremmed hjem er en hemmelig mission, og målet er at opsamle idéer til nye produkter”, siger Claus med et smil, og som han tilføjer: ”Når trendspottere gør deres arbejde, sidder de jo ikke og finder på nye trends på deres loftsværelse. De bevæger sig ud, hvor mennesker færdes og iagttager deres adfærd. De skaber ikke trends - men registrerer dem”.

Når Claus og Henrik i dag skaber nyt design er rollefordelingen klar.

”I begyndelsen var rollefordelingen flydende, men det skabte alt for mange diskussioner. Nu hvor vi kender hinanden så godt, har jeg opgaven at drive den kreative proces, og Henrik det administrative. Det er vores individuelle ansvarsområder, men naturligvis er både produkter og virksomhed vores fælles fortjeneste”, pointerer Claus.

Tools designer til både inde og ude. Bl.a. har de skabt en succesfuld serie til fuglene ”Birds”. Foto: Eva Solo .

Med Eva Solo i 25 år

Om samarbejdet med Eva Solo, der har eksisteret i 25 år, fortæller Claus:

”Da vi mødte virksomheden første gang, var den kendt for Eva Trio. Virksomheden ønskede et ekstra ben at stå på, og vi lavede et oplæg til en ny linje under navnet Eva Solo, der i dag er vores fælles hjertebarn, som vi alle er stolte af”. 

To gange om året præsenterer Claus og Henrik et oplæg til en kollektion, der typisk består af 25-30 projekter; dels line extensions og dels nye idéer. Nogle ideer godkendes, andre gør det ikke. ”Men afviste koncepter kan modnes, og vi kan arbejde videre på dem, så de måske bliver til et produkt i kollektionen senere hen”.

Claus fortæller, at man efter 25 år, godt kan have fornemmelsen af, at man har været gennem alle skuffer og skabe, og at man har lavet alt til køkken og bord mindst to gange. ”Men så er det jo så fint, at man ældes og modnes og skifter holdning. For så kan man jo bare begynde forfra. Og det er dét vi gør. Der er jo designere som nærmest kun laver stole og får et helt liv til at gå med det. Og faktisk er det sjovere at lave det samme produkt anden og tredje gang, når man har fået lidt erfaring. Det bliver nemlig bedre og bedre”.

Har I et all-time yndlingsprodukt?

Henrik vælger Fireglobe. Eva Solos bålfad. 

”Det var en hurtig idé som viste sig at være utroligt funktionel. Det er et af de produkter, hvor hjertet banker hurtigere, mens man tegner det, fordi det føles rigtigt”.

Claus vælger drikkeflasken med strop i låget fra Eva Solo.

”Jeg husker, at det føltes som en modig idé. Jeg var meget i tvivl om, man kunne forsvare, at man svingede rundt med flasken. Hvad nu hvis låget skruede sig af? Imidlertid er netop den udformning nærmest blevet en standard, der er blevet kopieret i det uendelige”.

Formex

Sponseret

Kreativitet og bæredygtighed i fokus på Formex i januar

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

20.12.2024Designbase.dk

Tid til tilmelding til Future On Stage

19.12.2024Designbase.dk

Formex Trend Guide SS25: Håndværk, elegance og legesyge i fokus

18.12.2024Designbase.dk

Heimtextil Trends tilbyder detailhandlen løsninger i en presset tid

18.12.2024Designbase.dk

Nye regler styrker vores forbrugersikkerhed

17.12.2024Designbase.dk

Her er de mest populære julegaver 2024

17.12.2024Designbase.dk

Innovative talenter gæster Stockholm Furniture Fair’s Greenhouse

11.12.2024Designbase.dk

Hygge og delte oplevelser

11.12.2024Designbase.dk

Året farve 2025: En blød Mocha Mousse

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dimex
Messe
Nordstil - Bestillinger afgives i nord

Som det nordlige knudepunkt tiltrækker Nordstil hvert år adskillige købere om bord - det er her den nordtyske detailhandel og mange flere bestiller innovative produkter til deres sortiment. Masser af impulser og et udvalg af produkter, der ikke er andre steder i sigte i norden!

Dato

11.01.2025

Tid

10:00

Sted

Hamborg

TRADE POINT A/S
Messe
“Together 2025”: A new exclusive collaboration replacing IMM Cologne in January

Danish design takes center stage this January as 10 leading Danish design companies join forces to host a new exclusive in-house fair from January 13–17, 2025. The event, titled “Together 2025” replaces the traditional IMM Cologne week with a coordinated showcase of Danish innovation, style, and craftsmanship.

Dato

13.01.2025

Tid

10:00

Sted

Denmark

Dimex
Messe
HEIMTEXTIL 2025: Tæpper og måtter boomer

Efter successen sidste år får produktgruppen tæpper endnu mere fokus med dobbelt så mange udstillere fra tæppebranchen på Heimtextil 2025 fra 14. - 17. januar.

Dato

14.01.2025

Tid

08:00

Sted

Frankfurt am Main

Dimex
Messe
Heimtextil - International messe for bolig- og kontrakttekstiler

Den internationalt unikke platform for bolig- og kontrakttekstiler og tekstildesign. Oplev sæsonens trends, tekstil bæredygtighed, verdens største udvalg af boligtekstiler samt produkt- og informationstilbud til boligindretning, gæstfrihed og megatrend søvn. Globalt kombineret og passioneret præsenteret.

Dato

14.01.2025

Tid

10:00

Sted

Frankfurt

Maison&Objet
Maison&Objet

Oplev det bedste inden for design og interiør på Maison&Objet 2025 i Paris, en førende global begivenhed for professionelle i design- og livsstilsindustrien.

Dato

16.01.2025

Sted

Paris Nord Villepinte Exhibition Centre

Formex
Messe
Formex

Formex – the most important meeting place for Nordic interior design

Dato

17.01.2025

Tid

10:00

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023