Et designhus med erfaring

Stentøj og porcelæn har altid været aidas kerneområde, og netop derfor købte man også Stentøjsfabrikken Søholm fra Bornholm tilbage i 1996. I dag nyder man godt af den know-how, brandet har tilført, og udover RAW, der allerede er godt i gang i mange lande, præsenterer man nu også stellet Sonja med direkte rødder i Søholm.

Når man siger aida, må man også sige Atelier. Sådan er det bare. Stellet blev designet for 35 år siden, og siden er der produceret godt 200 millioner stk. Så selvsagt står det i køkkenskabene hos rigtig mange danskere. Med Atelier lagde aida grunden til den know how, der siden har dannet basis for aida’s udvikling, for i dag er det danske designhus rigtig meget mere end Atelier. I dag er aida et erfarent dansk designhus, som skaber stentøj, porcelæn, glas, bestik og køkkenudstyr til den moderne borddækning og bolig.


Seneste nye skud på stammen er Søholm Sonja anno 2019. Med udgangspunkt i det gamle stel, har man således skabt en ny udgave. Formerne har fået et 2019-drej, og farvepaletten er tidssvarende med sine blå nuancer.
Faktisk blev aida grundlagt for 66 år siden. Ud over Atelier, der er indbegrebet af kvalitet, godt håndværk, funktionalitet og value for money, står virksomheden bag en lang række populære spisestel og designs, heriblandt Poul Pava, det stilrene, arkitekttegnede spisestel ENSO samt stentøjslinjen RAW, der designes i samarbejde med Christiane Schaumburg-Müller. RAW har rod i den gamle bornholmske stentøjsfabrik Søholm, hvis store arkiver og know-how aida erhvervede sig i 1996. Søholms værdifulde viden om det gode gamle håndværk har nu bragt Sonja på banen, og Peter Maae Jensen, der er adm. direktør i aida slår fast, at der i årene fremover helt sikkert vil komme endnu flere Søholmstel på markedet.


”Der er en fantastisk kulturarv i den gamle stentøjsfabrik. Vi har haft mange designs liggende i gemmerne i nogle år, men nu er tiden til at tage dem frem og præsentere dem for markedet”, fastslår Peter Maae Jensen.
I første omgang lancerede man RAW for to år siden i samarbejde med Christiane Schaumburg-Müller, der driver Danmarks mest fulgte, livsstilsrelaterede blog ChriChri med godt 370.000 følgere, fortæller Peter, og han understreger, at kvaliteten betyder alt. Faktisk skulle man have lanceret to stel på Formland sidste år Northern Green og Midnight Blue. ”Og begge stel var faktisk solgt lige godt ind, men vi valgte at tilbageholde Midnight Blue, fordi vi ganske enkelt ikke var tilfredse med glasurfarven. Det er vi nu, så den er med på Formland denne gang”, lover Peter.


Faktisk, fortæller han, at RAW Northern Green netop er blevet valgt til Årets stel i den norske kæde Tilbords.
”Så vi er kommet stærkt fra start på eksporten, endnu stærkere end i Danmark, men det betyder jo bare, at potentialet i den danske faghandel er større”, siger Peter med et smil, og han glæder sig til at præsentere Midnight Blue samt en spændende brun, metallic udgave, som han tror rigtig meget på.


I RAW-serien findes desuden en række træprodukter, hørduge og mundblæste, farvede glas samt tallerkener i glas.

Fra basis-stel til livsstilsbrands
Men den udvikling, aida har været igennem, er man gået fra at skabe funktionelle basis-stel til at skabe livsstilsbrands med storytelling, og det, mener Peter Maae Jensen, er vejen frem.
”I efteråret vil vi slå endnu mere på den gamle keramiktradition og på det nostalgiske, og så arbejder vi også med bæredygtigheden. Vi bruger recycled læder, hør og teak i serien”.
Peter Maae Jensen fortæller videre, at det nye Sonja-stel faktisk er blevet til på opfordring af rigtig mange kunder.


Inspirationskilden er børne TV-serien ”Sonja fra Saxogade” med bl.a. Jytte Abildstrøm og Freddy Fræk. ”Serien var faktisk Søholms første markedsføringsdrevne succes”, fortæller Peter.

Tro mod historien
Da aida lancerede RAW, valgte man netop RAW-navnet, fordi produkterne ikke passede ind i Søholm konceptet, og det er vigtigt for Peter Maae Jensen at være tro mod historien og at videreføre logoet med respekt for det, det står for. I øvrigt den samme respekt, der resulterede i, at Peters far, Finn Maae Jensen blev slået til Ridder af Dannebrog i 2014. Finn Maae Jensen er også stadig med inde over, når de rigtige glasurer skal findes, og det samme er aida’s indkøbsdirektør, Mogens Jensen og Peter Maae Jensen, der begge har over 30 års erfaring.


”Vi bruger den tid, det tager at udvikle de rigtige glasurer og de rigtige former. For det er meningen, at vores stel skal holde i mange år frem”, fortæller Peter, der selv er ansvarlig for produktudviklingen, mens han viser tingene frem i showroomet i Skødstrup.


Han er overbevist om, at stentøjsbølgen varer ved i mange år frem, og han fortæller, at man har solgt RAW-stellet til en række restauranter med Frederikshøj i den absolutte top. ”Så tendensen fortsætter”.
Hvad der i øvrigt har overrasket er, at hvor man hos aida troede, at RAW var stellet til de unge, viser det sig, at de helt unge vælger Søholm, mens de lidt ældre vælger RAW.
”Det viser bare, at det i høj grad handler om storytelling”.

Styrket ledergruppe
Peter Maae Jensen fortæller videre, at man igennem den seneste tid har styrket ledergruppen i aida, så den i dag tæller Peter Maae Jensen og Mogens Jensen samt to salgschefer, Kristoffer Brange og Charlotte Kirchhoff, Marketing Manager Anna Margrethe Laila Meier-Larsen og CFO Claus Jensen.


”Derfor får jeg selv bedre tid til at arbejde med det, jeg brænder for, nemlig varerne”, lyder det fra Peter, der lover udvikling og gode nyheder på Søholmfronten fremover.
”Vi har allerede mange nyheder i støbeskeen, og de vil blive introduceret over de kommende sæsoner”.


Han afslører desuden, at man i begyndelsen af 2020 lancerer et nyt C.F. Møller designet stel. Det eksisterende har høstet en række internationale designpriser, og derfor har man valgt endnu engang at samarbejde med C.F. Møllers tegnestue i Århus om udviklingen af et nyt stel – ”og det bliver ikke hvidt porcelæn”, lover Peter med et smil.


aida beskæftiger i dag omkring 30 ansatte, og Peter Maae Jensen fortæller, at det går rigtig godt for virksomheden med en resultatmæssig forbedring på bundlinjen på flere millioner.
”Det hænger bl.a. sammen med vores satsning på stentøj ikke mindst på eksportmarkederne, hvor det også har fået meget opmærksomhed - og der er da også mere blikfang i det, end i det 10. hvide porcelænsstel med rifler. Det handler om hygge, og stentøjet rammer hyggen ind SÅ meget bedre”, slutter Peter Maae Jensen.

Quilts of Denmark A/S

Sponseret

Dundyner: Det naturlige valg til vinteren

Formland

Sponseret

Formland skruer op for messens faglige program

Relateret indhold

01.10.2026Witt Denmark A/S

Sponseret

Baristakontrol lige ved hånden: LELIT lancerer to nye espressomaskiner

18.09.2026Witt Denmark A/S

Sponseret

Mere plads til mad og vin: Witt viser 75 cm køl og frys på area30

15.09.2026Designbase.dk

Ambiente 2027 skærper fokus på nye forretninger

08.09.2026Witt Denmark A/S

Sponseret

Mere plads, mindre madspild og ny fryseteknologi: Liebherr præsenterer fremtidens køl og frys på IFA 2026

17.08.2026FunNordic ApS

Sponseret

Sæsonen skifter – samværet fortsætter

04.08.2026Designbase.dk

Nordic Brand Hub vil give Magimix nyt liv i Norden

01.07.2026Witt Denmark A/S

Sponseret

Byg dit udekøkken, som du vil - modul for modul med Everdure

10.06.2026Witt Denmark A/S

Sponseret

Fra eventyr til tekop: Teministeriet lancerer Inspired by H.C. Andersen Collection

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
IHGF
Messe
62nd IHGF Delhi Fair autumn 2026

The ultimate home & lifestyle showcase

Dato

13.10.2026

Sted

New Delhi, India

Jinhan Fair - Home & Gifts
Messe
Jinhan Fair - Home & Gifts

Jinhan Fair for Home & Gifts ( Jinhan Fair for Short ) is the largest and most professional export trade platform on the professional sector of home & gifts, and also the only UFI approved export trading fair of home & gifts in China.

Dato

21.10.2026

Sted

PWTC, Guangzhou, China

Dimex aps
Messe
Nordstil – orders.meetups.lifestyle.

As the central meeting point for the north, Nordstil attracts a large number of buyers to Hamburg every year. This is where regional retailers and many others meet innovative products to enrich their range for the coming season. A wealth of inspiration and a selection of products from all styles that cannot be found anywhere else in northern Germany.

Dato

09.01.2027

Sted

Hamborg Messe

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Everything gets woven together!

Where trends, design and global business intertwine: Heimtextil is your platform for home and contract textiles and textile design. Experience innovative solutions for the entire interior design: with the Heimtextil Trends 27/28, visionary design by Patricia Urquiola, textile sustainability and order volumes of all sizes. For even more synergies, business success and new contacts from all over the world!

Dato

12.01.2027

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Når tekstiler former fremtidens rum

Tekstiler er for længst rykket ud af rollen som dekoration. De skaber stemning, forbedrer akustikken, tilfører varme og struktur og er med til at definere både private og professionelle rum. På Heimtextil 2027 i Frankfurt samles den internationale branche for at vise, hvor tekstildesign er på vej hen.

Dato

12.01.2027

Tid

09:00

Sted

Frankfurt am Main

Maison&Objet
Messe
Maison&Objet

One House. All Interior Designs

Dato

14.01.2027

Sted

Paris

Copyright 2023