Enkle valg til smukke måltider
Når måltidet får en smuk ramme, smager hverdagen lidt bedre. Det behøver ikke være stort eller tidskrævende – bare velvalgte elementer, som inviterer til at sænke tempoet og nyde måltidet. Med Shoku fra Villa Collection Denmark og North fra Studio Round kan du dække bord med både ro, stil og nærvær, selv når dagene er travle.
Foto: F&H Group
To forskellige udtryk – samme tilgang: At gøre det let at dække et bord, der både fungerer i en travl hverdag og samtidig skaber en rolig, indbydende stemning omkring hverdagsmåltidet. Shoku og North har netop evnen til at forene funktion og æstetik i en form, der passer til hverdagen og indbyder til samvær – og som gør det nemt at finde ro i de små måltider.
En hyldest til måltidet
Med Shoku har Villa Collection Denmark skabt en stentøjsserie, hvor japansk minimalisme smelter sammen med skandinavisk æstetik. Navnet betyder mad eller at spise på japansk, og serien er netop tænkt som en hyldest til måltidet og til de stunder, vi deler omkring det.
Stellets bløde, organiske linjer og silkebløde glasur – i et fint samspil mellem matte og blanke overflader – skaber en rolig base, der lader maden træde frem og fællesskabet folde sig ud. Serien rummer alt fra krus og skåle til tallerkener og serveringsfade. Det holdbare stentøj tåler både ovn, mikroovn og opvaskemaskine.
Nordisk ro i runde former
Hvor Shoku fra Villa Collection Denmark omfavner japandi-stilen med sine former og enkle linjer, trækker North fra Studio Round tråde til naturens farver og former. Serien forener traditionelt håndværk med nutidigt design og er tænkt som et roligt, sanseligt indslag i hverdagen – skabt til at blive brugt og holde længe.
De bløde kurver og runde former går igen i alle dele – fra tallerkener og krus til skåle og fade – og refererer tilbage til det karakteristiske o i både navn og logo. Farverne er nøje udvalgt og inspireret af naturens egne nuancer. Takket være den reaktive glasur dannes smukke mønstre, der minder om strukturer i den levende natur.
Foto: F&H Group
Foto: F&H Group
Foto: F&H Group
Foto: F&H Group
Foto: F&H Group
Foto: F&H Group
Foto: F&H Group
Foto: F&H Group
Foto: F&H Group
Links:
Studio Round: Studio Round | Tag naturen ind på bordet | Kitchen Living Dining
Villa Collection Denmark: Villa Collection official webshop | Nordic Interior Design
Shoku: Shoku | Japandi-inspired stoneware from Villa Collection