Detailhandlen skal tage ansvar

Det kan godt være, forbrugerne ikke efterspørger bæredygtige produkter i specielt stor grad ude i de danske butikker lige nu. Men det kommer de til! Det mener Flemming Birch, og han er ikke i tvivl om, at butikkerne i fremtiden skal tænke bæredygtigt, at de skal have en holdning, og at de skal markedsføre sig på deres holdning såvel som på deres bidrag til bæredygtighed og klimasnak.

”Når vi ser blot en smule frem, mener jeg, bæredygtigheden bliver en altafgørende mærkesag for detailhandlen. Ikke mindst fordi bæredygtigheden og klima-omtanken allerede er slået igennem i dagligvarebranchen. Forbrugerne er blevet rigtig gode til at afkode bæredygtighed i forbindelse med fødevarer, og derfor er der ingen tvivl om, at bæredygtighed også snart er essentielt for interiørbranchen”.

”Klimadagsorden er bestemt ikke aftagende. Den har momentum nu, den er blevet en del af undervisningen i vores skoler, og det er ikke en modedille, der går over. Generation Z eller ”Generation flyskam” er godt på vej, og det er gået hurtigere, end jeg havde forventet. Gymnasieelever vil ikke længere tage på studierejse, hvis det sker med fly, og det er dem, der om nogle år bliver mere købedygtige og begynder at stille krav.  De har været vant til hele livet igennem at stille krav til netop klimavenlighed og bæredygtigbed, og det skal butikkerne vænne sig til.

Etik er den nye markedsføring
Etik bliver den nye markedsføring. Fortæl, at du gør det! Er din butik klimavenlig eller er varerne bæredygtige: Husk at fortælle det!
”Det bliver nemlig et vigtigt markedsføringsparameter, og dine tiltag på den front skal ikke gemmes væk på sidste side på dit website. Det skal frem på side 1 med informationer, der klart tilkendegiver: Vi ved, hvad alting koster i miljøregnskabet, og vi ved, hvad det er lavet af”, lyder det fra Flemming Birch.

Endnu engang tager han dagligvarebranchen som eksempel. ”Pris og kvalitet har de alle sammen styr på, og varerne koster stort set det samme. Derfor konkurrerer de nu på bæredygtighed. Salling melder ud, at de vil skabe en røgfri generation, Coop vil af med pesticiderester i vores mad, og Lidl har meldt ud, at de vil være CO2-neutrale i 2020. De vil skabe en diversitet, og det konfronteres vi som forbrugere med. Derfor vil der også komme et ønske fra forbrugerne om bæredygtighed i andre brancher”.

Derudover slår Flemming Birch fast, at vi i Danmark har haft en relativ tilbagegang i forbruget igennem nogle år. Det vil sige, at vi som sådan ikke bruger færre penge, men alligevel er den del af vores disponible indkomst, vi bruger på forbrug, faldet. Selvfølgelig på grund af corona, men tendensen var allerede i gang, for det ikke længere er cool at overforbruge.

”For 10 år siden var det fedt at kunne fortælle, at man fløj til London fredag, købte vildt ind og hjem igen søndag, og alle var misundelige og ville se, hvad man havde købt. I dag er idealet antiforbrugeren. Man kan læse historien om Stine, der ikke har købt tøj i halvandet år, og hun giver gode råd videre til læserne. For idealet har forandret sig, og skal du forbruge, skal forbruget være genbrug”.

I princippet har anti-forbrugsbølgen været over os siden finanskrisen, men ifølge Flemming Birch af forskellige årsager. ”Først var det på grund af en økonomi, der skulle konsolideres, nu er grunden til, at vi ikke forbruger, klimadagsordenen, og det er cool at komme i brugt tøj, man har gjort til sig eget. Det skal detailbranchen forholde sig til”.

Butikkerne skal tage valget
Flemming Birch slår fast, at det, der er ved at ske i dag, er, at det er butikkerne, der skal tage valget for forbrugerne. ”Forbrugeren skal ikke have valget i forhold til, om noget er bæredygtigt eller ej. Det valg træffer butikkerne. Som cigaretterne, der nu er dækket til, det er et valg, butikken har truffet for forbrugeren, og det afspejler butikkens image.

Fødevarebutikkerne kan ikke længere have æg fra burhøns stående i kølemontren, for hvis du giver forbrugeren valget, signalerer det i dag, at du som forretningsdrivende er ligeglad. Og du skal have en holdning”.
Som eksempel på det fortæller Flemming om The Bodyshops nye flagship store i London, hvor man dels kan tanke shampoo i medbragte beholdere, og hvor der dels er indrettet et aktivist hub – en del af butikken, hvor forskellige aktivistgrupper kan have deres udgangspunkt. Butikken tager med andre ord et aktivt valg – og de siger det højt.

Har man som detailbutik ikke en holdning, mener Flemming Birch, det er prisen, der er afgørende.

Men selv hvis man er de billigste på markedet, ser forbrugerne på brandet med en stigende skepsis. De vil ikke have varer produceret under kummerlige forhold i Bangladesh. Producenterne skal stadig have styr på produktionen.
Generelt mener Flemming Birch, der fra detailhandlernes side skal være et fokus på livstidsprodukter, der er bygget til at holde og som aldrig går af mode. ”For det er også en måde at tænke klimavenligt på”. Han mener, de butikker, der får det sværest er dem, der lægger sig i midtersegmentet, hvor tingene ikke har en gensalgsværdi, hvor de ikke er billige, og hvor der heller ikke er en grund til, at de er dyre.

Opgrader til miljøvenlighed
Flemming Birch mener også, at butikkerne generelt skal sikre, at man har et bæredygtigt udtryk. Det kan selvfølgelig være at bruge LED lys og skifte plastikposerne ud med alternativer nu hvor det bliver et krav, at man ikke længere må udlevere gratis plastikposer fra 2021, og at leve op til den 70 procents reduktion af CO2, der er det officielle mål i 2030, men det kan også være at gå aktivt ind og støtte etisk korrekte tiltag i lokalsamfundet, så butikken viser sin holdning og bliver synlig ad den vej.

”Varerne bliver noget sekundært. Det vigtige er alt det, der omgiver dem, herunder det bæredygtige, det etiske og de holdninger, butikken afspejler”, slutter Flemming Birch.