Designbeskyttelse?
Kopiering af designprodukter er ødelæggende for branchen. Kampen mod kopisterne er lang, ond og opslidende. Det har blandt andre keramiker Anne Black oplevet. Tidligere i år fik hun rettens ord for, at hendes ophavsret var blevet krænket, og hun skulle modtage 1,5 mio. kr. i erstatning. Men sagen er blevet anket, og mareridtet er dermed ikke ovre. Dog er den første sejr enorm vigtig for Anne Black, men ligeledes for hele designbranchen, da denne sag sender et signal om, at det er muligt at tage kampen op mod kopisterne. Men der mangler hjælp, rådgivning og indsigt, så flere tør kæmpe deres sag.
Kopiering er et onde en stor del af designbranchen er oppe imod på jævnlig basis, og hvor det måske bør være en naturlighed at have retten til sin egen kreation, om det så er design, arkitektur, mode, keramik eller lignende, så er det det altså ikke nødvendigvis. Desværre må flere mindre virksomheder også erkende, at de slet ikke har mulighed og ressourcer for at gennemføre et sagsanlæg mod et større maskineri med faste advokater og mange ressourcer. De kan simpelthen ende med at knække nakken og miste deres virksomhed, fordi en retssag ofte er en lang affære og ikke mindst meget omkostningstung – både økonomisk og mentalt.
Beskyt dit design
Det er muligt at beskytte sit design mod kopiering. Her kan Patent- og Varemærkestyrelsen være behjælpelig. Man kan ansøge om designbeskyttelse af sit produkt, men der er nogle krav, der skal opfyldes. Beskyttelse kan gives til en opfindelse, der eksempelvis har unik teknologisk karakter, og som derfor tildeles et patent eller en brugsmodel. Beskyttelse kan også gives til et særligt navn eller logo i form af et varemærke, og sidst men ikke mindst kan man få designbeskyttelse af et design med en særlig form eller udseende, der har individuel karakter. Designet skal være unikt og nyt og være udtryk for en selvstændig kreativ indsats fra designeren. Det kan derfor være svært at beskytte sit design, hvis det er gængse interiørprodukter, som findes i et utal af variationer, men altså alt sammen har samme funktion og dermed også samme udformning.
Men i en producerende virksomhed, hvor man lever af at udvikle nye designs hele tiden, kan det være en tidskrævende proces at søge om patent- eller designbeskyttelse, og det er måske derfor ikke tiden eller pengene værd. Desuden er der hele aspektet omkring kreativitet. Kan man have patent på det, og hvordan beskytter man en god idé eller en unik designproces? Design er jo meget mere end de fysiske produkter.
En tro kopi
Tidligere i år fik keramiker Anne Black rettens ord for at den danske leverandørvirksomhed Ronald A/S havde kopieret tre af hendes produkter til salg i Netto (del af Salling Group) og dermed skulle betale en erstatning på 1,5 mio. kr. Sagen havde på det tidspunkt allerede kørt i tre år og flere gange undervejs havde Anne Black og Jesper Moseholm, der er CEO i virksomheden, været lige ved at kaste håndklædet i ringen. De fik tilbudt at indgå forlig flere gange, men de stod fast på deres ret og syntes ikke, det var i orden, at hverken Ronald eller Netto, hvor produkterne blev solgt, skulle få lov at slippe så let.
Jeg har sat Jesper Moseholm i stævne for at høre lidt mere om sagen, om omkostningerne og om, hvad det har betydet for Anne Black at vinde sagen.
”Alt, hvad vi har her i landet, er vores kreativitet og vores tankevirksomhed. Hvis ikke vi har muligheden for at beskytte det design, der opstår på baggrund heraf, så har vi ikke noget”, forklarer han, og pointerer, at det ikke kun er designerne, der bliver snydt, det er også designbutikkerne og i sidste ende forbrugerne. Det tager arbejdskraft fra alle, og man ender med et ringere produkt, der er med til at presse priserne i bund.
”Designerne har rettigheder og bør få en ordentlig løn for det stykke arbejde, de laver!”
Men ifølge Jesper Moseholm, så halter retspraksis, og det har betydet, at de virksomheder, der kopierer, ikke har været bange for de retslige konsekvenser.
”Kampen om dansk design står et vist omfang i retssystemet. Hvis ikke man kæmper for ophavsretten, så står dansk design på et svagere fundament”, siger Jesper Moseholm.
Kopieringen er et angreb på den enkelte designer, men det er ligeledes et angreb på hele branchen, og netop derfor har den endelige afgørelse også enorm betydning for mange flere end blot Anne Black. Hos Forbundet Arkitekter og Designere (FAOD) følger man derfor sagen tæt, og hepper selvfølgelig på en sejr for designet og for designerens rettigheder. Her er kopisager ikke hverdag, men det er bestemt et alvorligt emne, som tages meget seriøst.
”Vi har haft sager både på design- og arkitekturområdet omkring immaterielle rettigheder. Det er bestemt et problem”, lyder det fra Peter Toftsø, der er formand i FAOD og han fortsætter:
”Hvis der bliver stadfæstet en dom i Anne Black-sagen, så vil det skabe præcedens og måske gøre det mere sandsynligt, at man har en vindersag. Det, at der er en sag om, at immaterielle rettigheder er beskyttet, betyder, ifølge vores opfattelse, at designere ikke kan udnyttes via den forretningsmodel, som diverse kopister har lagt for dagen.”
En banebrydende dom
Efter tre års sagsbehandling får Anne Black tilbage i juni måned Sø- og Handelsrettens ord for, at Netto, der er en del af Salling Group, har krænket hendes ophavsret, da de tilbage i 2016 solgte tre produkter, der til forveksling ligner Anne Blacks design.
I dommen skriver Sø- og Handelsretten, at produkterne alle fremstår som "meget nærgående efterligninger af de tilsvarende produkter fra Anne Black ApS".
Som følge af krænkelsen af ophavsretten- og markedsføringsloven skal leverandøren Ronald A/S og Salling Group A/S betale Anne Black en erstatning på 1,5 mio. kr. Derudover bliver de dømt til at betale 280.000 kr. i sagsomkostninger.
”Vi er glade for dommen. Ophavsretten er vigtig og erstatningsbeløbet er ligeledes vigtigt. Det virker afskrækkende og sender et signal!”, siger Jesper og han forklarer, at der blev lagt vægt på, at det var en markant krænkelse. Det var ikke blot tale om kopiering af produkterne, men også en kopiering af hele Anne Black-brandet og det image, der er blevet opbygget gennem mange år som keramiker og producent af keramik i den danske designbranche.
”Det handler i høj grad om moral. Hvad vil man acceptere, hvad vil man stå model til? Anne har gjort det meget klart fra starten, at hun ville kæmpe for sin ret i denne sag, og vi har med dommen fået mere konsekvens ind i retssystemet”, slår Jesper Moseholm fast.
Vil oprette en fond
Der er ingen tvivl om at det har taget ekstremt hårdt på Anne Black at køre sagen, og til trods for den sejr de fik, da Sø- og Handelsretten afsagde dommen tidligere i år, har Ronald og Netto valgt at anke, og retssagen er dermed ikke ovre. Det forventes, at ankesagen starter op i det nye år, og med den første sejr på plads, og med rettens ord på at Anne Blacks ophavsret blev krænket, er Jesper Moseholm optimistisk i forhold til det videre sagsforløb.
En vigtig lektie, som Anne Black tager med sig videre, er ifølge Jesper Moseholm viljen til at stå fast. Men han ved også godt, at det ikke altid er nok, og at det for mange slet ikke er en mulighed at tage kampen op mod en stor virksomhed som Netto i deres tilfælde. Derfor vil han og Anne Black gerne være med til oprette en Designfond, der i fremtiden har midlerne til at støtte designere, der er blevet krænket og hjælpe dem både med rådgivning og med ressourcer i kampen mod kopierne.
Denne fond ville have tre formål; den skal lave oplysning og sikre, at designerne får tegnet de rette forsikringer, som kan træde i kræft ved krænkelser. Den skal yde bistand og vejledning i forbindelse med konkrete retssager, og endelig kan en fond også tage nogle af de principielle retssager. Det vil uden tvivl virke præventivt, hvis et sådant bolværk bliver etableret, så færre designerne fremover vil blive kopieret og krænket.
Peter Toftsø fra FAOD synes ligeledes, det er en god idé med en sådan fond, og fagforeningen er klar til at støtte op:
”Når vi får henvendelser fra medlemmer, så bruger vi jo en del ressourcer på de helt principielle sager. Hvis vi kan kanalisere disse midler ind i en fond, som er mere målrettet problematikken, kan vi måske i sidste ende bruge færre penge på den enkelte sag, og dermed vil flere kunne få glæde af det på den lange bane.”
Dog er der pt ingen planer om en oprettelse af en sådan fond, for hvem skal tage teten? ”Alle synes, det er en god idé, men hvordan skal det gøres i praksis?”, forklarer Jesper Moseholm omkring problematikken. Så hermed et lille opråb til det officielle Danmark, der har en masse at vinde på den danske kreativitet og som gerne råber højt omkring styrken i dansk design, da det både er en god historie og en god forretning. For at gøre dansk design endnu stærkere, skal designerne have opbakning og beskyttelse. Så hvem vil have deres ryg?
”Hvis fonden kunne blive afslutningen på hele denne sag og blive et værn, som design-branchen kan bruge fremadrettet i sager omkring kopiering, så er vi kommet virkeligt langt”, lyder det fra Jesper Moseholm, der afslutter: ”Sagen er allerede en game changer, men det ville være meget større, hvis fonden blev en realitet.”
Anne Black sagen:
I 2016 bliver Anne Black opmærksom på, at Netto har tre produkter til salg, som er tro kopier af hendes produkter. Både designet og stylingen af produkterne er så fremtrædende ens med Anne Blacks egen, at hun i den grad føler sig snydt og krænket. Hun lægger derfor sag an mod Netto og Ronald A/S, der står bag produktionen af produkterne til salg i Netto-butikkerne.
De tre omtalte produkter er en hængepotte med lædersnøre, en vase og en krukke med låg.
I 2019 får Anne Black Sø- og Handelsrettens ord for, at Netto, der er en del af Salling Group, har krænket hendes ophavsret, og som følge heraf skal leverandøren Ronald A/S og Salling Group A/S betale Anne Black en erstatning på 1,5 mio. kr. Derudover skal de ligeledes dække sagens omkostninger på 280.000 kr.
Efterfølgende vælger Netto at anke sagen, og det forventes at den skal for landsretten i 2020.