Butler skrivebord med æstetisk finesse

Den velkendte Butler-serie, der er designet af dansk møbeldesigns "Grand Old Men"; Johannes Foersom og Peter Hiort-Lorenzen, bliver nu udvidet med en spændende tilføjelse af et let og elegant skrivebord. Skrivebordet er udført i et enkelt og stringent design, der tilpasser sig rummet uden at dominere den øvrige indretning

FDB Møbler lancerer nu endnu et samarbejde med møbeldesigner Johannes Foersom og Peter Hiort-Lorenzen, der har fokus på et enkelt og tidløst design samt høj funktionalitet. De to herrer har siden slutningen af 70'erne drevet tegnestue sammen, og går i dag under titlen "The Grand Old Men" inden for dansk møbeldesign. Det nye C67 skrivebord fungerer som den naturlige udvidelse af den raffinerede Butler-serie, der allerede består af flere opbevaringsmøbler.

"Samtlige af vores designs i Butler-serien er udarbejdet efter et princip om fokus på enkelt design og høj funktionalitet. Med tilføjelsen af skrivebordet har det været vores ønske at skabe et møbel, der kan passe ind i mange forskellige hjem uden at skulle tænke på, om der mon nu er plads. Skrivebordet passer både ind i små lejligheder, hvor der kan være behov for at arbejde i fx en del af stuen, men også ind i de hjem, der har mere plads og fokuserer på et mere stilrent og gennemtænkt design," fortæller Johannes Foersom og Peter Hiort-Lorenzen, der er designerduoen bag Butler-serien.

Æstetiske finesser

Butler skrivebordet er skabt ud fra tanken om at kreere et møbel, der kan imødekomme flere funktioner og samtidig være let at placere i rummet. Skrivebordet har potentiale til at kunne fuldende indretningen på kontoret, i stuen, køkkenet eller soveværelset, ligegyldigt hvor stort hjemmet er - og hvor, du ønsker at indrette dig med plads til arbejde, kreativitet og fordybelse. Butler skrivebordets minimalistiske formsprog, de rene linjer og rundede detaljer understreger et tidløst møbel, som er udført i solide materialer, og som tilfører personlighed i indretningen.

"Vi er meget stolte over igen at kunne lancere et fantastisk stykke design af Johannes Foersom og Peter Hiort-Lorenzen. Det funktionelle og minimalistiske design, føles som en naturlig tilføjelse til den æstetiske serie af opbevaringsmøbler; Butler. De forskellige elementer fungerer i denne møbelserie rigtig godt hver for sig samt i kombination med andre designs, og her er det nyeste skud på stammen ingen undtagelse," fortæller Ole Kiel, der er direktør for FDB Møbler.

Skrivebordet er fremstillet i FSC-certificeret eg og fås i to udgaver; natur og sort, der i begge udgaver findes i to forskellige størrelser, som gør skrivebordet ideelt til mindre såvel som større hjem.

C67 Butler skrivebord af Foersom og Hiort-Lorenzen kan købes fra slut juni i FDB Møblers butikker landet over og på Coop.dk. Forhandlernummer: 4386 4386.

Mere fra...

18.03.2024FDB Møbler

Sponseret

Nyhed fra FDB Møbler: Sammen-serien bliver udvidet med et skønt, rundt havebord

21.06.2022FDB Møbler

Sponseret

Ny cirkulær markedsplads for designermøbler bliver til i samarbejde med FDB Møbler

26.11.2021FDB Møbler

Sponseret

Nye farver til favorit-flet

23.08.2021FDB Møbler

Sponseret

Den danske designduo Mot & Bergstrøm står bag en ny spejlserie

Ikonisk bænk af Mogens Koch bliver nu relanceret

12.07.2021FDB Møbler

Sponseret

07.05.2021FDB Møbler

Sponseret

Ikonisk møbeldesign i nye, stærke farver

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Copyright 2023