Vi skal være et ”House of brands”

Cecilia Winther er ny adm. direktør i Rikki Tikki Company. Hendes mål er at skabe et ”House of brands”, der forstår kunderne og deres behov. Hun vil skabe design, der matcher kundernes målgrupper, og så vil hun give dem både storytelling og en god oplevelse.

”En verden af bare mig’er ville være nemmere, men bestemt ikke optimal”. Det siger Rikki Tikkis nye adm. direktør Cecilia Winther. Netop derfor har hun sammensat en ledergruppe med forskellige kompetencer. Og så er det tilladt – faktisk er det obligatorisk – at stille spørgsmålstegn og udfordre, for derigennem at opnå de bedste resultater. 

”Skal man rykke og udvikle virksomheden, er man nødt til at gå til hinanden, og det er også tilladt at stille de ”dumme” spørgsmål”, siger Cecilia Winther, og hun fastslår, at den ledergruppe, hun har fået sammensat, består af dygtige og engagerede mennesker, der med deres forskellige evner kan udfordre og udvikle hinanden og ikke mindst Rikki Tikki. 

”Jeg har ikke de vises sten. Men jeg er meget optaget af forskellighed og af de spændende tanker, der opstår i det spændingsfelt”. 

For Cecilia Winthers mål er klart at vækste på det danske marked såvel som på eksportmarkedet og at udbygge med nye brands i porteføljen. 

”Vi skal være et ”House of brands”. Vort fokus vil også fremadrettet være på det danske marked, der tegner sig for langt størstedelen af vores omsætning, men samtidig ser vi en vækst på op mod 50 pct. på eksportmarkedet, der i øjeblikket tæller en femtedel af omsætningen. Det vil vi naturligvis bygge videre på”. 

Cecilia Winther er 47 år. Oprindeligt kommer hun fra Sverige, men som 20-årig flyttede hun i 1990 til Århus for at læse. Og her blev hun. 

”Det var ikke planlagt, men jeg befinder mig faktisk bedre med den danske måde at samarbejde på frem for den svenske, hvor man helst skal sidde i en rundkreds og nå konsensus”, siger hun med et smil. 

Cecilias ambition var at arbejde med reklame og marketing, og efter endt uddannelse fik hun tilbudt et job som marketingkoordinator hos Bauhaus. Herefter blev hun kædekonsulent hos Dendek med deres 52 butikker. 

”Det var rigtig spændende, og så fik jeg min første firmabil”, fortæller Cecilia smilende. Hun kørte rundt til byggemarkederne, observerede, holdt salgskurser, implementerede lagerstyring og var i det hele taget med til at optimere forretningerne. 

Dendek fusionerede med Ditas, og da fusionen var vel overstået, følte Cecilia, hun havde gjort sit. 

”Det var tid til at prøve noget andet, så jeg blev konceptchef hos Massive Belysning, og pludselig handlede det om spacemanagement, pladsoptimering og personaleansvar”, fortæller Cecilia, der føler, det har betydet meget, at hun i Massive Belysning fik lov til at se tingene fra den anden side af disken. 

Da smykkevirksomheden Pilgrim to et halvt år senere søgte en konceptchef, søgte Cecilia jobbet, og hun fik det.  

”Det var meget langt fra det, jeg var vant til, men det var fantastisk spændende”. 

Cecilia blev leder af retaildivisionen, og hun var med, da Pilgrim toppede i 2006. 

”Franchise var helt nyt dengang, og det var ikke længere blot det danske men også bl.a. det kinesiske marked, jeg skulle arbejde på”, fortæller hun. 

Da hun stoppede i Pilgrim havde man således butikker fra Vejle og Kolding til Paris, Berlin og Beijing. 

I 2011 blev Cecilia Winther ansat i Fipo Group, der arbejder med tekstiler, og hvor hun var salgs- og marketingdirektør, indtil hun blev tilbudt job i Nobia som salgsdirektør for Invita, ligesom hun sad i Nobias direktion. 

”Jeg tror aldrig, jeg har lært så meget, på så kort tid, som i Nobia, og ikke mindst lærte jeg her, at man i en direktion skal udfordre hinanden frem for at tale hinanden efter munden for at opnå de bedste resultater”. 

Cecilia Winther var hos Nobia i halvandet år, indtil hun i foråret fik tilbudt jobbet som adm. direktør i Rikki Tikki. 

”Og det er ganske enkelt som at komme hjem”, siger hun. 

Et levende hus i udvikling
Cecilia Winther beskriver Rikki Tikki Company som et hus, der lever, og som er i udvikling, og som et sted, hvor medarbejderne i allerhøjeste grad tager ansvar. 

”Jeg har ikke været ude for noget andet sted, hvor medarbejderne byder ind på samme måde, som hos Rikki Tikki". 

Samtidig slår hun også fast, at det er første gang i hendes karriere, at hun møder en virksomhed og en medarbejderstab, der er så forandringsparat som hos Rikki Tikki. 

”Hver gang, man lancerer noget nyt eller har en ny idé, er responsen ”Super lad os gå i gang med det”, de er åbne og parate til at kaste sig over noget nyt. Og er de ikke enige i en beslutning, lyder der ikke bare et nej. De vender tilbage med en plan for, hvordan en problemstilling kan løses på anden vis. Det er imponerende”. 

Selv om Cecilia har arbejdet med forandringsledelse igennem hele sin karriere, vil hun ikke tage æren for den kultur, der er hos Rikki Tikki. 

”Den var der allerede, da jeg kom”, siger hun. ”Vi bygger bare videre på den”. 

Spørger man hende, hvad fokusområderne bliver for Rikki Tikki i de kommende år, er det at få en brandportefølje, der fordeler sig mere jævnt over hele året. 

”Traditionelt er Rikki Tikki meget juletung. Det betyder, at der ikke skal gå meget galt i højsæsonerne, før det har stor indflydelse på resultatet. Man var allerede i gang med at udligne juletyngden, og det fortsætter vi med”. 

Bl.a. udvider Én Gry & Sif sin interiør-kollektion, Mette Ditmer er ligeledes en helårskollektion, og det samme gælder design by Susanne Schjerning, der i øvrigt er klar med en ny og meget spændende kollektion til spring/summer 17. 

Men julen glemmes naturligvis ikke, så Medusa-Copenhagen og Abildgaard er stadig vigtige brands for Rikki Tikki, "og så arbejder vi jo selvfølgelig på nye spændende tiltag". 

House of brands 
”Vores ambition er at udvikle os til et ”House of brands”, hvor det ikke er os som virksomhed, men de enkelte brands, der skal positioneres. Vores styrker er at udvikle spændende kollektioner, sammen med vores dygtige designere, og derefter sørge for at de bliver implementerede hos vores kunder på en professionel måde.  

Vi skal i princippet være verdensmestre i alle de funktioner, designerne ikke selv besidder, så de kan møde op med en skitse i hånden, der så bliver til et færdigt produkt”. 

Udover det skal vi være i konstant bevægelse for uden udvikling går man selvsagt i stå. 

Og Cecilia er heller ikke begrænset af brancher. Jeg tænker i højere grad salgskanaler, produktlinjer og kundesegmenter”, siger hun. ”For mig er det ikke så vigtigt, om det er stormagasiner, isenkræmmere eller designbutikker. Det, der er vigtigt, er, at brandet passer ind”. 

Målet er således at kunne tiltrække andre fede brands, og hun ser det som nærliggende, at man, når man eksempelvis arbejder med køkkenuniverset, gør det færdigt, så vi dermed kan tilbyde vores kunder hele koncepter, med f.eks. alt tekstil til køkkenet og spisebordet eller alt til borddækningen. 

Samtidig understreger hun, at det er ekstremt vigtigt, at man er tro mod de brands, man allerede har inde, og at man skal udvikle dem i samarbejde med de kunder, hvor det giver bedst mening, og som kan løfte dem. 

Varerne skal sælges ud af butikken 
Fremadrettet mener Cecilia Winther, det i høj grad handler om storytelling, og hun mener, man som leverandørvirksomhed skal være med til at sælge varerne ud ad butikken. 

”Det handler om opfølgning, og det handler om at sørge for at fortælle historien bag produkterne, så forbrugerne kan forholde sig til det”, mener hun, og det er jo netop dét, Cecilia har stor erfaring med igennem sin karriere. 

”Vi skal være til stede ude hos vore kunder. Vi skal forstå kunderne og deres behov, vi skal forstå deres udfordringer, og igennem storytelling skal vi klæde butikkernes personale på med gode salgsargumenter i forhold til forbrugeren, så deres - og i sidste ende vores - salg øges. 

Relateret indhold

26.04.2024Designbase.dk

Detailhandlen forventer ikke længere prisfald

26.04.2024Designbase.dk

Nu skal du indberette din emballage for 2024: Sådan gør du

25.04.2024Designbase.dk

Messe Frankfurt tilbyder gratis onlineevents for alle

23.04.2024Designbase.dk

Den digitale sikkerhed halter hos danske SMV’er

19.04.2024Designbase.dk

Virksomheder står alene med udfordrede lærlinge

19.04.2024Designbase.dk

Gratis klimarapportering er nu standard for store events i Bella Center

18.04.2024Designbase.dk

Ny ungdomsuddannelse kan skaffe flere unge til erhvervsuddannelserne

17.04.2024Designbase.dk

Engros- og detailhandlen lægger an til blød landing

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
3daysofdesign
Messe
3daysofdesign

En platform til at fremvise og fejre fantastisk design

Dato

12.06.2024

Sted

Frederiksgade 1, 3rd floor 1265 Copenhagen K

TRENDS UP WEST
Messe
TRENDS UP WEST

THE SHOW WILL GO ON!

Dato

29.06.2024

Sted

AREAL BÖHLER i Düsseldorf

Dimex
Messe
Det bliver alt andet end almindeligt: Nordstil sommerudgaven er klar.

"Fra regionen - til regionen” er temaet for den kommende Nordstil sommerudgave, der finder sted fra 27. til 29. juli 2024. I tæt forbindelse med Hamborg Messe og i bæredygtighedens ånd støtter Nordstil den nordlige region på en række forskellige måder. Forhandlere i Norden kan forvente en bred vifte af mærkevareproducenter, markante nystartede virksomheder, originale producenter og unge designere på deres sædvanlige ikke-standardiserede måde. Inspiration er garanteret!

Dato

27.07.2024

Tid

08:00

Sted

Hamburg

Dimex
Messe
Nordstil - Bestillinger afgives i nord

Som det nordlige knudepunkt tiltrækker Nordstil hvert år adskillige købere om bord - det er her den nordtyske detailhandel og mange flere bestiller innovative produkter til deres sortiment. Masser af impulser og et udvalg af produkter, der ikke er andre steder i sigte i norden!

Dato

27.07.2024

Tid

10:00

Sted

Hamborg

Formland
Messe
Vi ses til Formland Autumn

Nordens mest inspirerende design- og interiørmesse 17. - 19. august 2024

Dato

17.08.2024

Tid

09:00

Sted

MCH Messecenter Herning Vardevej 1 7400 Herning

Stockholmsmässan
Messe
Velkommen til Formex

Formex er en messe for dig, der arbejder inden for gave-, boligtekstil- og boligindretningsbranchen eller medierne. Er du køber, dekoratør, designer, stylist eller arkitekt, er du hjertelig velkommen!

Dato

27.08.2024

Tid

09:30

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023