Varm op for aftenerne tilbragt under åben himmel

Et ildsted eller en grill er indbegrebet af smukt og funktionelt udendørsdesign. Eva Solo har skabt en alsidig kollektion, der favner alle typer udeliv - og enhver type selskab. Ganske enkelt fordi lyse nætter kan være dejlige at nyde i alle formater – alene, på tomandshånd eller i større selskab med venner og familie.

Foto: Eva Solo

05.03.2024

Sponseret

EVA SOLO

Udelivet er en hyldest til alle sanser. Derfor er gode oplevelser i haven, på terrassen, altanen, i parken, skoven eller på stranden helt uvurderlige for vores følelse af livsglæde. Hver eneste årstid er kostbar, netop fordi den er flygtig – men med de rigtige midler kan vi let forlænge sæsonerne og nyde godt af livet i det fri hele året rundt. 

En kølig eftermiddag kan være en sand fornøjelse, når den bliver tilført lidt varme i form af et ildsted. Med et par stykker veltørret brænde, en magelig stol og en varm kop kaffe kan tilværelsen hurtigt føles lidt mere lun og let. Eva Solos store udbud af ildsteder tilpasser sig alle pladsforhold og underlag:

Firecylinder er det slanke ildsted til mindre pladsforhold, mens FireCubes skulpturelle fremtoning kræver både opmærksomhed og plads. De lette, sorte designs, FireGlobe og FireCone, er lige til at flytte rundt – FireCone må dog ikke stå på et brændbart underlag. FireSpot er skabt som en egentlig grill, og Firebox er en udepejs.

De fleste ildsteder er fremstillet af det elegante Cortenstål, der ruster hurtigt på overfladen, men som er et vejrbestandigt materiale, som holder længere end blødt stål. Den smukke rustrøde farve ændres gradvist med årene, hvilket betyder, at ildsteder og grill produceret i Cortenstål kan skifte farve fra år til år. Andre anvendte materialer er aluminium og emaljeret stål.

Lav ildstedet om til grill

Den forførende duft af et måltid tilberedt i det fri er en sansevækkende bebuder af forår og sommer. Eva Solo har sørget for, at en eftermiddag med hygge, brætspil og varme drikke foran ildstedet hurtigt kan udvikle sig til en magisk grillaften. Designhuset har udviklet grillriste i stål, som let kan monteres på alle ildsteder. På den måde vokser flammernes funktion fra varme- og hyggekilde til egentligt udekomfur. 

Læs mere om ildsteder og grill fra Eva Solo på www.evasolo.com

Opskrift på en dejlig udeaften: Grillede lammekoteletter med lun squashsalat

Duften af saftige, møre og sprøde ingredienser på grillen kan vække appetitten hos enhver. Vi giver dig opskriften på det perfekte grillmåltid til en aften under åben himmel. 

Foto: Eva Solo

Ingredienser

Lun squashsalat

  • 2 squash
  • 3-400 g små tomater
  • olivenolie
  • Salt
  • ½ tsk. sukker
  • 3 spsk. rødvinseddike
  • ½ tsk. fint revet hvidløg
  • 3-4 spsk. olivenolie
  • Frisk eller tørret oregano
  • Lidt lækker feta

Lam

  • 8-12 små lammekoteletter
  • Olivenolie
  • Salt
  • 2 håndfulde hakket mynte
  • 2-3 spsk. hakkede pistacier

Sådan gør du: 

Lun squashsalat
Skær squashen i aflange skiver og giv squash og tomater lidt olivenolie. Grill begge dele på en meget varm grill og tilføj salt og peber efter behov. 

Rør sukker med eddike, hvidløg og olivenolie. Vend de lune grøntsager med dressingen og et drys oregano lige inden servering. Top med en feta efter behov.

Lam
Giv de møre koteletter olivenolie og grill dem på den varme grill. Tilføj salt og peber efter behov. Anret koteletterne med mynte og pistacienødder og servér straks med den lune squashsalat.

FireCube. Foto: Eva Solo

Grill grid til FireCube. Foto: Eva Solo

Cylinder firepit grill. Foto: Eva Solo

Cylinder fireplace grill. Foto: Eva Solo

Bundrist FireSpot ildsted. Foto: Eva Solo

FireSpot grillrist. Foto: Eva Solo

FireSpot ildsted. Foto: Eva Solo

Denne artikel er del af et tema:

Tema: Sommerens udendørs kulinariske oplevelser

Grillen findes frem, og det er tid til at skabe hyggelige kulinariske oplevelser i haven og på altanen med familie og venner. Derfor er det også tid til at skabe grillhygge i de danske design- og interiørbutikker, og det gælder alt fra udendørskøkkener til den lille elektriske grill til altanen. Mens mange danskere sværger til den velkendte kulgrill, er andre faldet for gasgrillen med de fordele, den har. Vi inspirerer til havehygge og giver god information, der kan formidles videre til de mange forbruger, som glæder sig til at få opfyldt sommerdrømmen.

Mere fra...

05.03.2024EVA SOLO

Sponseret

Lysende kunstværker

05.03.2024EVA SOLO

Sponseret

Varm op for aftenerne tilbragt under åben himmel

21.08.2023EVA SOLO

Sponseret

Legio Nova: Den nye klassiker

19.08.2023EVA SOLO

Sponseret

Eva Solo sukkerdispenser nu også i messing

19.08.2023EVA SOLO

Sponseret

Sigte med mange anvendelsesmuligheder

19.08.2023EVA SOLO

Sponseret

Historien bag den ikoniske køleskabskaraffel: En mælkeflaske iført våddragt

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Copyright 2023