Inflationen galoperer afsted, men de udgifter virksomhederne har for at kunne køre rundt, vokser mere end de priser, forbrugerne betaler ude i butikkerne. Årsagen er, at virksomhederne ikke fuldt ud kan overvælte prisstigningerne på forbrugerne og derfor må æde af overskuddet eller egenkapitalen. Og virksomhederne oplever store fald i deres fortjeneste, viser ny analyse fra SMVdanmark.
For selv om priserne på forbrugsvarer som fx smør, benzin, møbler og biler er steget med to-cifrede vækstrater siden årsskiftet, er virksomhedernes udgifter til alt det, de skal bruge for at producere forbrugsvarerne, steget endnu mere. Og det gør ondt på mange virksomheders bundlinje.
Sagt med tørre tal er forbrugerpriserne på varer steget med lidt over 14 pct. på et år. Det er voldsomt, men priserne på det, der hedder indenlandsk vareforsyning er steget med mere, nemlig tæt på 19 pct. Når dansk erhvervsliv køber varer til videresalg eller forarbejdning, så oplever de derfor større prisstigninger end forbrugerne.
Martin Kyed, cheføkonom i SMVdanmark, mener, at tallene rammer en fed pæl gennem alle historierne om, at virksomhederne nu banker priserne op for at score en ekstra gevinst.
”Det er faktisk det modsatte, der sker: Virksomhederne tjener mindre. Det kan være fordi, de er bange for, at en stor og hurtig prisstigning kan ødelægge et godt, langvarigt kundeforhold, og derfor æder de en del af prisstigningen selv. Eller det kan være fordi, de er fanget af at have givet et tilbud med en fast pris, de ikke kan komme udenom. Endeligt kan det også være en strategisk beslutning, hvor virksomheden prøver at blive billigst og dermed vinde markedsandele,” siger han.
At virksomhederne holder igen med prisstigninger, kan mærkes på deres bundlinje. F.eks. har industriens virksomheder oplevet et gennemsnitligt fald i avancen på 25 pct. i år sammenlignet med samme periode i 2019. Inden for byggeriet og handel er faldet i avancen på 16 pct.
”Virksomhederne tærer på deres økonomiske fedtlag, og det kan være ok i en periode. Sådan er det at drive virksomhed i et åbent, velfungerende marked. Men det er alligevel bekymrende, og det presser en del virksomheder. Det betyder også, at de står mindre rustet til en eventuel kommende recession i Danmark og resten af verden,” slutter Martin Kyed.
-PF