Urbane møbler hitter

Dansk møbelvirksomhed vinder international designpris for social møbelserie til byrummet med integreret teknologi.

Pressefoto: out-sider.

Den danske design- og møbelvirksomhed out-sider er blevet tildelt den internationale designpris iF Design Award for deres nyeste skud på stammen i den voksende møbelserie til byrummet, Plateau SunHub. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Den danske møbelvirksomhed er kendt for at producere innovative siddemøbler til det offentlige rum, eller oplevelsesinventar, som de selv kalder det.

out-siders nye, store satsning Plateau Sunhub har imponeret World Design Guide-juryen og derfor vundet iF Design Award for bedste produkt. Plateau Sunhub er et moderne bord/bænkesæt med integreret teknologi, der udelukkende får strøm fra solceller.

out-sider har vundet en iF Design Award for bord/bænkesættet med integreret teknologi, Plateau SunHub..

“Med Plateau Sunhub har vi skabt Danmarks måske mest sociale møbel. Det tiltrækker mennesker til byens rum, for her kan venner, familier, kolleger og studerende mødes rundt om bordet. De kan oplade deres telefoner og computere, og de kan høre musik fra de indbyggede højttalere. Og på en sommeraften kan man blive siddende ude til den lyse morgen, fordi Sunhub lyser bordet op,” forklarer en stolt Ib Mogensen, der er administrerende direktør i out-sider.

iF Design Award, der er blevet uddelt siden 1953 er et anerkendt kvalitetsstempel i designbranchen, der rummer alt fra produkter og indpakning til arkitektur og servicedesign.

Juryen, der består af 78 eksperter fra hele verden, har denne gang vurderet hele 7298 deltagere fra 56 lande og givet følgende begrundelse for, at out-sider løb med prisen for 'Bedste Produkt':

"Produktet er enestående, og det fortjener et resultat i topklasse. Derfor har den uafhængige, internationale jury valgt at honorere Plateau Sunhub med iF DESIGN AWARD 2020."

www.out-sider.dk

Formex

Sponseret

Formex kickstarts the design autumn

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

27.10.2025Designbase.dk

Nye EU-regler om garanti og oplysninger i detailhandlen

27.10.2025Witt Denmark A/S

Sponseret

Witt Denmark A/S og Haier Europe indgår strategisk partnerskab for at accelerere vækst og innovation i Norden

24.10.2025Designbase.dk

Flere gode nyheder til SMV’erne i ny finanslov

23.10.2025Designbase.dk

Nordiske virksomheder omsætter data til forretning

22.10.2025Designbase.dk

Bredt flertal vil trykke på pauseknap for EU-krav til bærerdygtighedsrapportering

22.10.2025Designbase.dk

Danmarks første AI-podcast om arbejdsmiljø

21.10.2025Designbase.dk

Myndighederne forlænger levetiden af dankort til erhverv

21.10.2025Designbase.dk

Nye vejledninger om forbudt brug af AI

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023