Tradition møder innovation på Ambiente

I alle henseender mødte tradition innovation på denne Ambiente. I trendbilledet, men også på selve messen, der med sine 134.000 besøgende er verdens største inden for området. Fra Ambiente 2019 bliver messen nemlig omstruktureret og udviklet – forhåbentlig til gavn for såvel besøgende som udstillere.

Verdens største messe for forbrugsvarer er afviklet i Frankfurt. 81 pct. af udstillerne kom fra lande uden for Tyskland, og således kunne ikke færre end 4.441 udstillere fra 89 lande vise deres produkter på 308.000 kvadratmeter – det der svarer til 43 fodboldbaner! “Økonomien boomer og alle tegn peger mod et øget forbrug i Tyskland såvel som i det øvrige Europa og i resten af verden. Det afspejles i den øgede internationalisering af Ambiente”, siger Detlef Braun, Messe Frankfurt. 

På messen var der 134.000 besøgende fra 168 lande mod 141.000 fra 153 lande i 2017. Til gengæld viser besøgerundersøgelser, at, 60 pct. af de besøgende er ledende, internationale beslutningstagere, hvilket er en stigning på seks pct. 

Blandt de danske indkøbere var tilfredsheden fin. Generelt lyder det, at messen i høj grad er det sted, hvor der skabes nye kontakter, og hvor der netværkes. Selvfølgelig skrives der ordrer, men efterhånden er det den kontaktskabende del, der har det største fokus. 

Et af de store samtaleemner på Ambiente var omlægningen af messe-strukturen til Ambiente 2019.

Til efteråret åbner en ny Hal 12, og med det omstruktureres hele messen. ”Det er en mulighed for at investere i fremtidens udbud og efterspørgsel, og med den nye opdeling tilgodeser vi i højere grad de besøgendes segmentering, så de lettere kan overskue messen”, lyder det fra Nicolette Naumann, Divisional Manager Ambiente. Hun forklarer videre: ”Den nye Hal 12 vil være forud for sin tid, når det gælde teknikken, og der vil blive sat nye standarder for energiforbrug og produktion af solenergi. Med dens ibrugtagning tilpasser vi messen, så den er klar til fremtiden inden for alle produktgrupper.”

Dining – Med brugen af den nye Hal 12 vil Hal 5 blive erstattet, og Hal 6 vil blive fuldstændig renoveret. Houseware & Storage området vil flytte fra sin nuværende placering (Hal 5.0, 5.1, 6.0 og 6.1) til Hal 12. 

Table Top Trade området vil midlertidigt flytte fra Hal 6.2 og 6.3 til Hal 5.2 og 5.1. Sourcing Dining vil blive samlet på fire niveauer i Hal 10.

Living/Giving – den dynamiske udvikling i markedet har skabt forandringer i markedsstrukturerne såvel som blandt markedets spillere. Derfor har Ambiente-teamet brugt muligheden til at gentænkte Living/Giving området. 

Følgende forandringer vil ske fra 2019: I Hal 8.0 vil man fremover finde Interior Design området med møbler, ideer til boligen, belysning, design accessories med mere i det øvre marked-segment. Interiors & Decoration vil være at finde i Hal 9.0 med interiørdesign kombineret med gaver i medium til medium-høj prissegmentet. Hal 9.1 vil rumme Interiors & Seasonal Decoration. 

Trend- og design-orienterede ting som gaver, smykker og modetilbehør i et medium til højt prissegment vil være at finde i Urban Gifts i Hal 11.0. Gift Ideas i Hal 11.1 vil omfatte mere traditionelle gaver, souvenirs, smykker og modetilbehør i medium prissegmentet, og Global Sourcing Living/Giving vil være at finde i Hal 9.2 og 9.3.

For de danske udstillere i Hal 8 betyder det, at alle enten skal flytte standplads eller helt flytte hal. For de mange danske udstillere i Hal 4 sker der ingen forandringer.

Ambiente Trends 2018: Tradition møder innovation  

Kodeordet for den i øvrigt meget gennemarbejdede trend var: Fusion, Link og Forbindelse. 

Det handler i stadig højere grad om en søgen efter velvære, en mening med tingene og om alternative muligheder. Fokus vil derfor være på hverdagstingene, håndlavede ting, bæredygtighed og på at være fremtidssikret. 

Modest Regenerations – Ganske enkelt en trend, der både er moderne og tidløs, enkel og afslappet. Den står for et rent, moderne koncept, og velkendte ideer kombineres med nye. De foretrukne materialer er træ, sten, beton, keramik, bambus og støbejern – enten glaseret eller emaljeret – så vel som linned og uld i naturlige nuancer.

Colourful Intentions – Denne stil tegnes af stærke, klare farver, kraftfulde mønstre, dynamik og vitalitet. Mikset af materialer, recycling og upcycling bakket op af etiske værdier, der sikrer, at produkterne ikke bare er overraskende – men også bæredygtige. Genbrugt plast, metal, træ og tekstiler ses i ternede mønstre, striber og med dekorative borter.

Technological Emotions – innovative materialer i et følsomt design. En stilistisk retning med en påvirkning, der er både visionær, sofistikeret og sensitiv på én og samme tid. Her ses usædvanlige kombinationer af materialer og produkter som papir og linned. Andre elementer, der taler til sanserne, er bløde tekstile strukturer og innovative visuelle effekter.

Opulent Narrations – modet til overflod. En modig trendverden med hang til det excentriske og med historiske tilbageblik. Dette pittoreske look skabes af ædle, orientalske materialer og af en kærlighed til de opulente detaljer. Det omfatter brugen af kunstnerisk dekoreret porcelæn, ædle sten, dekoreret læder, brokader, broderier og udskårne relieffer.

Næste Ambiente holdes fra 8.-12. februar 2019. Tendence holdes fra d. 30. juni til 3. juli 2018.

Relateret indhold

25.04.2024Designbase.dk

Messe Frankfurt tilbyder gratis onlineevents for alle

24.04.2024Designbase.dk

Salone del Mobile.Milano 2024 slår sidste års besøgstal

19.04.2024Designbase.dk

Virksomheder står alene med udfordrede lærlinge

19.04.2024Designbase.dk

Gratis klimarapportering er nu standard for store events i Bella Center

18.04.2024Designbase.dk

Ny ungdomsuddannelse kan skaffe flere unge til erhvervsuddannelserne

17.04.2024Designbase.dk

Engros- og detailhandlen lægger an til blød landing

17.04.2024Designbase.dk

Færre konkurser i Danmark, mens Sverige stadig er ramt

17.04.2024Designbase.dk

ESG skal være nemt for SMV’er

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
3daysofdesign
Messe
3daysofdesign

En platform til at fremvise og fejre fantastisk design

Dato

12.06.2024

Sted

Frederiksgade 1, 3rd floor 1265 Copenhagen K

TRENDS UP WEST
Messe
TRENDS UP WEST

THE SHOW WILL GO ON!

Dato

29.06.2024

Sted

AREAL BÖHLER i Düsseldorf

Dimex
Messe
Det bliver alt andet end almindeligt: Nordstil sommerudgaven er klar.

"Fra regionen - til regionen” er temaet for den kommende Nordstil sommerudgave, der finder sted fra 27. til 29. juli 2024. I tæt forbindelse med Hamborg Messe og i bæredygtighedens ånd støtter Nordstil den nordlige region på en række forskellige måder. Forhandlere i Norden kan forvente en bred vifte af mærkevareproducenter, markante nystartede virksomheder, originale producenter og unge designere på deres sædvanlige ikke-standardiserede måde. Inspiration er garanteret!

Dato

27.07.2024

Tid

08:00

Sted

Hamburg

Dimex
Messe
Nordstil - Bestillinger afgives i nord

Som det nordlige knudepunkt tiltrækker Nordstil hvert år adskillige købere om bord - det er her den nordtyske detailhandel og mange flere bestiller innovative produkter til deres sortiment. Masser af impulser og et udvalg af produkter, der ikke er andre steder i sigte i norden!

Dato

27.07.2024

Tid

10:00

Sted

Hamborg

Formland
Messe
Vi ses til Formland Autumn

Nordens mest inspirerende design- og interiørmesse 17. - 19. august 2024

Dato

17.08.2024

Tid

09:00

Sted

MCH Messecenter Herning Vardevej 1 7400 Herning

Stockholmsmässan
Messe
Velkommen til Formex

Formex er en messe for dig, der arbejder inden for gave-, boligtekstil- og boligindretningsbranchen eller medierne. Er du køber, dekoratør, designer, stylist eller arkitekt, er du hjertelig velkommen!

Dato

27.08.2024

Tid

09:30

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023