Indhold fra partner Hvad er dette?
40 kreative og talentfulde iværksættere udgør Creators Community-feltet på design- og interiørmessen Formland Spring, der finder sted i MCH Messecenter Herning 29.-31. januar 2023.
Virkelyst og innovative tilgange til det at skabe produkter og udvikle bæredygtige forretninger er blandt nøgleordene hos de håbefulde deltagere, der også kæmper om den prestigefyldte Design Award.
Det kræver sit at slå igennem som iværksætter inden for design- og interiørbranchen, og det gælder ikke mindst i generelt udfordrende tider som disse. Af samme grund er Formlands Creators Community et eftertragtet selskab at være en del af blandt branchens håbefulde iværksættere, der i konceptet ser muligheder for at blive styrket i ambitionen om at lykkes. Det gælder eksempelvis hos det cirkulære fashion-brand SIG LUND.
- Vi ser det som en spændende proces, der giver mulighed for både at sparre, netværke og lære - en proces, som kun lige er startet, og som vil løbe frem til afholdelsen af messen. Det føles rigtig godt at være med, og i forløbet forventer vi at få optimal sparring fra vores vejledere, herunder rådgivning på et højt niveau. Vi er med på Creators Community for at kickstarte vores virksomhed og skabe en masse opmærksomhed om vores brand, lyder det fra SIG LUND-ejerne Rikke Liebetrau og Mathilde Sigaard.
Duoen udtrykker samtidig forståelse for, at det kræver sit at være en del af Creators Community - at der ligger en masse forberedelse i tiden op til messen, og at udbyttet af mentorforløbet bliver størst, hvis der kommer en konstruktiv og dedikeret dialog op at stå med vejlederen.
Rykker ved agendaer og udfordrer det konventionelle
Blandt denne udgaves mentorer finder man CEO i Renatum Dagmar Top Haustrup, der ser et stort privilegium i opgaven og er meget imponeret over de mange innovative bud på nye produkter og opfindsomme arbejdsgange.
- Det er utrolig spændende at få lov til at være så tæt på de udvalgte iværksættere. De rykker ved agendaer og udfordrer ofte det konventionelle, hvilket gør forløbet meget inspirerende at være en del af. De er seriøse, dygtige og nyskabende - og har et stort drive og gåpåmod, hvilket også kræves for at starte noget nyt op, konstaterer Dagmar Top Haustrup og sætter lidt ord på, hvad gerningen som mentor indebærer:
- Messen skal betragtes som en fest for Creators Community-deltagerne, og vi hjælper dem med at være klar til festen. På Formland møder mange af dem for første gang de professionelle indkøbere fra kæder, stormagasiner og selvstændige forretninger. Her skal en anden salgsstrategi til for at lykkes, og det hjælper vi dem til at være klar med.
Tidligere deltager: Creators Community var en gamechanger
Den tidligere Creators Community-deltager Design Rocket hører til de virksomheder, der siden sin medvirken i iværksætterforløbet er lykkedes med at etablere sig. Og hos virksomheden, der producerer bæredygtigt inventar til især børneværelset, er man ikke sen til at give forløbet en stor del af æren for succesen.
- For os var det en gamechanger at være med i Creators Community, for vi vidste ikke på forhånd, hvor vi ville hen med vores firma. Vi havde ingen erfaring fra denne branche, men vi ville gerne teste vores designs af og se, om der overhovedet var nogle indkøbere, som var interesserede i det, vi stod og lavede i vores garage. Der var Creators Community perfekt, og jeg anbefaler alle iværksættere, jeg møder, at prøve det af - vi fik erfaring, nye forhandlere og et fantastisk netværk, fastslår designer & stifter af Design Rocket Lena Vilstrup-Sørensen.
Hun påpeger, at Creators Community hele tiden har været vigtig for branchens nye navne på vej frem, men at konceptet i øjeblikket grundet verdenssituationen er af større og mere afgørende betydning end nogensinde.
Creators Community, der er skabt med henblik på at støtte kreative og talentfulde iværksættere i disses bestræbelser på at afprøve og realisere deres drømme, har også en pris, Design Award, der uddeles på Formland Spring. En professionel jury udpeger først et felt på ti nominerede, hvorefter vinderen findes og kåres om aftenen efter messens åbningsdag.
Formland Spring 2023 finder sted i MCH Messecenter Herning 29.-31. januar 2023.
Branchenyt

Formland lancerer ny fashion-koncepthal
Med koncepthallen ’Fashion & Lifestyle’ udvider interiør- og designmessen Formland sit fokus på mode og tilbehør – en udvikling, der er helt i tidens ånd, hvor grænser udviskes, og nye sammenhænge opstår.
Indhold fra partner
Food

Formland Autumn med øget kulinarisk fokus
To Michelin-kokke og en hel række kendte madinfluencere gæster Formland Autumn, der i år mere end nogensinde favner gastronomi og kulinariske oplevelser. Det sker i messens nye Event-Zone, der bl.a. byder på trendtalks, masterclasses, bordopdækning mm.
Indhold fra partner
Accessories

Branchen så fremad på Formland
Den 76. udgave af interiør- og designmessen Formland sluttede søndag, og de 394 udstillere fik fremvist produktnyheder, inspireret og netværket med de 9.000 fagfolk fra 27 lande.
Indhold fra partner
Trends

Formland klar med trendsættende zoner
Designmessen Formland sætter i år dagsordenen med Trendzonen og Event-Zonen skabt af henholdsvis Studie FlyHelsted og Eckmann Studio. Her bliver sanserne stimuleret med masser af mønstre og farver samt ikke mindst lærerige talks og masterclasses.
Indhold fra partner
Branchenyt

Formland åbnet med fokus på fremtiden
Interiør- og designmessen Formland Autumn slog torsdag morgen 18. august dørene op til fire dage med fuldt fokus på fremtid, vidensdeling og personlige møder. Verden er i dén grad i forandring, og Formland følger med i bestræbelserne på at imødekomme det
Indhold fra partner
Branchenyt

Formland favner fremtidens forbruger
Formland klæder interiør- og designbranchen på til fremtiden, når messens Autumn-udgave løber af stablen. Messen byder som altid på nye trends og tendenser, foredrag, workshops og oplevelsesuniverser, og så er der også en fremsynet nyhed på tapetet.
Indhold fra partner