Slut med gratis plastposer

I sidste uge vedtog et flertal i Folketinget at afskaffe gratis plastposer.

Stock Photo / sonjachnyj .

Et flertal i Folketinget besluttede torsdag den 23. januar, at det nu bliver forbudt for forretninger at give gratis bæreposer til kunder. Det skriver DR.dk.

I stedet kommer poserne til at koste minimum fire kroner. Det gælder både for poser af plastik, papir og andet materiale. Minimumsprisen er iværksat for at sikre at forretninger ikke omgår det nye lovforslag ved at tage et symbolsk beløb for plastposerne.

Ifølge miljøminister Lea Wermelin (S) er tiltaget et skridt i den rigtige retning for at få forbruget af plastik ned og genbruget op.

”Vi har brug for, at vi tænker os bedre om, at vi får lagt de dårlige vaner på hylden, og at vi får genbrugt og genanvendt mere, hvis vi skal sikre en grønnere planet til de kommende generationer”.

Der var en bred opbakning i Folketinget, da alle partier undtagen Nye Borgerlige og Liberal Alliance stemte for lovforslaget.

Forbuddet i det nye lovforslag vil også gælde alle typer tynde plastikbæreposer med og uden hank. Det er poser, som man eksempelvis får ved pizzamanden, fiskemanden eller grønthandleren.

Hver dansker bruger cirka 80 plastikbæreposer om året. Det er i alt omkring 460 millioner. Tynde plastikbæreposer udgør cirka fem procent af det samlede forbrug. Forhåbentlig kan det nye lovforslag nedsætte dette forbrug og dermed gøre at flere og flere husker at genbruge poser og/eller medbringe egne poser når der handles.

De nye regler om bæreposer træder i kraft 1. januar 2021.

Quilts of Denmark A/S

Sponseret

Så er det sæson for sommerdyner

Formland

Sponseret

Udstillere klar med spændende nyheder på Formland Spring

Relateret indhold

20.03.2026Designbase.dk

Længere mellem de tomme lokaler

18.03.2026Designbase.dk

Ny emballageforordning træder i kraft i august

16.03.2026Designbase.dk

Mindre bøvl, mere virksomhed

13.03.2026Designbase.dk

Antidumpingtold på 79 pct. har ramt den danske designbranche

12.03.2026Designbase.dk

Dansk erhvervsliv i stor, fælles kampagne mod formueskat

12.03.2026Antex Plast A/S

Sponseret

Fra designvision til plastproduktion

11.03.2026Designbase.dk

Grønne udsagn var vildledende

11.03.2026Designbase.dk

Nuura styrker ledelsen med ny COO

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023