SCANPAN gør klar til flytning

Produktionen af pander og gryder bliver i Ryomgaard, men i løbet af de kommende måneder samler SCANPAN sit lager samt salgs- og marketingafdeling.

28.04.2017

Sponseret

Scanpan

SCANPANs produktsortiment er blevet så stort, at det i en længere periode har været nødvendigt at leje lagerfaciliteter flere steder i lokalområdet omkring Ryomgaard, og med udsigt til fortsat vækst i både ind- og udland, overtog SCANPAN ved årsskiftet en industriejendom på Energivej i Auning.

Ejendommen, som tidligere har huset en stor grafisk virksomhed, har både faciliteter og størrelse til at dække de fremtidige behov for plads samtidig med, at SCANPAN kan optimere yderligere på alle lager- og logistikoperationer.

Siden januar har det myldret med håndværkere på ejendommen. Første opgave har været at klargøre den del af bygningen, der skal huse SCANPANs færdigvarelager.

”I denne uge begynder vi at montere pallereoler, og så varer det ikke længe, inden vi kan begynde at flytte varerne på plads. Selve flytningen er en nøje planlagt logistisk opgave. Der skal køres ikke mindre end 70 vognlæs, alt imens vi skal opretholde det høje serviceniveau med dag-til-dag-levering, som vores kunder sætter så stor pris på”, udtaler logistikchef Dennis Jacobsen.

De enkelte varers placering på det 2600 m2 store lager er naturligvis også nøje beregnet, og et nyt stregkodebaseret lokationsstyringssystem skal hjælpe med at optimere arbejdsprocesserne ved bl.a. at beregne plukkeruter.

Lageret bliver et flot syn med et kæmpe lysindfald i hele den ene gavl, spritnyt epoxygulv og pallereoler i tre etager fra gulv til loft.

Når indflytningen i lagerbygningen er vel overstået, går håndværkerne i gang med den del af administrationsbygningen, hvor SCANPANs salgs- og marketingafdelingen fremover får deres daglige gang.

Produktionen af de kendte SCANPAN-gryder og -pander bliver i Ryomgård, som ligger ca. 10 km fra den nye lokation på Energivej i Auning. 

Mere fra...

23.03.2023Scanpan

Sponseret

Klar til aspargessæsonen!

25.05.2022Scanpan

Sponseret

Håndværket i højsædet i nyt, stærkt partnerskab

31.03.2022Scanpan

Sponseret

ON THE GO med stil

01.09.2021Scanpan

Sponseret

Trendy termoflasker fra SCANPAN

16.02.2021Scanpan

Sponseret

SCANPAN går enegang i Norge

28.10.2020Scanpan

Sponseret

Dansk håndværk – Kogegrej fra øverste hylde

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Copyright 2023