Jobopslag

SALGSELEV – MODETØJ OG ACCESSORIES

Bahne

www.bahne.dk

  • kontakt@bahne.dk
  • 60 37 30 05
Se profil  
Stilling: SALGSELEV – MODETØJ OG ACCESSORIES
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: Snarest muligt
Tiltrædelses­dato: 01.10.2018
Geografi: Nordjylland
Oprettelses­dato: 06.09.2018
Søg job  

Bahne i Shoppen Aalborg søger en dygtig salgselev til modetøjsafdelingen pr. 1. oktober 2018.

Du brænder for SALG og MODE generelt og kender vigtigheden af GOD SERVICE. Du er den fødte sælger og lægger stor vægt på kundebetjening og mener, at det er den vigtigste opgave i en butik. Du elsker den daglige kundekontakt og er god til at snakke og hygge med kunderne. Du er samtidig humørfyldt og indstillet på at spille en vigtig rolle i et positivt arbejdsklima.

En uddannelse hos Bahne vil give dig mulighed for at arbejde med højt profilerede mærkevarer som By Malene Birger, Baum und Pferdgarten, Calvin Klein, Custommade, Mads Nørgaard, Lee, Lollys Laundry, Samsøe, Second Female, Mos Mosh, Vila m.fl.

Vi tilbyder dig at blive en vigtig del af Bahne-familiens spændende butiksunivers i en butik, som er en af Danmarks flotteste inden for bolig, mode og design. Du får en aktiv og udfordrende hverdag i samarbejde med vores team af yderst professionelle medarbejdere, som alle arbejder med det fælles mål for øje - at sikre øget salg og høj kundetilfredshed.

Uddannelsen
Du indgår i et 2-årigt uddannelsesforløb, som afsluttes med en fagprøve. I løbet af din elevtid vil du samtidig få løbende tilbud om deltagelse i leverandørbesøg, interne møder samt deltagelse i vores modeaftener 2 gange om året (forår/efterår).

Efter elevtiden
Som færdiguddannet har du mulighed for at fortsætte din karriere i en af Bahne-butikkerne på Sjælland eller i Jylland.

Kvalifikationer

·        EUX Merkantil eller EUD GF 2
·        STX, HF, HTX inkl. 10 ugers HGS forløb
·        HHX inkl. 5 ugers grundforløb
·        HG med kvalifikationer til detailuddannelse med specialer opnået før 1. august 2015

Du er udadvendt og serviceorienteret - og frem for alt har du et brændende ønske om at arbejde med flotte mærkevarer.

Skriftlig ansøgning (Word/PDF – og gerne med foto) mærket ”Elev – Aalborg” sendes pr. mail til job@bahne.dk.

Alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Såfremt du ikke har hørt fra os inden for 3-4 uger, er stillingen besat til anden side.

Tags: Bahne

  Designbase.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere