Jobopslag

Sales Supporter - til ambitiøs design virksomhed

Sirius Home AS

www.sirius.dk

  • info@sirius.dk
  • +45 4814 6677
  • Engholm Parkvej 3-5
Se profil  
Stilling: Sales Supporter
Ansættelses­forhold: fuldtid
Ansøgnings­frist: Snarest muligt
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Hovedstaden
Oprettelses­dato: 03.08.2022
Søg job  

Er du Sirius nye salgskoordinator?

Virksomheden

Sirius Home A/S er et designhus med speciale i lys. I over 30 år har Sirius produceret og skabt trendsættende lysdekorationer. Sirius er stærkt repræsenteret i Danmark og internationalt.
Sirius har 30 ansatte og har til huse i Allerød i flotte og moderne kontorer.

Stillingen
Vi søger en dygtig, kompetent og engageret salgskoordinator til Sirius Home A/S som kan varetage ordentlig kundeordreproces fra start til slut, i hele leverancekæden, hvad enten det drejer sig om danske eller internationale kunder.
Under ledelse af din Sales Support Team Manager og i fællesskab med dine kollegaer, vil du være en del af et succesfuldt Sales Support Team med fokus på høj kundetilfredshed. Jobbet er et alsidigt og spændende job med varierende arbejdsopgaver og mulighed for en masse faglige og personlige udfordringer.

Dine primære arbejdsopgaver vil være

• Ordremodtagelse, bearbejdning og fakturering/kreditering af disse og reklamationer
• Udfærdigelse af div. tilbud og korrespondance heraf
• Opfølgning på igangværende ordre/tilbud
• Kampagner – koordinering og opfølgning
• Vedligeholdelse/opdatering af priser og prislister
• Behandling af EDI ordrer
• Sikre optimering af processer i ERP systemet
• Være en del af telefonsupport, dels Sirius Home og i dagligdagen generelt
• Messedeltagelse

Faglige kvalifikationer

Du har erfaring som kundeorienteret salgskoordinator, og du ved hvad god kundeservice er. Du kommunikerer ubesværet med Sirius’ udenlandske samarbejdspartnere.

• Stærk på telefonsupport
• ERP erfaring
• Fortrolig med MS-Office
• Erfaring fra lignende jobfunktion er et plus
• Stærk i skrift og tale på dansk og engelsk. Kan du kommunikere på de øvrige nordiske sprog er det et stort plus, men ikke et krav
• Har erfaring med eller lyst til at arbejde med salg

Personlige kvalifikationer

Som person er du udadvendt med et godt humør og et positivt livssyn. Du stiller store krav til dig selv og tager ansvar. Du er energisk, fyldt med drive og motiveres af en travl hverdag med spændende udfordringer. Du løser opgaverne professionelt, ordentligt og struktureret med fokus på kvalitet og i henhold til aftale. Du kan bevare overblikket i pressede situationer, og løser dine opgaver som aftalt, og får tingene til at klappe i fællesskab med dine kollegaer, som du altid er villig til at hjælpe.

• Velstruktureret med ordenssans
• Fleksibel og robust
• Positiv og loyal
• Initiativrig i mindre travle perioder

Du tilbydes

• Et job i en dynamisk virksomhed i moderne omgivelser, hvor kvalitet og image er i højsædet
• Attraktiv frokostordning, frugt mm
• Et job i en veletableret virksomhed, der er i konstant vækst

Ansøgning

Har du erfaring fra lignende stilling og trives du i et job med mange bolde i luften, ansvar og har en struktureret tilgang til arbejdsopgaverne med et skarpt fokus på kundeservice og eksekvering i et højt tempo og internationalt miljø? - Og brænder du samtidigt for at gøre en forskel og være del af en spændende international virksomhed, hvor du sikrer at arbejdsopgaverne bliver løst med succes til rette tid i en sæsonpræget virksomhed, så kunne dette job være lige noget for dig.

Svarer jobbet til dine kvalifikationer og jobønsker, så hører vi meget gerne fra dig.

Samtalerne afholdes løbende; jobbet ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige kandidat.

Kontakt vedrørende stilling:

Sales Support Manager Anders Radoor Larsen - Anders@sirius.dk - Tlf. 44222724

  Designbase.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere