Søstrene Grene i fremgang – på vej mod milliarden!

Virksomheden vokser vildt, omsætningen er næsten fordoblet og brødrene bag har sat endnu mere gang i væksten med nye partnere.

Brødrene bag successen, Cresten og Mikkel Grene ses her ved en ny butiksåbning. Pressefoto: Søstrene Grene.

Brødrene Cresten og Mikkel Grene har givet familievirksomheden Søstrene Grene et kæmpe løft og kan derfor se tilbage på et yderst tilfredsstillende regnskabsår.

Sådan lyder det ifølge en artikel i Børsen 12. september 2018. Børsen har fået indsigt i det endnu ikke offentliggjorte regnskab for 2017/18, som viser at omsætningen er vokset med næsten 50 procent og lander på 900 mio. kroner. Resultatet efter skat er mere end fordoblet til små 78 mio. kr.

Forklaringen på den kraftige vækst er, at Søstrene Grene har skruet op for etablering af nye butikker, som sælger interiør, køkkengrej, hobbyartikler og meget andet.

CEO & Co-owner Mikkel Grene. Pressefoto: Søstrene Grene.

Ifølge avisen regner Cresten og Mikkel Grene også med, at toplinjen i 2018/19 vil blive løftet med 20-40 pct. og nå 1,1-1,25 mia. kr. Resultatet efter skat ventes at lande på 100-120 mio. kr.

"Der er rigtig god gang i forretningen. Meget af væksten er kommet fra nye butikker, og vi tror, vi kan holde en høj vækst i hvert fald fem år endnu", siger adm. direktør Mikkel Grene til Børsen.

Ny strategi

Den kraftige vækst skyldes især en ny strategi som brødrene for ca. tre år begyndte at følge. Det handlede om at teame op med lokale folk og dermed tage del af risikoen ved åbningen af nye butikker. På denne måde og ved at Søstrene Grene selv tager et finansielt ejerskab har det været nemmere at få lokale partnere med på ekspansionsrejsen, der i dag tæller 217 butikker på 15 markeder i Vesteuropa og Japan.

Mikkel Grene uddyber desuden til avisen, at i dag er omkring en tredjedel af butikkerne medejet af koncernen, mens et par håndfulde ejes 100% af Søstrene Grene.

www.sostrenegrene.com

Stockholm Furniture Fair

Sponseret

Stockholm Furniture Fair 2025 fremhæver fremtidens konstruktion og hænderne bag håndværket

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

15.04.2025Designbase.dk

Husk pligten til digital bogføring

11.04.2025Designbase.dk

JYSK åbner første butikker på det afrikanske kontinent

10.04.2025Kop & Kande

Sponseret

Kop & Kande donerer stort beløb til Julemærkehjemmene

09.04.2025Designbase.dk

Nyt værktøj skal hjælpe virksomheder i gang med takeback-løsninger

08.04.2025Designbase.dk

Flere konkurser i 1. kvartal

08.04.2025Designbase.dk

SMVdanmark: Lave søgetal til erhvervsuddannelser er bekymrende

08.04.2025Designbase.dk

Lad teknologien arbejde for dig

08.04.2025Lübech Living ApS

Sponseret

De bedste 15.000 kr. Lübech Living har brugt

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023