Jobopslag

Sælger til modetøj og accessories (Tidsbegrænset periode)

Bahne

www.bahne.dk

  • kontakt@bahne.dk
  • 60 37 30 05
Se profil  
Stilling: Sælger
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: Snarest muligt
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Midtjylland
Oprettelses­dato: 22.10.2019
Søg job  

Bahne i Horsens søger en dygtig og erfaren sælger til modetøjsafdelingen pr. 1. januar 2020.

Stillingen er berammet til 34 timer om ugen og er i første omgang tidsbegrænset indtil den 1. august 2020.

Du brænder for SALG generelt og kender vigtigheden af GOD SERVICE - og du drømmer om at blive en del af Bahnes familievirksomhed, hvor salg og professionel kundeservice er i fokus.

Du elsker den daglige kundekontakt og er god til at snakke og hygge med kunderne. Du er en god og positiv kollega, humørfyldt og indstillet på at spille en vigtig rolle i et positivt arbejdsklima. Du er en god team-player og har et ønske om at skabe din egen gruppe af faste kunder.

Du kender det tøj, vi forhandler, og følger modens udvikling som en naturlig del af din hverdag.

Bahnes tøjkoncept består af mærkevarer til modebevidste piger. Vi forhandler mærker som By Malene Birger, Baum und Pferdgarten, Custommade, Calvin Klein, Samsøe Samsøe, Mos Mosh, Second Female, Project AJ117, Stand, Lee, Vila m.fl.

Vi tilbyder dig at blive en vigtig del af Bahne-familiens spændende butiksunivers. Du får en aktiv og udfordrende hverdag i samarbejde med vores team af yderst professionelle medarbejdere, som alle arbejder med det fælles mål for øje - at sikre øget salg og høj kundetilfredshed.

Skriftlig ansøgning + CV (Word/PDF – gerne med foto) mærket ”SÆLGER / HORSENS” sendes pr. mail til job@bahne.dk. Af hensyn til GDPR (Persondataforordningen) skal du ikke oplyse dit fulde CPR.nr. Din ansøgning vil efter ansættelsens afslutning blive slettet i vores system.

Alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Såfremt du ikke har hørt fra os inden for 3-4 uger, er stillingen besat til anden side.

Tags: Bahne

  Designbase.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere