Jobopslag

Sælger - Modetøj og accessories

Bahne

www.bahne.dk

  • kontakt@bahne.dk
  • 60 37 30 05
Se profil  
Stilling: Sælger
Ansættelses­forhold: Deltid
Ansøgnings­frist: Snarest muligt
Tiltrædelses­dato: 01.09.2019
Geografi: Midtjylland
Oprettelses­dato: 14.05.2019
Søg job  

Bahne Regina i Århus søger en dygtig og erfaren sælger til modeafdelingen pr. 1. september 2019. Stillingen er berammet til 25-27 timer om ugen.

Det er vigtigt, at du har erfaring med personligt salg og service - og drømmer om at blive en del af Bahnes familievirksomhed, hvor salg og professionel kundeservice er i fokus.

Du brænder for SALG generelt og kender vigtigheden af GOD SERVICE. Du elsker den daglige kundekontakt og er god til at snakke og hygge med kunderne. Du er samtidig humørfyldt og indstillet på at spille en vigtig rolle i et positivt arbejdsklima.

Du er engageret og har stor interesse for modetøj og mærkevarer. Du kender det tøj, vi forhandler, og følger modens udvikling som en naturlig del af din hverdag. Du er den fødte sælger - er en god team-player - har masser af livserfaring - og higer efter at skabe din egen gruppe af faste kunder.

Bahnes tøjkoncept består af mærkevarer til modebevidste piger. Vi forhandler mærker som By Malene Birger, Baum und Pferdgarten, Custommade, Heartmade, Samsøe, Mos Mosh, Mads Nørgaard, Lee, Lollys Laundry, Vila m.fl.

Vi tilbyder dig at blive en vigtig del af Bahne-familiens spændende butiksunivers i en butik, som er en af Danmarks flotteste inden for bolig, mode og design. Du får en aktiv og udfordrende hverdag i samarbejde med vores team af yderst professionelle medarbejdere, som alle arbejder med det fælles mål for øje - at sikre øget salg og høj kundetilfredshed.

Skriftlig ansøgning + CV (Word/PDF – gerne med foto) mærket ”Mode/Regina” sendes pr. mail til job@bahne.dk. Af hensyn til GDPR (Persondataforordningen) skal du ikke oplyse dit fulde CPR.nr. Din ansøgning vil efter ansættelsens afslutning blive slettet i vores system.

Alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Såfremt du ikke har hørt fra os inden for 3-4 uger, er stillingen besat til anden side.

Tags: Bahne

  Designbase.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere