Jobopslag

Product Manager – Home Accessories / Lighting

Bolia International A/S

www.bolia.com

  • 28925701
  • Værkmestergade, 11, 1. etage
Se profil  
Stilling: Product Manager – Home Accessories / Lighting
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: Snarest muligt
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Midtjylland
Oprettelses­dato: 09.10.2018
Søg job  

Lad os starte ved begyndelsen. Vi laver møbler. Men vi er ikke et traditionelt møbelfirma. Vi er en designvirksomhed med fokus på kreativitet i alt, hvad vi laver. Vores team af prisbelønnede designere lægger hele deres sjæl i designet af vores unikke kollektioner, der er fyldt med personlighed og kærlighed.

Når du besøger vores butikker vil vi forføre alle dine sanser med inspirerende installationer, bløde velour sofaer, cool mixtapes, økologisk kaffe og chokolade, vidunderlige dufte og selvfølgelig det bedste inden for New Scandinavian Design.    

Du finder vores inspirerende koncept butikker i Danmark, Tyskland, Norge, Sverige, Holland, Belgien, Schweiz, Østrig og Frankrig. Og gennem vores webshop kan vi tilbyde levering til alle EU lande. Vi er også glade for at have dygtige samarbejdspartnere over hele verden, der sælger udvalgte designs fra vores kollektion i deres flotte designbutikker. Og hver dag finder vi nye venner til B2B-listen.

Til den fortsatte udvikling søger vi en målrettet og engageret Product Manager med base på vores internationale hovedkontor i Århus.    

Dine nye udfordringer:
Er du en innovativ købmand med passion for dit arbejde? Er du en positiv og struktureret person med fingeren på pulsen og sans for detaljen. Trives du i et kreativt, resultatorienteret og dynamisk miljø? Kan du sætte visionære mål og har du passion for retail og design? Er du en målbevidst købmand med evnen til at dele din passion og energi på tværs af organisation og landegrænser? Så er der her en mulighed for at søge nye spændende udfordringer hos designkæden Bolia.com.

Stillingen som Product Manager omfatter bl.a. følgende hovedopgaver inden for dine produktområder som er i vækst:

  • Definere og implementere Bolia.com internationale sortiment- og prissætningsstrategi
  • Optimere eksisterende produkter og udvikle nye Bolia produkter i samarbejde med vores designere og producenter
  • Udvikle det professionelle samarbejde med nuværende og nye Bolia producenter
  • Fortsat styrke vores kundetilfredshed igennem fokus på produktkvalitet, serviceniveau samt leveringssikkerhed
  • Koordinere to årlige internationale produktlanceringer med øvrige afdelinger
  • Håndtere løbende projekt- og udviklingsopgaver

Du vil referere til vores Internationale Range & B2B Director og blive en central person i Range afdelingen som pt. består af et team på otte personer og mere end 50 freelance designere i Bolia Design Team. Du vil få ansvaret for to Product Coordinators.

Forventninger til dig:

  • Du har erfaring med ovenstående opgaver og kan fremvise gode resultater fra livsstil områder eller tilsvarende
  • Det vigtigste er at du har flair for design og kvalitet samtidig med at du er en god købmand og en dygtig forhandler som kan bygge professionelle og positive relationer
  • Du har både hjerne og hjerte på rette sted og arbejder med høj energi, passion og selvdisciplin
  • Du er indstillet på at varetage både de indkøbsmæssige som administrative udfordringer
  • Du besidder den nødvendige teoretiske ballast samt har indgående praktisk erfaring
  • Du taler og skriver engelsk på højt niveau.
  • Højt brugerniveau af Windows office pakken er et must og kendskab til Dynamics AX vil være en stor fordel.  
  • Du må påregne rejseaktivitet. 

Du tilbydes:

  • Et spændende og udfordrende job i en international innovativ virksomhed
  • Et af Europas mest progressive designbrands med et stort markedspotentiale
  • Dygtige og kompetente kolleger samt en virksomhed bygget på positive værdier
  • Et job med et stort ansvar og indflydelse samt rig mulighed for personlig udvikling

Yderligere information:

Samtaler vil blive afholdt løbende, og vi lukker annoncen, når den rette kandidat er fundet

Du er velkommen til at kontakte International Range & B2B Director Johnny Lauritsen for yderligere information på tel. 24 40 11 24

Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt

Vi ser frem til at høre fra dig.

  Designbase.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere