Paustian udvider i Aarhus

Overtager Illums Bolighus’ tidligere lokaler på Lille Torv.

Logo: Paustian.

Den flotte hvide bygning på Lille Torv centralt i Aarhus, der siden 2016 har huset Illums Bolighus, får den 1. december et nyt navneskilt på facaden. I stedet for Illums Bolighus skal der i butikslokalerne være Paustian-butik.

Ejeren af forretningen forbliver dog den samme.

”Vi opsagde i foråret vores franchiseaftale med Illums Bolighus, fordi vi kan mærke, at vores publikum her i centrum af Aarhus efterspørger design, som ligger ud over det vanlige sortiment og de muligheder, der findes i Illums Bolighus-regi”, siger butikkens administrerende direktør Susie Kristensen i en pressemeddelelse.

Allerede i marts i år opsagde Susie Kristensen aftalen med Illums Bolighus, fordi sortimentet ikke passede til kunderne i Aarhus.

”Jeg holder meget af Illums Bolighus, men vi ønsker at kunne tilbyde mere kant og flere internationale nyheder her i Aarhus, siger ejeren om skiftet, der betyder, at 75 procent af den klassiske kollektion med mærker som Royal Copenhagen og Fritz Hansen bevares, mens 25 procent bliver ny kollektion med blandt andre Warm Nordic, Vitra og Paustians egen kollektion.

Selv skriver Paustian på LinkedIn om overtagelsen:

”Tak til Illums Bolighus. Velkommen til Paustian på Lille Torv i Aarhus. Lille Torv i Aarhus prydes i dag af et stort, smukt, hvidt palæ fra 1816. På facaden står ”Illums Bolighus” og butikken i ejendommen huser traditioner og skandinavisk design, som dekorativt drager torvets besøgende via de store vinduespartier. Den 1. december 2018 pilles facadeskiltet ned og et nyt sættes op med navnet Paustian. Butikken udvides derefter løbende med fantastiske designvarer og brands med international kant eller som ikke findes helt så udbredt i Aarhus. Den 1. marts 2019 er hele transformationen til det, der bliver byens nye designhus under Paustian-navnet gennemført.”

Transformationen fra Illums Bolighus til Paustian gennemføres endeligt 1. marts 2019, men altså allerede den 1. december sættes det nye Paustian skilt op på facaden.

Paustians salg på kontraktmarkedet til erhvervsvirksomheder fortsætter uændret på Østbanegaarden ved Aarhus Havn.

www.paustian.com

Relateret indhold

19.04.2024Designbase.dk

Virksomheder står alene med udfordrede lærlinge

19.04.2024Designbase.dk

Gratis klimarapportering er nu standard for store events i Bella Center

18.04.2024Designbase.dk

Ny ungdomsuddannelse kan skaffe flere unge til erhvervsuddannelserne

17.04.2024Designbase.dk

Engros- og detailhandlen lægger an til blød landing

17.04.2024Designbase.dk

Færre konkurser i Danmark, mens Sverige stadig er ramt

17.04.2024Designbase.dk

ESG skal være nemt for SMV’er

16.04.2024Witt

Sponseret

Witt A/S overtager distributionen af Aiper kabelfri poolrobotter i Norden

16.04.2024Designbase.dk

Nyt regnskab fra Bygma Gruppen:  Investeringer trods et udfordrende marked

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023