Pantone sætter fokus på farver og lighed med Pride

I et nyt samarbejde hylder Pantone og Pride regnbuens farver og vigtigheden af LGBTQ+’s rettigheder overalt på kloden.

Med kollektionen ønsker Copenhagen Design både at sætte fokus på farverne og vigtigheden af menneskerettigheder. Foto: Copenhagen Design..

Særlige og iøjnefaldende espressokopper og krus med de seks farver fra LGBTQ+ flaget skal alt sammen være med til at sætte fokus på at belyse vigtigheden af ligestilling - og selvfølgelig farverne. 

Pride og Pantone er nemlig gået sammen om en limited kollektion prydet med regnbuens farver, der lanceres i dag.

“Vi er ikke bange for at lade regnbuens farver stråle på vores kopper, ikke kun fordi vi elsker farver, men fordi vi elsker menneskerettigheder. Farver er allestedsværende, og det burde ligestilling også være. Det er så simpelt – Live in colour”, siger Kim Rasmussen, CEO og medejer af Copenhagen Design, der står bag Pantone. 

Produceret af Copenhagen Design skal serien tilføjes til Pantones eksisterende produkter, designet af Søren Varming og Ulrik Nordentoft, der sælges verden over. 

“Det mest genkendelige element ved Pride er regnbueflaget, og Copenhage2021 glæder sig over samarbejdet med Copenhagen Design i forhold til at bringe flaget til livet på disse smukke produkter. En del af salget af kollektionen vil hjælpe os med at realisere vores ambition om at levere en fantastisk WorldPride og EuroGames her i den danske hovedstad næste år”, siger Helle Bjørnstrup, sponsoer- og partnerspecialist hos Copenhagen 2021.

Kollektionen består af et syv sæts espressokopper i rød, orange, gul, grøn, blå og lilla samt en med den komplette regnbue. Sidstnævnte kommer i en unik gaveæske i regnbuefarverne, der er specielt designet til Copenhagen 2021. 

Krusene findes også i regnbueskalaen, og inkluderer den velkendte Pantone reference.  

Hele kollektionen vil både være tilgængelig nationalt på Copenhagen Designs egen hjemmesideIllums Bolighus og internationalt på Amazon og en række forhandlere.  

En udvidelse af kollektionen vil finde sted i den nærmeste fremtid - blandt andet med drikkedunke og keychains i samme design. 

- HCL

aida a/s

Sponseret

Skab varme i køkkenet med RAW teak – naturlige redskaber med rodfæste i nordisk æstetik

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

20.11.2025Designbase.dk

Skattestyrelsen advarer virksomheder mod svig i leverandørkæden

19.11.2025Designbase.dk

Europæiske virksomheder kæmper med sene betalinger – de små rammes hårdest

18.11.2025Designbase.dk

SMVdanmark om europæisk regelforenkling: Betydningen kan næsten ikke overvurderes

18.11.2025Designbase.dk

Regeltyranni kvæler de små: “Vi har nået grænsen for, hvad danske virksomheder kan bære”

17.11.2025Designbase.dk

Sådan får du værdi ud af influencer-samarbejder

14.11.2025Designbase.dk

Unge fritages for betaling af am-bidrag fra 2026

12.11.2025Designbase.dk

Over 40 millioner på vej ud i livsstilsbranchen

12.11.2025Designbase.dk

Vildledende klistermærker på stegepander

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023