På Nørrebro forenes flere verdener

På Nørrebro i København ligger systuen Place de Bleu, der, ud over at producere og sælge eksklusive designprodukter, opkvalificerer og beskæftiger indvandrerkvinder fra hele verden, som hidtil ikke har kunnet finde fodfæste på det danske arbejdsmarked på grund af sprogvanskeligheder, sygdom eller menneskelig sårbarhed.

Ambitionen er at nyfortolke den skandinaviske designtradition med inspiration fra kvinderne og deres traditionelle håndværkstraditioner- og teknikker.

Fra burkini til boliginteriør
Place de Bleu blev tilbage i foråret 2010 skabt af Indvandrer Kvindecenteret, FAKTI og Kringlebakken, der er tre rådgivnings- og væresteder på Nørrebro og i Nordvest for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet var at starte et syprojekt og uddanne indvandrerkvinder, der enten var på kontanthjælp eller var selvforsørget.

”Alle tre Ngo’er oplevede i deres rådgivning kvinder, der var kommet i klemme på grund af den daværende 300 timers-regel. Der var ikke jobs til kvinderne på det danske arbejdsmarked, så derfor følte vi, at vi måtte hjælpe med at skabe nogle jobs. Vi valgte, at Place de Bleu skulle være en systue, fordi det lå op ad nogle kompetencer, kvinderne havde”, fortæller Trine Panton, der i dag er daglig leder på systuen. Hun har været med siden projektets opstart til i dag, hvor Place de Bleu er blevet en etableret designvirksomhed, som blandt andet gør hæklede varer til dyrt boligdesign.

Det var dog ikke den oprindelige tanke, at Place de Bleu skulle producere boliginteriør. Faktisk søgte Trine Panton om penge til at starte et værksted, der skulle sy burkinier, som er en badedragt til muslimske kvinder, der dækker hele kroppen undtagen hænder, fødder og hoved. ”Vi fandt dog hurtigt ud af, at det rent syteknisk var for komplekst at sy burkinier, og så viste det sig desuden, at der er et meget begrænset marked for disse herhjemme”, forklarer Trine Panton. I stedet begyndte Trine Panton og den daværende designer på projektet, Lena Børre, at se potentialet i kvindernes kompetencer. 

Det førte i starten til en masse hæklearbejde, men også Place de Bleus karakteristiske puder med patchworkmønstre, inspireret af ornamenteringen på klassiske marokkopuder, kom hurtigt i produktion. ”I starten havde vi mange typer produkter, men i 2011 blev vi enige om at prøve på at finde en retning på det, vi lavede. Det blev til tre produktlinjer, som er Interiør og Bolig (Prima Bleu), Accessories (Belle Bleu) og Børn (Petit Bleu). Boliginteriør er dog det, vi har satset mest på, fordi vi har et fantastisk samarbejde med Kvadrat. I dag handler det stadig om at se på, hvad kvinderne kan, og dernæst er øvelsen så at omsætte det til skandinavisk design. Vi sælger for eksempel hæklet julepynt, fordi mange af dekvinder, vi har, er dygtige til at hækle”, siger Trine Panton.

Bæredygtigt design med social omtanke
Place de Bleu er dog meget mere end en systue, hvis man spørger Trine Panton. Place de Bleu er en socialøkonomisk virksomhed, som opkvalificerer og beskæftiger kvinder med anden etnisk baggrund end dansk.

”Vi er en systue med hjerte. Vi er sat i verden for at skabe arbejdspladser, så det at have en produktion er mere et middel end et mål i sig selv. At tjene penge handler ikke om profit, men om arbejdspladser”, fastslår Trine Panton og forklarer, at visionen er at skabe beskæftigelse på alternative vilkår for marginaliserede grupper og medvirke til et mere rummeligt arbejdsmarked.

”Hvis Place de Bleu på nogen måde kan bidrage til at skabe et arbejdsmarked, hvor man får lov til at bidrage med det, man kan, er det fantastisk. Det burde ikke være sådan, at man enten skal være selvforsørgende eller på offentlige ydelser. Det bør ikke kun være et spørgsmål om omsætning og antal fuldtidsbeskæftigede, men også om forbedret livskvalitet blandt udsatte mennesker”, siger Trine Panton. 

Men også i valget af materialer udtrykker Place de Bleu et ønske om intelligent brug af ressourcer. Systuen skaber nemlig sine produkter af overskudstekstiler fra den danske tekstilproducent Kvadrat, hvilket sikrer en høj produktkvalitet, produktionens bæredygtighed og giver produkterne karakter af ”limited edition”. ”Fordi vi laver puder af resttekstiler fra Kvadrat, er vores puder ikke nogle, man kan købe år efter år.

Vi skifter udtryk hele tiden, og det gør jo, at vores produkter aldrig bliver mainstream. Får man en af vores puder, er den rimelig unik, fordi der ikke er mange andre, der har den”, forklarer Trine Panton. 

Når skandinavisk design møder resten af verden
Ifølge Trine Panton bliver produkterne fra Place de Bleu altså aldrig mainstream. Produkterne er derimod et stykke unika med en historie, der taler til folk med blik for kvalitet og den bæredygtige tanke.

”Det, der kendetegner vores design, er mødet mellem den inspiration, vi henter fra kvinderne, og skandinavisk design. Derudover er alle vores produkter håndlavet i København. Jeg synes også, at vores produkter byder på noget ekstra, fordi der ligger en ”personlig historie” i produktet og en passion for håndværk, der er nedarvet gennem generationer”, forklarer Trine Panton og fortsætter:

”Desuden er kvinderne også med i hele processen – også i udviklingen af nye designs. For eksempel har vi netop lanceret vores ’Samur’pude, der er designet af en kvinde fra Syrien ved navn Samur Khalid Shaaban. Når vi går i gang med en ny kollektion, får kvinderne altid mulighed for at komme med bud på farver til de nye designs, vi har lavet, men kvinderne bliver også spurgt, om de selv har nogle ideer til nye produkter”.

Kvindernes store indflydelse er heller ikke til at tage fejl af i Place de Bleus nye efterårskollektion ’Mix, Match and Mingle’, som byder på mere end 50 nye puder, hynder, pufs og accessories i forskellige eksperimenterende størrelser, former og farver. 

Kvinderne blomstrer op
Ifølge Trine Panton er det også det store ansvar, som kvinderne får på systuen, der har budt på flere succeshistorier gennem de seneste år.

”Jeg tror, at det har en stor betydning for kvinderne at komme her på systuen. Vi skal huske på, at mange af kvinderne har få eller ingen erfaringer med det danske arbejdsmarked, og hvis de har, så har det typisk været i rengøringsjobs og lignende, hvor de ikke har haft gode erfaringer”, siger Trine Panton og fortsætter:

”Når kvinderne er blevet trygge ved at være på systuen, vokser de hurtigt med opgaven og tager langsomt mere ansvar. Bare tag vores kinesiske kvinde Lou Zhao Juan som eksempel. Da hun først kom på systuen, kunne hun ikke sy, men i dag er hun den bedste til at lukke puderne. Vi monterer jo vores puder i hænderne. For os handler det altså om at fastholde flest muligt, hvis de også er motiverede for at være her. I dag har vi fem kvinder ansat på ordinær løn og to kvinder i løntilskud, hvilket svarer til, at de kan arbejde 25-30 timer om ugen”.

En af de kvinder, der er på løntilskud og arbejder 30 timer om ugen, er Forouzan fra Afghanistan. Hun har været hos Place de Bleu i et år og er en af systuens mange succeshistorier.

”Det er så dejligt, at jeg kan bruge mine kompetencer og lave nogle produkter, som jeg er stolt af. Jeg er blevet mere glad. Min mand kommenterer ofte på, hvor glad jeg er blevet. ’Du er så glad, når du kommer hjem. Det er godt, at du møder andre kvinder og kan grine’, siger han. Jeg bruger det, jeg kan, og lærer det også til andre. Det er dejligt, at vi kan lære af hinanden og blive bedre til sproget (dansk red.). Det er som om, at alle de drømme og ideer, der har været inde i mit hoved, kan komme ud her hos Place de Bleu”, forklarer Forouzan, der har boet i Danmark siden 1998 og er uddannet blomsterdekoratør og syerske i Iran, som hun først flygtede til, da krigen i Afghanistan brød ud. 

Særligt støtten fra de andre indvandrekvinder og de ansatte har betydet meget for iranske Abadi, der er en af Place de Bleus andre succeshistorier. Abadi er oprindeligt uddannet filmklipper og kosmetolog i Iran, men hun har på grund af sprogvanskeligheder ikke kunnet få arbejde inden for sine fag i Danmark. De første mange år i Danmark havde Abadi og hendes mand derfor en blomsterbutik, men i forbindelse med fødslen af sin datter for otte år siden fik Abadi så dårlig ryg, at hun ikke længere kunne klare det hårde fysiske arbejde i blomsterbutikken.

”Jeg fik lyst til at arbejde hos Place de Bleu, fordi her er andre kvinder ligesom mig. Det vil sige kvinder, der ikke er så gode til dansk, kvinder fra hele verden og kvinder, der lige som mig, også tit har ondt. Vi griner og trøster hinanden, vi lærer af hinanden, og vi lærer at skabe nye ting”, forklarer Abadi og fortsætter: ”Jeg er vokset her. Det er her, jeg har lært at tale dansk. Jeg lærer en masse, og jeg får lov til at bruge det, jeg kan. Jeg får ansvar, og de andre hører efter, hvad jeg siger”.